Her kan du finde en virkelig lækker opskrift på cashew chicken. Det er en asiatisk ret med kylling og cashewnødder, der bliver serveret sammen med ris. Denne her chicken cashew opskrift er nem at gå til, og når du er færdig har du en lækker klassisk thailandsk ret.
Opskrift på chicken cashew
Jeg er helt vild med det asiatiske og thailandske køkken, og derfor elsker jeg at lave retterne hjemme i mit eget køkken. De har rigtig mange forskellige retter, som er nemme at lave, og som smager skønt. Én af dem er cashew chicken, hvor kyllingen bliver vendt i en sauce, der er lidt tyk og har en let sødlig smag. Heri er der så også lidt grøntsager og selvfølgelig cashewnødder.
Vi laver den ofte i hverdagene herhjemme, da den er ret nem at lave. Hvis du er ekstra god, kan du jo lave dobbelt portion - så har I også til dagen efter, ligesom retten også kan fryses.
Se også disse opskrifter:
Massaman curry | Pad thai med rejer | Tom Kha Gai suppe
Asiatisk ret med kylling og cashewnødder
Dette er en helt simpel og klassisk asiatisk ret med kylling og cashewnødder. Det er en ret du næsten altid finder på menukortet i Thailand, og med rigtig god grund. Den smager nemlig super godt!
Kyllingen bliver virkelig dejlig mør, og den får en super lækker smag sammen med saucen, som det bliver vendt i. Hvis du gerne vil have en god ret med kylling og ris, er det her et godt bud!
Cashew chicken
Udstyr (reklamelink)
- wok pande
Ingredienser
- 125 g (reklamelink)cashewnødder
- 400 g kyllingebryst
- 2 spsk (reklamelink)hvedemel
- olie til stegning
- 1-2 løg
- 1 rød peberfrugt
- 3 forårsløg
- 1 rød chili
- 4 fed hvidløg
Saucen
- 3 spsk østerssauce
- 2 spsk fiskesauce
- 1 spsk (reklamelink)soyasauce
- 1 spsk sukker
- ½ dl vand
Serveres med
- jasminris
Sådan gør du
- Rist cashewnødderne på en tør pande og sæt til side.
- Skær kyllingebryst i strimler og bland dem sammen med hvedemel i en dyb tallerken.
- Skær løg i mindre både, skær peberfrugt i større tern, skær forårsløg i stykker på cirka 1,5-2 cm, fjern kernerne fra chilien og skær den i tynde skiver, pres hvidløgsfeddene eller hak dem fint.
- Bland ingredienserne til saucen sammen.
- Kom lidt olie i en wok og steg kyllingen til den er næsten færdig.
- Kom så peberfrugt, løg, forårsløg, chili og hvidløg på panden og lad det stege med et par minutter.
- Tilsæt så saucen og cashewnødderne og lad det hele småsimre i et par minutter. Smag retten godt til.
- Servér sammen med kogte jasminris.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tip til opskriften!
- Den klassiske ris at servere til thaimad er jasminris, som er lidt klistrede i konsistensen. Du kan dog også sagtens servere retten med basmatiris.
- Retten er også super lækker med broccoli i, og du kan også sagtens bruge andre grøntsager til retten.
💭 Spørgsmål og svar til cashew chicken
Saucen til chicken cashew er lavet på en base af soyasauce, østerssauce, fiskesauce, og sukker.
Hele retten er bygget op omkring cashewnødder, så det vil ikke give det samme resultat, hvis du eksempelvis bruger mandler eller en anden nød.
Comments
No Comments