For en lille uge siden modtog jeg en fin pakke med forskellige produkter fra Thise, så jeg kan afprøve lidt forskelligt. Mange tak for det! :-) Pakken indeholdte følgende: Skyr både med og uden tranebær og skovbær, Smør m/sydesalt, Vesterhavsost, Thyborøn Rav ost og Blå Kornblomst (blåskimmelost). Derudover skulle der også have været en creme fraiche 18%, men den er desværre gået i stykker under transporten.
Jeg har valgt at vise hvad man kan bruge skyr til. Skyr er et Islandsk fedtfattigt syrnet mælkeprodukt med et meget højt proteinindhold. Konsistensen er tyktflydende grænsende til fast og smagen er frisk og syrlig. Proteinindholdet er på hele 11 g pr. 100 g og med en fedtprocent på kun 0,2.
Bærdessert med skyr
Ingredienser
- 300 g skyr
- 200 g frosne hindbær
- 200 g frosne blandede bær
- 3 spsk (reklamelink)flormelis
- Korn fra 1 vaniliestang
Sådan gør du
- Tag et par hindbær fra til pynt. Opvarm resten af hindbærrene i en gryde og purer dem med en stavblender. Si kernerne fra. Bland 1,5 spsk. flormelis i og halvdelen af kornene fra vaniliestangen. Gør det samme med de blandede bær. Bland nu skyren med hindbærrene og anret i et glas med coulisen af de blandede bær øverst.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
//Dette indlæg er sponsoreret af Thise Mejeri. Jeg har modtaget ovenstående produkter gratis imod at skrive dette indlæg.
Jette skriver
Hej Louise. Denne dessert kan varmt anbefales - den er virkelig lækker og frisk. Selv min ikke-grøntsags-og-bær-spisende mand spiste den med stor velbehag :) Dog var den meget blød - coulisen skulle hældes meget forsigtigt over. Jeg havde den på køl i ca. 3 timer og stadig blød, så jeg mangler en indikation om kølingstid. Men superlækker :)
Louise Dam skriver
Hej Jette
Det var da dejligt at høre. Jeg tror faktisk ikke jeg havde den stående på køl før vi spiste den. Så den var sådan lidt blød i det. Men jeg kan faktisk ikke helt huske det. Det er snart et par år siden :-)
Rikke Jensen skriver
Wow det ser virkelig lækkert ud! :)
Jeg har tilføjet dig på min blogroll, men det er Newyorker by.... opskrifter der er linket til. Troede egentlig at det var mig og teknik (vi er ikke venner:)) Men jeg kan se at det også er galt hos Livet i Rebelsig's blogroll. Der står godt nok Louises madblog, men når man klikker på opskriften ryger man på NBH. Har du hørt om det før?
Louise Dam skriver
Hej Rikke
Jeg har hørt om det før, men troede det var blevet fixet. Jeg har skrevet til BlogHQ for at se om de kan hjælpe med problemet.