Den anden dag lavede jeg denne skønne nudelsalat, som bare blev rigtig god! Den er dejlig sprød på grund af hvidkålen og gulerødderne, og så får den en dejlig og lettere stærk smag af den søde chilisauce. Man kan eventuelt servere den med et lækkert stykke brød til.
Asiatisk inspireret nudelsalat
Justér antal2 personer
Ingredienser
- 200 g udonnudler, eller glasnudler/risnudler
- 175 g hvidkål
- 2 håndfulde edamamebønner, med skal
- 1 mango
- 3-4 forårsløg
- 1 gulerod
- Saltede peanuts
- (reklamelink)Sød chilisauce
- Peaunutbutter eller sataysauce
Sådan gør du
- Snit hvidkålen så fint som muligt. Skræl mangoen, fjern stenen og skær den i fine tern. Forsløgene skæres i fine skiver og gulroden skrælles i skæres i fine strimler (julienne). Udonnudlerne koges efter anvisning på pakken. Imens pilles edamamebønnerne (hvis de er med skal) og der laves en dressing af sød chilisauce og peanutbutter eller sataysauce. Smag den til løbende. Bland alle grøntsagerne sammen med nudlerne, fordel sød chilisauce over efter smag, bland nudelsalaten rundt og drys til sidst med peanuts. Server nudelsalaten sammen med dressingen og eventuelt med noget lækkert brød.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 447 kcal | Kulhydrater: 92 g | Protein: 18 g | Fedt: 3 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
gitte skriver
Hvilen en sød chillisovs laver du til denne her nuddelsalat? Har du en opskrift? Jeg er stadigvæk på jagt efter gode opskrifter til min datters fødselsdagsbuffet :)
Louise Dam skriver
Jeg har blot købt en sød chilisauce i supermarkedet. Jeg har endnu til gode at lave en hjemmelavet sød chilisauce.
Mariavj skriver
Det ser super lækkert og enkelt ud! :) Elsker dine inspirerende opskrifter!
Louise Dam skriver
Mange tak skal du have, dejligt at der er nogen der kan bruge det jeg laver :-)