Det er ret nemt at lave sin egen barbecue marinade eller sauce, og så smager det skønt! Du kan bruge din barbecue marinade til f.eks. kylling eller spareribs, men du kan også bruge den til en lækker pulled pork.
Barbecue marinade til kylling og spareribs
En god barbecue sauce kan bruges til mange lejligheder, og er helt perfekt at smøre dit kød med inden du giver det en tur på grillen. En god BBQ marinade eller sauce kan bruges til stort set alt slags kød, og den er altså et must at have i køleskabet i grillsæsonen. Det er altså særligt oplagt at bruge barbecue marinade til spareribs, der er bedst grillet.
Der er mange opskrifter, hvor der er et hav af forskellige ingredienser i marinaden. Jeg har forsøgt at holde det så simpelt som muligt og med ingredienser, som de fleste allerede har i deres køkken. Brug gerne din barbecue marinade til kylling eller andet slags kød.
Prøv også disse opskrifter:
Pulled pork burger | Coleslaw | BBQ Kyllingelår
I denne her opskrift på BBQ sauce kommer jeg brun farin i, og det betyder, at det godt kan "brænde" hurtigt, når det kommer på grillen. Det er godt lige at være opmærksom på, da du ikke skal have din grill på max varme.
Barbecue sauce
Ingredienser
- 2 dl olie, vegetabilsk olie
- 1 dl ketchup
- 2 fed presset/hakket hvidløg
- 3-4 spsk. (reklamelink)æblecidereddike eller lignende eddike
- 4 spsk. brun farin
- 4 spsk. (reklamelink)soyasauce
- lidt chilipulver
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne sammen i en skål indtil det er blevet til en ensartet barbecue sauce.
Noter
Gode råd til barbecue marinade
- Især i sommersæsonen kan det være en god ide at have sådan en portion rørt sammen, som står på køl. Så kan du altid hurtigt pifte dit kød op, inden at det kommer en tur på grillen.
- Du kan med fordel bruge en bagepensel til at fordele marinaden på det udvalgte kød. Så kan du nemmere styre mængden end at hælde det ud over kødet. Ellers kan du fordele det sikkert med en ske.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Du kan røre marinaden sammen på bare 10 minutter.
Du kan sagtens lave din marinade et par dage forinden, da den godt kan holde sig en lille uges tid i køleskabet. Du kan i øvrigt også sagtens fryse barbecue marinade ned.
Ja, en BBQ marinade og BBQ sauce er to sider af samme sag. Det er bare to forskellige ord. Du kan bruge min opskrift på barbecue marinade både til at marinere i og til servere som sauce i f.eks. en pulled pork burger.
Lotte skriver
Hej Louise.
Jeg ved det er langt tid siden du lagde denne opskrift op, men jeg vil da lige smide et rosende ord til dig. Jeg følger denne opskrift hver gang vi skal grille. Dog tilføjer jeg nogle gange lidt røget paprika til opskriften, for det giver en lækker smag af røget til kødet. Min mand elsker denne BBQ sauce, for som han siger: “Den drypper ikke og brænder ikke kødet af”.
Den er så meget bedre end dem man køber i butikkerne og noget billigere og det kan vi jo godt lide.
Så Mange Tak for opskriften
Mvh Lotte
Louise Dam skriver
Hej Lotte
Ej, hvor er det skønt at høre! Jeg bruger den også altid selv når jeg skal bruge bbq sauce, så det er bare dejligt at høre der er andre der har glæde af opskriften.
Hilsen Louise
Mette skriver
Hej Louise
Dejlig blog!
Når du skriver én portion, hvor meget kommer der så ud af sådan en portin? Bare ca. :-)
Sommerhilsner fra Mette
Louise Dam skriver
Cirka 4 dl vil jeg tro :-)
Laura Bentzen skriver
Hej Louise Dam!!
Hvor længe kan man gemme saucen i køleskabet??
Louise Dam skriver
Hej Laura
Undskyld for det meget sene svar! Men hey, det er jo stadig grillvejr i DK! :-) Jeg vil tro den sagtens kan holde sig i flere måneder, hvis blot flasken er skoldet inden og der ikke kommer bakterier ned i flasken undervejs.