Her kan du få min bedste opskrift på banankage. Det er en meget nem banankage med chokolade, og så smager den altså bare vildt godt. Den er oplagt at lave de dage, hvor der ligger et par bananer, der er godt modne.
Man går aldrig galt i byen med en lækker og nem banankage med chokolade. Den er nem at at bage, og så er den perfekt når der ligger et par lettere brune bananer i bunden af frugtkurven. Bananerne er med til at gøre kagen super svampet og lækker. Hvis du har bananer i fryseren kan de også sagtens bruges i kagen - så bliver det da ikke nemmere.
I denne banankage er der både hakket chokolade i selve kagen, og så er den også overtrukket med chokolade. Jeg synes, at chokolade er et must når det kommer til banankage. Men det er selvfølgelig en smagssag.
Læs også: Banankage med flamberede bananer og chokolade | Banan brownie med chokoladestykker | Friteret banan med kokos
Denne kage er både nem og hurtig at lave, og kræver ikke en masse specielle ingredienser. Det er sådan en kage man får lyst til når man ser bananerne i frugtkurven. Og så bikser man den lige sammen til eftermiddagshygge.
Hvis du er interesseret i en anden type banankage kan du også prøve min opskrift på banankage med flamberede bananer - den er altså også virkelig god! Få min lækre opskrift på en god banankage med chokolade lige herunder.
Banankage med chokolade
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Elpisker
Ingredienser
- 100 g smør
- 2 bananer
- 3 æg
- 150 g sukker
- 2 tsk (reklamelink)vaniljesukker
- 125 g (reklamelink)hvedemel
- 1 tsk (reklamelink)bagepulver
- 50 g (reklamelink)mørk chokolade, cirka 55-60 %
Pynt
- 100 g (reklamelink)mørk chokolade, cirka 55-60 %
Sådan gør du
- Smelt smørret i enten mikrobølgeovn eller gryde. Lad det afkøle.
- Mos bananerne i en skål eller en dyb tallerken.
- Hak chokoladen groft.
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftig med en elpisker.
- Bland hvedemel og bagepulver sammen i en skål og vend det forsigtigt i dejen, skiftevis med det smeltede afkølede smør.
- Vend de mosede bananer i i dejen.
- Vend den hakkede chokolade i dejen.
- Hæld dejen i en smurt brødform på cirka 1 liter.
- Bag kagen nederst i ovnen ved 175 grader (alm. ovn) i cirka 40 minutter. Det er altid en god idé at tjekke om kagen er bagt færdig ved at stikke med f.eks. et lille træspyd i midten af kagen. Hvis kagen ikke hænger ved er den færdig.
- Vend kagen ud på en bagerist og lad den afkøle.
- Smelt chokoladen og fordel den på den afkølede kage.
Video
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Oftest stillede spørgsmål til opskriften
Ja, det kan du sagtens! Du kan enten lade dem tø op, eller du kan bruge en foodprocessor eller stærk blender til de frosne bananer.
Ja, det kan du sagtens!
Denne her kage er til 10 personer, og i 1 enkelt stykke kage er der cirka 250 kalorier.
Du kan ofte købe en banankage ved de fleste bagere. Hvis du alligevel vil prøve at lave den selv, kan du prøve dig ad med min opgave.
Ofte er der i bananbrød lidt mere mel og lidt mindre sukker, hvor at banankage er mere sød i det. Desuden vil konsistensen også være anderledes, da brødet vil have en mere fast konsistens og kagen lidt blødere.
Du kan stikke et lille træspyd ned i din kage for at tjekke, om din kage er færdig. Hvis der er dej på, så skal den have lidt mere. Din kage er færdig, når du kan stikke et træspyd i kagen, og der ikke hænger noget dej på.
Dorthe Jensen skriver
Super opskrift. Ej, den er altså dejlig.
Emma skriver
Hej Louise!
Jeg har efterhånden brugt den her opskrift HVER gang jeg har bagt kage de sidste par år, og den er lige lækker hver eneste gang!
Jeg har også prøvet den i muffin form- hvilket også var super, super lækkert.
Så tak for den suverænt bedste banankage opskrift!
Louise Dam skriver
Hvor er det bare skønt at høre! :-)
Regitze skriver
Hej Louise, hvordan har du smeltet chokoladen? :D
Louise Dam skriver
Du kan enten smelte den direkte på kagen ved at ligge hakket chokolade ovenpå den stadig varme kage. Eller du kan smelte chokoladen over vandbad eller i mikroovnen.
Helle skriver
Lorteopskrift - Da jeg vendte kagen ud efter de 40 min var den slet ikke gennembagt men gik i smadder på risten - spild af gode økologiske råvarer
:(
Louise Dam skriver
Hej Helle
ØV! Det er bare aldrig sjovt når noget kikser i køkkenet. Det er altid en god idé at tjekke om kagen er bagt færdig ved at stikke med f.eks. et lille træspyd i midten af kagen. Hvis kagen ikke hænger ved er den færdig. Der er nemlig kæmpe stor forskel på ovne. Hvis kagen slet ikke kan spises kan du gemme den til at lave romkugler, træstammer eller studenterbrød af.
Med ønsket om en trods alt god dag.
Hilsen Louise
Sofie skriver
Skal der godt nok kun 1 tak hvedemel i ? ☺️
Louise Dam skriver
Nej, det er en fejl da opskriften er blevet manuelt konverteret til et andet format. Jeg har nu rettet det til 125 g hvedemel.
Camilla skriver
Laver denne banankage hver gang!! Tusind tak for opskriften 🙌🏻
Louise Dam skriver
Hvor er det bare dejligt at høre Camilla :-)
Tina skriver
Hej er det varmluft?
Louise Dam skriver
Det er bare almindelig ovn :-)
Felina skriver
Kan man bage den på harmeligt og hvis man kan hvor mange grader så
Felina skriver
Undskyld Varmeluft
Louise Dam skriver
Ja, du kan bage den ved 160 grader varmluft :-)
Emilie skriver
Hej Louise,
Hvordan bærer du dig ad med at bruge de frosne bananer? Lader du dem bare tø op inden du moser dem? Synes du at kagen er lige god om bananerne er friske eller frosne? :-)
Kærligst, Emilie
Louise Dam skriver
Enten lad jeg dem tø op eller også så kører jeg dem på min food processor til de er blevet til mos.
Malou skriver
Hej
Er 85% chokolade for mørkt?
Louise Dam skriver
Jeg plejer at bruge omkring 60-70 % Så det afhænger nok lidt af hvor bittert du kan lide chokoladen.
Mette skriver
Hejsa jeg er i gang med at lave den nu, den er i ovnen men er godt nok spændt på hvodan dem bliver da jeg nu har haft den i ovenen i de 40 min og efter de første 30 min kiggede jeg til den og der var den stadig helt flydende så nu har jeg skruet op på 200 grader og kigger løbbende til den, men håber da den bliver god på trods af den lidt lange bage tid 😅
Louise Dam skriver
Hej Mette
Jeg synes godt der kan være stor forskel på ovne - men jeg håber den blev som den skulle?
Hilsen Louise
Jeanette skriver
Hej Hej
Super god kage og bager den ofte :0)
Har du erfaring med at bage kagen i (papir)muffinsforme?
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-) Nej, det har jeg ikke prøvet med denne opskrift. Men mon ikke man godt kan det, og så bare bage dem lidt kortere tid.
Marianne skriver
Den smagte skønt også selvom jeg glemte at komme sukkeret i (ups).
Louise Dam skriver
Så har du jo lavet en helt sund kage :-)
Julie skriver
Hej Louise,
Det her er blevet min go-to opskrift når jeg skal bage, den er hurtig og nem at lave og så smager den bare super godt! Mange tak for denne lækre blog med dejlige opskrifter!
Louise Dam skriver
Dejligt at høre Julie :-)
Lone skriver
Hej
er ved at bage kagen, har ikke prøvet at lave den før, men har satset og lave dobbelt portion.
Hvilken % mørk chokolade bruger du i kagen ?
Overvejer som overtræk at lægge mørk pålægschokolade på i mens den er varm, så det smelter og bliver til overtræk, har du prøvet det?
Louise Dam skriver
Hej Lone, håber den blev god. Har ikke prøvet med mørk pålægschokolade. Plejer at bruge en chokolade på omkring 50-60 %.
Cecilie skriver
Skal man bruge vaniljesukker eller ej? Der er jo en streg over, så jeg ved ikke helt... :)
Louise Dam skriver
Det skal du - det retter jeg lige :-)
kennet skriver
Hej klapper 👏 det er fantastisk banankage , det er 3 gange vi laver den en i 8-11-2016 og 2 gange i okt ved venne og bliver spist hurtig ss varme tanker her fra
Louise Dam skriver
Hvor er det bare dejligt at høre :-)
Louise skriver
Hej Louise, jeg er rigtig glad for de opskrifter du lægger op her! Her er mit bud på en miniudgave af din banankage. (Har puttet lidt nødder i for knas og en ekstra banan samt lidt fløde. :) smadder lækkert!
Emilia skriver
God
Christina skriver
Hi Louise
DEN VAR ET SUPER HIT!
Jeg bagte denne kage i Mandags og den blev bare skide go' :D
Tog den med ud til nogle venner, som var helt vilde og blev nødt til at dele opskriften med dem efterfølgende.
I dag har vi onsdag og jeg bager den igen...
I første version undlod jeg chokolade overtræk og brugte 3 bananer, det blev den bestem ikke ringere af.
I dag har jeg kun 2 bananer men vil forsøge med chokolade-stykker der har orange smag - skal nok skrive om det bliver et hit.
Louise Dam skriver
Hej Christina
Hvor er det bare skønt at høre! Er sikker på det er et hit med orange-chokoladen også :-)
Christina skriver
Heyj Louise
Wellll, kagen blev ok, men både manden og jeg foretrækker kagen med normal chokolade - og 3 bananer, da vi godt kan lide, at den er ekstra "svampet". Men nu blev det afprøvet og vi fandt frem til vores favorit sammensætning :D
Tak for en skøn opskrift, vil følge med på bloggen og prøve nogle af dine andre skønne opskrifter :D
Louise Dam skriver
Hej Christina
Jamen det er jo godt at vide. Ja, jeg synes også det er lækkert når den bliver godt svampet. :-)
laila frank skriver
Min kage faldt sammen på midten, hvad gik galt ?? men den smager godt
Louise Dam skriver
Hej Laila
Den skulle nok bare have haft lidt længere tid. Der kan være stort forskel på hvordan forskellige ovne varmer.
Marie skriver
Super lækker kage!
Jeg har dog det problem, at chokoladestykkerne altid synker til bunds i kagen, og ikke fordeler sig fint.
Har du et råd til at modvirke dette?
Venlig hilsen Marie
Louise Dam skriver
Hej Marie
Jeg har hørt at man kan blande chokoladestykkerne med mel inden man blander dem i kagen, men jeg har ikke forsøgt. Meld gerne tilbage om det virker :-)
Anja skriver
Hejsa'M! Kan man ikke bruge en anden form??:)
Louise Dam skriver
Jo, det kan du sagtens :-)
Johanne skriver
Hej. Hvordan gør man med frosne bananer? :) mvh
Louise Dam skriver
Hej Johanne
Du kan lige lade dem tø lidt op og så mose dem med en gaffel, eller bruge en stavblender.
Line Carlsen skriver
Kan man nøjes med 2 store æg?
Louise Dam skriver
Muligvis, måske sammen med en sjat mælk :-)
Annette skriver
hejsa.. hvornår skal jeg tilsætte smør..?? det står der nemlig ikke noget om med mindre det er det man skal bruge til at smøre formen med..
Louise Dam skriver
Hej Annette
Det står under punkt 2 :-)
Trine skriver
Er det 175 grader ved varmluft eller almindelig ovn? :)
Louise Dam skriver
Almindelig ovn :-)
Marian skriver
Jeg er fuldstændig enig - banankage er et evigt HIT. Og din ser supergod ud! Må man spise den til morgenmad? ;)
Louise Dam skriver
Selvfølgelig må man det! Der er jo banan i :-)
Line skriver
Øjjj den ser god ud!
Jeg plejer også at bruge arlas opskrift!! Men nu hvor jeg ikke spiser mel, havde jeg helt glemt hvor god den er!!
Må finde på en melerstatning, så jeg snart kan få banankage igen!!
Hvordan får du overtrækschokoladen så fin???
Den er blevet rigtig flot, din kage!
Vh.
Line
Louise Dam skriver
Uhh ja, det er da ikke godt ikke at kunne spise banankage. Hvad med måske glutenfri mel? Hvis det altså er pga. gluten :-) Ellers er der vist også noget med at man kan bruge husk fibre til at bage med.
Jeg har ikke gjort noget bestemt med chokoladen. Den er bare smeltet og så er den fordelt på kagen. Men har selvfølgelig gjort mig umage :-)
Maja skriver
Jeg lavede kagen i går og skiftede det meste af melet ud med blendede mandler. Kagen var lækker i dag! Jeg forestiller mig at den eneste forskel er, at min kage nok blev mere klistret i konsistensen. :-)
Super lækker kage, som også var et hit i mit hjem.
Louise Dam skriver
Det lyder da også bare super lækkert. Rigtig god idé! Er glad for du kunne bruge opskriften.
Kim skriver
Den ser virkelig lækker ud ☺
Louise Dam skriver
Tak :-)
Anonymous skriver
Jeg har prøvet den her kage, og den er super god!! Tak for en god madblog :-)
Sabine skriver
Det lyder som en spændende opskrift. Din kage ser fantastisk ud!
Sabine
Sabinesverden.blogspot.com
Louise skriver
Tak. Den er også super god :-)
Anne Maj skriver
Den er mega god
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)