Nok er jeg ikke vegetar, men denne ret kunne muligvis få mig omvendt. Cannelloni med spinat og ricotta - det er så lækkert! Det er sådan set bare små pastaruller fyldt med spinat, ricotta og parmesan. Pastarullerne ligger så i en tomatsauce og ovenpå kommer der en lækker bechamelsauce og lidt revet ost. Det smager helt fantastisk! Du kan også prøve mine andre cannelloni med oksekød og spinat.
Cannelloni med spinat og ricotta
Justér antal4 personer
Ingredienser
- 250 g. friske lasagneplader skåret i en bredde på 8-9 cm, 15 stk. eller eller 15-16 cannellonirør
- 1 glas tomatsauce, eller en hjemmelavet (cirka 400 g)
- Lidt revet ost, eller frisk mozzarella
Fyld
- 500 g ricotta
- 200 g hakket spinat, gerne fra frost
- 3 spsk parmesan
- salt og peber
1 portion bechamelsauce
Sådan gør du
- Lav bechamelsaucen og stil den til side.
- Optø spinaten ved middelvarme i en lille gryde. Lad spinaten køle lidt af og klem spinaten godt for væske.
- Bland spinaten sammen med ricotta, parmesan, salt og peber.
- Skær lasagnepladerne ud i en bredde på 8-9 cm. Læg lidt af fyldet på lasagnepladen og fold den sammen til et rør. (se billederne).
- Hæld tomatsaucen i bunden af et stort ovnfast fad og læg rørene side om side i tomatsaucen.
- Hæld til sidst béchamelsaucen over pastarørene og drys med lidt revet ost.
- Sæt i ovnen i cirka 25 minutter ved 200 grader.
Noter
Fundet hos Line, med et par små justeringer.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 516 kcal | Kulhydrater: 62 g | Protein: 27 g | Fedt: 19 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Nanna skriver
Jeg vil begive mig ud i denne opskrift, men er i tvivl om lasagnepladerne.
Skal de friske lasagnepladser koges inden fyldet kommer i eller skal de bruges "rå"? :)
Louise Dam skriver
Hej Nanna
Ja, lasagnepladerne skal være rå. Du skal sørge for at købe friske lasagneplader - så er de bløde i det. Almindelige tørrede lasagneplader kan ikke bruges.
Hilsen Louise
Anonym skriver
Hæ, skægt, jeg lavede noget meget lig det i går - og det kommer på bloggen i morgen ;) Så jeg kan med sikkerhed sige, at det lyder lækkert :D
Louise Dam skriver
Det glæder jeg mig til at se :-) Det smagte virkelig godt!
Kristinas madunivers skriver
mums det ser lækkert ud, lyder godt med spinat-ricottafyld. det må jeg prøve en dag
Louise Dam skriver
Det kan helt sikkert anbefales! :-)