Denne her mega lækre kage forkælede jeg mine søde kollegaer med, da jeg havde fødselsdag. Det er en lækker brownie og på toppen er der hakket chokolade, mini skumfiduser og saltede peanuts, og den smager virkelig godt! Det har jeg et helt hold af kollegaer der bakker op omkring :-) Kagen er ret nem at bage, det tager kun omkring 15 minutter at bikse dejen sammen og så skal den bages i omkring 30 minutter.
Kagen ville også fungere rigtig fint som en dessert muligvis serveret sammen med en lækker vaniljeis.
Brownie med skumfiduser og peanuts
Justér antal12 stk.
Ingredienser
- 150 g smør
- 250 g sukker
- 50 g (reklamelink)kakaopulver
- 50 g chokolade, cirka 50-60 %
- ½ tsk vaniljeekstrakt/vaniljepulver
- 2 æg
- 75 g (reklamelink)hvedemel
Topping
- 75 g (reklamelink)mørk chokolade, grofthakket
- 75 g mini skumfiduser
- 75 g saltede peanuts
Sådan gør du
- Pisk æg og sukker luftigt.
- Smelt smørret i en gryde eller i mikroovn. Tilsæt det smeltede smør, og pisk det sammen.
- Smelt de 50 g chokolade over vandbad eller i mikroovnen og bland det i dejen.
- Tilsæt kakaopulver, mel og vaniljeekstrakt/vaniljepulver og rør det godt ud i dejen.
- Beklæd en form på cirka 26x19 cm med bagepapir. Fordel dejen i denne.
- Sæt kagen i ovnen ved 160 grader i cirka 25-30 minutter elller indtil der kun sidder en lille smule dej fast når du stikker en træpind i den. (bagetiden kan variere)
- Bland hakket chokolade, peanuts og mini skumfiduser sammen. (jeg lagde dem i lag, men det andet ville være bedre så man kan se chokoladen)
- Tag kagen ud af ovnen og fordel skumfidusblandingen ovenpå.
- Sæt kagen tilbage i ovnen i cirka 5 minutter. Sæt eventuelt kagen i toppen af ovnen så den får lidt mere varme.
- Tag kagen ud af ovnen og ud af formen. Lad den køle på en rist.
Noter
Jeg har taget udgangspunkt i denne opskrift.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stk. | Kalorier: 323 kcal | Kulhydrater: 40 g | Protein: 5 g | Fedt: 19 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Mette skriver
VIl man kunne lave kagen dagen før og så sætte den på køl?
Louise Dam skriver
Ja, det kan du sagtens. Jeg tror ikke engang den behøves at være på køl.
Mette skriver
Hej Louise, Tak for super lækker blog med masser af inspiration!
Kan man bage kagen og så vente med at bage den med topping til nogle timer senere? Jeg skal have den med i byen iaften som desserten, og tænker at den smager ekstra godt som varm lige fra ovnen:-)
Mange hilsner Mette
Louise Dam skriver
Hej Mette, beklager jeg først svarer nu, det er jo lidt sent. Det vil jeg tro man sagtens kan - håber kagen blev god? :-)
Lisbeth skriver
Hold op for en lækker brownie.
Har bagt den nogle gange nu.
Sidste gang smed jeg en rest i fryseren. Det blev den bestemt ikke ringere af.
Så fra nu af vil jeg lave dobbelt portion, når jeg er i gang.
Louise Dam skriver
Det lyder bare rigtig godt :-)
Maiken skriver
Hej Louise :)
Kan man godt bage kagen i dag og så lave topping på søndag hvor kagen skal bruges. Hvad tror du om det?
Mvh. Maiken
NB. Tak for en meget inspirerende blog ☺️
Louise Dam skriver
Det er nok lidt sent svaret kommer. Men du kan sagtens lave hele kagen med toppen og så vente med at spise den til søndag. Det er intet problem.