Her kan du få min bedste og nemmeste opskrift på gammeldags æbleflæsk. Der er mange, der er uenige i, om æbleflæsk skal være med løg eller ej, men det synes jeg, at der skal i. Det er derfor en opskrift på æbleflæsk med løg, du kan finde her.
Æbleflæsk med løg
Æbleflæsk er en rigtig klassiker på julefrokostbordet. Jeg tror vandene er lidt delte når det kommer til æbleflæsk. Enten kan man lide det, eller også kan man ikke. Og jeg ELSKER det!
I min verden skal der løg i æbleflæsken, men en hurtig søgning på Google viste at der var mange der ikke synes der skal løg i. Så måske afhænger det af hvor man kommer fra i Danmark? Der er også nogen der laver æbleflæsk med bacontern — det er dog også helt forkert i min verden.
Prøv også disse opskrifter:
Hønsesalat | Rejesalat | Æggesalat
Gammeldags æbleflæsk med løg
Jeg vil gerne have det rigtige flæsk i skiver og så et godt drys med salt. Jeg skræller ikke æblerne, men skærer dem blot i både. Hvis man ikke er så vild med skrællen så skræller du bare dine æbler.
Derudover synes jeg, at det er lækkert hvis æblerne ikke bliver kogt helt til grød. Der må gerne være lidt tekstur tilbage i retten. Servér æbleflæsk til julefrokost på rugbrød, eller lav det eventuelt til aftensmad en dag.
Æbleflæsk
Sådan gør du
- Læg flæsken på panden og drys med salt. Steg dem på panden på begge sider til de har fået en god farve. De må ikke blive brankede.
- Imens flæsken steger skræller du løgene og skærer dem i både. Æblerne skæres i kvarte, kernehuset fjernes og de skæres i tynde både.
- Når flæsken er færdig tager du dem af panden og lægger den på en tallerken med et stykke køkkenrulle på. Lad fedten blive på panden.
- Læg løgene på panden og lad dem steg et par minutter inden du lægger æblebådene på panden også. Læg et låg over panden, så æblerne nærmest bliver dampet.
- Rør rundt i æblerne ind i mellem og lad dem stege til de har den konsistens du ønsker - men omkring 15 minutter.
- Smag æblerne til med lidt sukker og salt.
- Server æbleflæsken sammen med rugbrød. Du kan f.eks. lave mit lækre palæorugbrød.
Video
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tips til opskriften
- Du kan sagtens undlade at komme løg i din æbleflæsk, hvis du ikke kan lide det. Jeg synes dog, at det giver en rigtig dejlig smag til retten.
- Du kan godt lave det i forvejen, men det smager klart bedst, når det lige er blevet lavet friskt.
- Jeg synes æbleflæsk smager dejligt på rugbrød, men det kan også spises med f.eks. kartofler til.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Æbleflæsk kan sagtens laves i ovn, men jeg plejer dog at lave det på panden.
Æbleflæsk kan nemt laves klar dagen før. Så kan du bare på dagen varme det lidt op på panden ved lav varme.
Ja, det kan du godt, men i denne her opskrift bruger jeg dog flæsk. Det er også det, man gør i den klassiske udgave, da de tykke skiver flæsk er lækkert. Du kan dog godt købe røget bacon, som du selv kan skære i lidt tykke skriver.
Kim klausen skriver
Jeg er fra Fyn hvor æbleflæsk kommer fra.
Jeg ville aldrig lave æbleflæsk uden bacon tern. Så mister man jo hele ideen.
Louise Dam skriver
Sådan her er jeg vokset op med at man laver æbleflæsk. Jeg forstår ikke hvorfor man mister hele idéen? Jeg steger jo flæsk på panden.. Men jeg kommer også fra Sjælland :-)