Om sommeren er det lækkert at kunne nyde en kold læskende drik i solen. Men de skal jo helst ikke være for usunde, for så ryger der nemt for mange kalorier ind i løbet af sommeren. Derfor har jeg lavet denne lækre chai shake, som minder om en milkshake med chaismag.
Den er inspireret af min chokolade-banan shake, som jeg ofte nyder. Drikken er lækker cremet som en milkshake, men da basen er lavet på frosne bananer og mælk er den ikke fyldt med kalorier. I denne version har jeg så tilføjet lidt chaipulver, og det smagte super godt! Så hvis du har brug for en cremet og kold drik i løbet af sommeren, så prøv denne. Den er meget lækker og meget nem at lave. Jeg køber forresten min David Rio chai te i Tyskland, hvor det altså er en del billigere end i Danmark. Find den billige Chai te lige her.
Chai shake - Sund milkshake
Ingredienser
- 2 frosne bananer
- 2 dl mælk
- 1-2 spsk chaipulver, jeg brugte Tiger Spice fra David Rio
- Evt. en lille smule honning
Sådan gør du
- Placer alle ingredienserne i en blender.
- Blend til du får en ensartet konsistens.
- Hæld shaken op i 1 stort glas eller 2 mindre glas.
- Nyd den mens den er iskold.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Kathrine Antonsen skriver
Hej Louise, kan man bruge pulver fra chai te? altså tømme indholdet fra et chai tebrev? :)
Louise Dam skriver
Det kommer nok an på hvilket pulver du tænker på? Du kan ikke brug sådan nogle Chai tebreve som skal ligge og trække i kogende vand. Det pulver jeg bruger har nemlig både noget sukker og mælkepulver i, så det ville blive helt anerledes.
Sophie Ella skriver
Hold kæft, det ser lækkert ud! Hvor køber du dit David Rio chai pulver? Jeg synes måske det er lidt pebret i prisen, men kan ikke finde det billigere end hos ttp://www.ren-velvaereshop.dk/drikkevarer-1500/te-244/david-rio-chai-te-743/ - har du et andet tip? :-)
Sophie E.
Louise Dam skriver
Hej Sophie
Jeg køber det hjem fra Tyskland, hvor det er en del billigere end herhjemme. Dog skal man nok være et par stykker der køber sammen så kan det bedre betale sig o forhold til fragten. Du kan bl.a. købe det på ebay.de i den shop der hedder Teeladen Herzberg. Det er dem jeg køber fra.