Det er super nemt at lave sine egne hjemmelavede croutoner til salaten eller suppen. Det kræver kun 3-4 ingredienser og man kan nemt bruge noget franskbrød, som er gået hen og blevet en smule tørt og kedeligt.
Det pepper virkelig salaten op med hjemmelavede brødcroutoner. Man kan jo variere smagen ved at tilsætte forskellige krydderier til sine croutoner. Her har jeg brugt timian. Man kan også variere ved at bruge forskelligt brød. Man kan f.eks. både bruge rugbrød og franskbrød til sine croutoner.
Brødcroutoner
Justér antal4 personer
Ingredienser
- 1 franskbrød/cirka 10 skiver - brødet må gerne være blevet lidt tørt, det betyder ikke noget for smagen.
- 6 spsk (reklamelink)olivenolie
- 1 spsk (reklamelink)tørret timian
- Salt og peber
Sådan gør du
- Fjern skorpen fra brødet og skær det ud i tern.
- Hæld alle brødstykkerne ned i en skål.
- Fordel olivenolie, salt, peber og timian ovenpå brødstykkerne og vend det hele godt rundt. Hvis der er for mange tørre pletter uden olie så giv dem lidt ekstra.
- Fordel croutonerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader i cirka 8-10 minutter, eller indtil de er blevet sprøde.
- Lad croutonerne køle lidt af inden du drysser dem over en lækker salat eller suppe. Dem du ikke skal bruge med det samme kan opbevares i en lufttæt bøtte i mindst 14 dage.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 375 kcal | Kulhydrater: 35 g | Protein: 7 g | Fedt: 23 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Kirsten skriver
Tak for opskriften, Louise. Jeg har lige fået en masse godt brød gennem "Too good to go" app'en, og jeg kan ikke nå at spise det hele, inden det vil mugne. Dette er en oplagt mulighed for at få lidt crunch i suppen eller salaten.
Louise Dam skriver
Ja, det er jo helt perfekt at bruge noget af brødet til det :-)
Chris skriver
Simpel opskrift, men ret lækkert ☺
Louise Dam skriver
Mange tak :-)