Her kan du finde en nem og lækker opskrift på æggekage med bacon og tomat. Det er meget nemt at lave sådan en luftig æggekage på pande, og den bliver toppet med frisk purløg. Hvis du vil have mere mæthed, kan du servere rugbrød til.
En hjemmelavet æggekage er bare altid lækkert. Den kan serveres både som en lækker frokostret, men kan efter min mening også sagtens serveres til aftensmad. Her har jeg lavet en ret klassisk æggekage, som serveres med stegt bacon, tomater og frisk purløg. Derudover serveres den med rugbrød - f.eks. noget lækkert hjemmebagt rugbrød.
Prøv også disse opskrifter:
Panini med æg og bacon | Æggeruller med røget laks | Spinatvafler med røget laks
Man kan sagtens pifte æggekagen op med forskellige grøntsager. Faktisk er det en virkelig god ret at lave, hvis der skal ryddes op i grøntsagsskuffen. En luftig æggekage på pande er super hurtig at lave, det tager kun omkring 30 minutter fra du går igang til maden står på bordet.
Et lækkert twist på en traditionel æggekage med bacon og tomat er at tilsætte kogte kartofler. Det giver en god smag, og så mætter det også lidt ekstra. Hvis man er vegetar så udelader man selvfølgelig bare baconen. Det er faktisk lidt ala den spanske tortilla con patata, der er en æggekage, hvor der netop kommer kartofler i - det er altså lækkert! Du kan også prøve ovnbagt æggekage med kartofler.
Æggekage
Ingredienser
- 10 æg
- 1,5 dl mælk
- 2 tsk (reklamelink)dijonsennep
- salt/peber
- 4 forårsløg
- 150 g bacon, i skiver
Serveres med
- 1-2 tomater, i skiver
- 1 bundt purløg
- rugbrød
Sådan gør du
- Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen med mælk, dijonsennep og salt og peber.
- Skyl forårsløgene og skær dem i tynde ringe.
- Steg baconskiverne på begge sider på en tør pande. Tag dem af og læg dem på et stykke køkkenrulle.
- Steg forårsløgene i få minutter i baconfedtet og hæld derefter æggemassen over på panden.
- Lad æggekagen stå og bage færdig ved lav/medium varme i cirka 20 minutter. Hvis du har et låg til din pande kan du med fordel lægge det på - så bliver den hurtigere færdig.
- Skær tomater i skiver.
- Pynt den færdige æggekage med tomatskiver, den stegte bacon og masser af purløg du klipper ud over.
- Servér æggekagen med lækkert rugbrød.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Det er ikke til at sige, om det er dansk, men det er ihverfald en dansk klassiker. Det bliver ofte serveret til både frokost og aftensmad.
Man kan få det i langt de fleste danske restauranter, hvor de også serverer smørrebrød.
Nogle æg kan godt blive grønne, men det er helt ufarligt. Det er blot en reaktion mellem jern og svovl. Derfor kan din kage med æg godt blive grøn, men det er yderst sjældent.
Ja, det kan du sagtens! Det er bedst, hvis du tøer den op, inden at du steger den på en pande eller luner den i ovnen. Det er dog bedst at fryse den uden bacon, tomat og purløg på toppen.
Comments
No Comments