Den anden dag postede jeg en opskrift med suppehorn, og til suppehorn hører jo også en lækker suppe! Vi spiste denne skønne suppe lavet på bagte butternut squash. Suppe er helt perfekt til de kolde efterårs-eller vinteraftener. Butternut Squash er faktisk et græskar, selvom navnet mere lyder som om det er en squash.
Butternut squash suppe
Justér antal2 personer
Ingredienser
- 2 spsk (reklamelink)olivenolie
- 1 butternut squash
- 5 dl Kyllingefond, jeg bruger bare en terning opløst i vand
- 1 dl fløde eller mælk
- 1 spsk (reklamelink)honning
- Salt og peber
- Timian
- Serveres med:
- Creme fraiche, valgfrit
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 180 grader.
- Skær butternut squashen i kvarte, hæld lidt olivenolie over og drys med salt, peber og timian.
- Bag i ovnen i 50-60 minutter eller indtil stykkerne er blevet bløde og møre. skrab kernerne fra squashen, og skrab derefter kødet i en foodprocessor, stavblender eller lign.
- Tilsæt kyllingefond og blend indtil det er en glat puré.
- Hæld puré og fløde eller mælk i en gryde og bring det i kog.
- Skru ned for varmen og lad det simre i 3 minutter indtil suppen er blevet lidt tykkere. Rør honningen i.
- Server suppen evt. med lidt creme fraiche på toppen og med noget lækkert brød ved siden af. F.eks. disse suppehorn. Derudover ristede jeg lidt græskarkerner med salt og chili, som jeg brugte til topping på suppen.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 735 kcal | Kulhydrater: 56 g | Protein: 6 g | Fedt: 58 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Girlslovefoodwordpress skriver
Jeg elsker den suppe! Den er bare så lækker og cremet. Den og jordskokkesuppe :) Bliver helt sulten efter suppe!
Louise Dam skriver
Det er første gang jeg laver den og synes også bare den var super lækker. Tror jordskokkesuppe skal være den næste suppe jeg laver :-)