Denne opskrift har jeg glædet mig til at dele med jer! Det er en opskrift på cheesecake ala mande. Den er lavet på basis af min anden opskrift på cheesecake i glas. Så har jeg bare hakket nogle smuttede mandler og toppet med kirsebærsauce istedet for.
Opskriften passer selvsagt rigtig godt til jul, hvis der f.eks. er nogle juleaften, der ikke bryder sig om risalamande. Den ville også være helt perfekt til en julefrokost. Når man portionsanretter dem i små glas med låg er de super nemme at have med til en julefrokost. Ligesom det er hurtigt lige at snuppe dem ud af køleskabet, toppe med kirsebærsaucen og så servere dem.
Disse cheesecake ala mande kan også sagtens serveres på andre tidspunkter end til jul. Vi har spist dem her i januar måned, og de var vanvittig lækre!
I opskriften bliver der brugt en stor del af de ingredienser man også anvender i en klassisk risalamande. Der er fløde, vanilje, og smuttede mandler og på toppen en dejlig kirsebærsauce. Det eneste der ikke er i er ris.
Cheesecake ala mande
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)4 serveringsglas - gerne med låg
Ingredienser
Kiksebund
- 100 g (reklamelink)digestive kiks
- 50 g smør
Cheesecake fyld
- 2 dl piskefløde
- 200 g flødeost
- 4 spsk (reklamelink)flormelis
- 1 (reklamelink)vaniljestang, eller erstat 1 spsk flormelis med 1 spsk vaniljesukker
- 1 spsk citronsaft
- 50 g (reklamelink)mandler
Topping
- 250 g kirsebærsauce
Sådan gør du
- Put digestive kiksene i en frysepose og knus dem godt.
- Smelt smørret og bland det med de knuste kiks.
- Fordel kikseblandingen i 4 serveringsglas og pres dem lidt sammen i bunden.
- Smut mandlerne (se hvordan i min guide).
- Hak mandlerne en smule finere end groft. Men der skal være lidt størrelse på stykkerne.
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland dem med lidt flormelis. Se min guide til at flække en vaniljestang.
- Bland flødeost, flormelis, kornene fra 1 vaniljestang, citronsaft og hakkede, smuttede mandler sammen i en skål.
- Pisk fløden til flødeskum.
- Vend forsigtigt flødeskummen sammen med osteblandingen.
- Fordel ostecremen i de 4 glas – brug evt. en sprøjtepose eller en frysepose, hvor du klipper hul i det ene hjørne.
- Stil glassene på køl til de skal serveres. De kan sagtens laves dagen før.
- Inden servering fordeler du kirsebærsauce øverst i glassene. Jeg brugte cirka 250 g.
Helene skriver
Skal kirsebærsaucen være kold eller varm?😊
Louise Dam skriver
Den skal være kold til denne her dessert :-)
Kirstine skriver
Kan man evt komme en rest af risengrød i også - altså blande den i ostecremen?
Louise Dam skriver
Hej Kirstine
Ja, det kan du godt. Men så skal du lige prøve dig lidt frem med konsistensen og hvor meget der skal i :-)
Maria skriver
Hej Louise.
Vil prøve din opskrift.
Du bruger ikke husblas ? Bliver den fast nok tænker den bliver “splattet” ? :c)
Louise Dam skriver
Hej Maria
Jeg synes den har en lækker konsistens. Men det er selvfølgelig kun fordi den bliver lavet i et glas til kan lade sig gøre.
Hilsen Louise
mia skriver
Hej.
Nu spørg jeg måske lidt dumt. Men skal saucen ikke varmes og så kommes på?
Vh. Mia
Louise Dam skriver
Nej, jeg kommer den på kold :-)
Dorte skriver
Kan man bruge knuste brunkager eller pebernødder i stedet for digestive kiks?
Louise Dam skriver
Ja, det tror jeg bestemt ville være lækkert! Og endnu mere julet 😊