En buddha bowl er en stor skål salat, som for det meste er meget farvestrålende og meget mættende. Der er vist ikke en fast opskrift på hvad en buddha bowl egentlig skal indeholde. Jeg har prøvet at sammensætte min buddha bowl med både tilberedte grøntsager, rå grøntsager og både nogle grove grøntsager og de lidt lettere.
Derudover er der noget protein i form af stegt kylling og quinoa - men det kunne også have været stegte kikærter i stedet for kyllingen, hvis man ønsker en vegetarisk/vegansk version. Til slut er der en super lækker peanutdressing der virkelig sætter prikken over i'et efter min mening.
Hvis du er til fisk, kan du også bruge den populære Poke Bowl med marineret laks.
Buddha Bowl med butternut squash og peanutdressing
Ingredienser
Salaten
- ½ butternut squash
- 2 kyllingefileter, kan undlades eller udskiftes med stegte kikærter eller tofu for en vegetar/vegansk variant
- ¼ squash
- 1-2 håndfulde (reklamelink)quinoa, kogt
- 1 lille stykke rødkål, eller andet kål
- 1 snackpeber
- 1 stor håndfuld edamamebønner
- 2 håndfulde ruccola
- 1 håndfuld majs
Peanutdressing
- 1 spsk (reklamelink)peanut butter
- 1 spsk (reklamelink)soyasauce
- ½ tsk limesaft
- 2 tsk (reklamelink)sød chilisauce
- ½-1 tsk sricacha chilisauce
- 3 spsk vand
Serveres i
- En skål eller dyb tallerken
Sådan gør du
- Start med at skrælle butternut squashen. Skær den over og fjern kernerne. Skær den i tern og placer dem på en bageplade med bagepapir. Hæld lidt olie over og krydr med salt og evt. peber. Sæt bagepladen i ovnen ved 200 grader i cirka 20 minutter eller indtil de er blevet møre.
- Imens græskaret er i ovnen kan du gå videre med de andre ingredienser.
- Steg kyllingefileterne på en pande og krydr med salt og peber. Skær kyllingen ud i tern.
- Skær squash i skiver og pensl med lidt olie. Steg dem på begge sider på en grillpande så de får fine grillstriber.
- Kog din quinoa, hvis du ikke allerede har en rest.
- Snit kålen fint.
- Skær snackpeber/peberfrugt i tern.
- Bland alle ingredienserne til dressingen sammen.
- Anret salaten i en skål eller dyb tallerken.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Det smarte ved en buddha bowl er at den kan varieres fuldstændig som man ønsker, og den er dermed også helt perfekt til når du skal rydde op i køleskabet og står med en masse forskellige grøntsager. Jeg har virkelig prøvet at finde ud af hvor retten er opstået og hvilken oprindelse den har - men det har jeg ikke rigtig kunne finde frem.
I min version af en lækker buddha bowl har jeg bl.a. kommet bagt butternut squash i. Butternut squash er faktisk et græskar, og ikke en squash. Her kan du læse mere om de forskellige græskartyper.
VenterPaaVinBlog skriver
Sikke flotte farver - modsat retten mit indlæg idag, stå giver buddabowls bare så fint og rent et look :D
- A
Louise Dam skriver
JA, de er altså bare fine sådan nogle buddha bowls. Men din kikærtesalat lyder nu også lækker!