For noget tid siden lavede jeg nogle lækre hjemmelavede Egg McMuffins, hvor jeg brugte hjemmelavede English Muffins. De smager bare så godt! Men afhængig af hvor i verden du bestiller en Egg McMuffin på McDonalds, så er bollen ikke altid en English Muffin. I USA er bollen der bliver brugt nemlig buttermilk biscuits. Det er boller som er meget sprøde og får nogle lækre lag eller flager. Bollerne skal ikke hæve, da de bliver bagt med bagepulver og ikke gær. For at få flere lag i bollen folder man den undervejs og dejen skal ikke æltes igennem som en normal bolledej.
Amerikanske buttermilk biscuits
Justér antal14 stk.
Ingredienser
- 500 g (reklamelink)hvedemel
- 2 tsk salt
- 6 tsk (reklamelink)bagepulver
- 115 g koldt smør
- 3 dl kærnemælk
Sådan gør du
- Skær det kolde smør ud i tynde skiver/flager og sæt det på køl til det igen er helt koldt.
- Imens smørret er på køl blander du hvedemel, salt og bagepulver sammen i en skål.
- Tag smørret ud af køleskabet og bland det med melblandingen i skålen.
- Med fingerspidserne maser du smørret let ned i melet indtil alt smørret er dækket med mel. Så tager du et stykke smør ad gangen og hurtigt gnider du hvert et stykke smør imellem dine fingere et stykke ad gangen. Bliv ved indtil alt smørret er blevet gnedet til mindre ujævne stykker som er på størrelse med en ært.
- Hæld kærnemælken i skålen og brug en grydeske eller lignende til at samle dejen med det. Tag en klump dej op og pres den sammen. Hvis den bliver sammen er der nok kærnemælk i, hvis ikke skal du tilsætte en smule mere.
- Hæld lidt hvedemel ud på et rent bord. Hæld dejen ud på melet.
- Forsigtigt samler du dejen til et rektangel som er cirka 5 cm tyk.
- Nu skal vi have lavet de fine lag i bollen. Det gøres ved at folde dejen. Start med at folde venstre side over mod højre, ligesom du ville lukke en bog. Form så forsigtigt igen dejen til et rektangel på 5 cm. Nu tager du så den nederste del af dejen og folder op mod toppen. Form igen dejen til et rektangel. Fortsæt med at gøre dette nogle gange. Altså fold fra venstre mod højre, form et rektangel, fold fra bund mod top, form et rektangel. Hver gang du gør dette skulle dejen gerne begynde at holde bedre og bedre sammen.
- Nu skal dejen rulles ud. Brug en kagerulle og rul dejen forsigtigt ud i en tykkelse på omkring 2,5 cm.
- Find en rund form, som gerne har lidt skarpe kanter og er cirka 7-8 cm i diameter.
- Stik nu fine runde boller ud af dejen. Tryk formen ned i dejen og lad være med at mase og skrue formen rundt. Bare lige ned og op. Hvis du ikke har en rund form så brug en skarp kniv til at skære cirkler i dejen.
- Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir og pensl dem eventuelt med lidt kærnemælk.
- Bag dem ved 220 grader i cirka 10-12 minutter eller til de er gyldne. Lad dem køle et par minutter før der spises af dem.
- Når du skal dele bollen tage du blot og deler den med hænderne ved et af lagene. (se billede)
Noter
Opskriften er fundet her.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stk. | Kalorier: 203 kcal | Kulhydrater: 29 g | Protein: 4 g | Fedt: 8 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Comments
No Comments