Her får du en nem opskrift på cheesecake. Det er en hindbær cheesecake, og som navnet afslører, er det en form for ostekage. Osten der skal bruges er en flødeost med neutral smag, som man bruger i kagen. Det bliver pisket sammen med flormelis, smør og vanilje. Det er en digestive cheesecake, da bunden består af knuste digestive kiks.
Hvis man ikke kender til cheesecake i forvejen, kan det måske lyde lidt mærkeligt med en ostekage. Men den smager som sådan ikke af ost. Ostecremen laves af en neutral flødeost, som jo er meget mild i smagen. Jeg er vild med den lækre ostecreme i midten, den syrlige hindbærgelé på toppen og så den knasende bund der består af digestive kiks i denne cheesecake.
Denne cheesecake er den version, der ikke skal bages. Derfor er der husblas i ostecremen så den stivner, når den kommer på køl. Balancen mellem sødme og syre er helt perfekt i denne kage! Jeg lover den bliver et kæmpe hit for dem, du serverer den for! Du må ikke lade dig skræmme af, at der skal husblas i, da det faktisk er meget nemt at arbejde med.
Læs også disse opskrifter:
Nem cheesecake i glas med brombær | Portionsanrettet cheesecake med hvid chokolade og passionsfrugt | Cheesecake ala mande
Denne cheesecake er med hindbærgelé, men hvis du ønsker en anden gelé, så udskifter du bare hindbær med f.eks. brombær, jordbær, skovbær eller den kan endda laves med en rabarbergelé. Her får du min opskrift på en nem hindbær cheesecake med en bund af digestive kiks.
Cheesecake med hindbærgelé
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Springform på 22-24 cm
- (reklamelink)Kageplast
- (reklamelink)Elpisker
- (reklamelink)Lille gryde
Ingredienser
Bund
- 150 g smør
- 300 g (reklamelink)digestive kiks
Ostecreme
- 400 g flødeost, neutral
- 3 dl piskefløde
- 3,5 blade (reklamelink)husblas
- 125 g (reklamelink)flormelis
- ½ citron, saften heraf
- 1 (reklamelink)vaniljestang
- 150 g creme fraiche 18 %
Hindbærgelé
- 2,5 blade (reklamelink)husblas
- ½ dl vand
- 200 g hindbær, frosne
- 50 g sukker
- ½ citron, saften heraf
Derudover
- Bær til pynt, f.eks. hindbær, blåbær og jordbær
Sådan gør du
Bund
- Smuldr/knus kiksene. Du kan f.eks. bruge en foodprocessor til formålet.
- Smelt smørret.
- Bland smeltet smør og de knuste kiks sammen til en ensartet masse.
- Løsn bunden af springformen og læg et stykke bagepapir i bunden, som sættes fast med ringen på springformen. Klip det overskydende bagepapir af.
- Sæt kageplast rundt i indersiden af springformen. Brug evt. et lille stykke tape til at lukke enden af kageplasten. Du finder størrelsen på kageplasten ved lige at sætte den omkring ydersiden på springformen og så skal den lige lave et lille overlap. Så skulle den gerne passe perfekt i formen.
- Pres nu smør/kikseblandingen ud i bunden af formen så du får en ensartet kiksebund.
- Sæt bunden i køleskabet.
Ostecreme
- Udblød husblasen i koldt vand i cirka 10-15 minutter.
- Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt af flormelisen så de ikke klumper. Se evt. min guide til at flække en vaniljestang.
- Pisk flødeost, creme fraiche, flormelis og vaniljekorn sammen i en skål.
- Opvarm citronsaften i en lille gryde og hæld den over i en skål.
- Tag husblasen op af vandet og klem overskydende vand ud af den.
- Læg den i den lune citronsaft og pisk godt rundt til den er helt smeltet.
- Lad det afkøle i cirka 10 minutter.
- Pisk først 1 spsk af ostecremen i skålen med citronsaft og husblas og derefter piskes 1 spsk til i.
- Hæld blandingen over i resten af ostecremen i en tynd stråle mens du rører konstant.
- Pisk fløden til en let skum.
- Vend flødeskummen forsigtigt i ostecremen ad to omgange.
- Fordel den færdige ostecreme på kiksebunden og glat den godt ud på toppen. Sæt kagen i køleskabet i cirka 4 timer.
Hindbærgelé
- Udblød husblasen i koldt vand i cirka 10-15 minutter.
- Bland vand, citronsaft, sukker og hindbær sammen i en gryde og op i 2-3 minutter.
- Sigt massen - der skal være 1,5 dl saft.
- Klem husblasen fri for vand og rør den ud i den varme saft.
- Lad den afkøle til stuetemperatur.
- Hæld geléen forsigtigt over den kolde cheesecake. Hæld f.eks. mod bagsiden af en ske for ikke at lave et hul hvor saften rammer.
- Sæt kagen på køl i cirka 2 timer.
Noter
Det kan se svært ud at lave sådan en ostekage, men det er det faktisk ikke. Og husk at øvelse gør mester, og at den ikke behøves at stå knivskarpt for at være super lækker. Hvis du ikke er klar til at kaste dig ud i husblas (selvom det altså ikke er svært), så kan du også lave f.eks. denne opskrift på cheesecake i glas.
Spørgsmål og svar til min opskrift på cheesecake
Ja, du kan godt udskifte creme fraiche med f.eks. græsk yoghurt 10 %.
Ja, det er nærmest bare fantasien der sætter grænser. I stedet for en hindbærgelé, så kan du lave en med jordbær, brombær, blåbær eller hvad du ellers synes kunne være lækkert.
Brug en skarp kniv dyppet i koldt vand og 'skær så rundt langs med kageplasten' imens du hiver kageplasten af.
Ja, sagtens! Brug koncentreret rabarbersaft i stedet for hindbærsaft. Du skal bruge cirka 1,5 dl, for at der er nok til kagen.
Jeg vil sige, at den sagtens kan holde sig 3 dage i køleskabet. Hjemme hos os bliver den dog ofte spist ret hurtigt, så den når slet ikke at stå så længe!
Ja, det kan man faktisk godt. Den kan holde sig i op til 3 måneder der.
Man kan godt lave sin cheesecake dagen før. På den måde kan den også nå at sætte sig de mindst 2 timer, som den skal. Jeg synes også, at den bliver bedre af lige at trække lidt ekstra smag.
Hvis du ikke har noget kageplast, så kan du også godt bruge noget bagepapir, som du sætter rundt i kanten. Det bliver måske ikke lige så skarpt, men det er bedre end ingenting. Kageplast kan desuden købes i større supermarkeder såsom Føtex og Bilka, så du vil kunne finde det der.
Ida skriver
Vil husblas-mængden passe, hvis man fordobler opskriften og skal lave to kager?
Louise Dam skriver
Ja, det vil jeg bestemt mene.
Elsebeth skriver
Kan kagen laves dagen før?
Louise Dam skriver
Ja, det kan den snildt. Det er næsten det nemmeste da den jo skal stå og hvile i cirka 6 timer i alt.
Poul Tofte Jensen skriver
Det er simpelthen bare en forglemmelse af Louise.
Du kan se på hendes billeder at hun selvfølgelig tager i sukker.
Det er ca 50g sukker der skal i bær gelen.
Det er strængt nødvendigt at der kommer i sukker da bær gelen da ellers vil gøre kagen uspiselig. Det er jo klart fordi frosne bær altid er sure.
Skulle en person være stærkt uenig i denne kommentar. Så vil jeg på det stærkeste anbefale vedkommende om at lave ovenstående gele uden sukker og smage på den.
Enhver med fungerende smagsløg ville skære grimasser.
Men som sagt! Det er udelukkende en forglemmelse af Louise. Følges billederne i kontekst med den givet tekst så ses det tydeligt at der er en større mængde sukker på de frosne hindbær.
- Det er ellers en god opskrift. Jeg lavede den uheldigvis som der stod - altså uden sukker og det fungerer altså ikke!
Påstår man andet så lav det selv men oplevelsen vil være skuffende!
Louise Dam skriver
Du har da også helt ret! Jeg har været i mine gamle noter nu, og der stod rigtig nok 50 g sukker. Så jeg har rettet opskriften nu. Det må simpelthen være totalt ammehjerne at jeg har svaret det andet.. Beklager meget!
Marianne Thorup Nielsen skriver
Hej
Hvor meget sukker putter du i hindbærsovsen? Kan ikke se det i din opskrift.
Mvh. Marianne
Louise Dam skriver
Det er fordi der ikke skal sukker i :-)
Frank skriver
Hvad fanden mener du med at der ikke skal sukker i? Du gør det vitterligt selv på dine billeder?
Frosne bær bliver helt vildt sure hvis du bruger dem i en gel uden sukker :s!!
Louise Dam skriver
Du har da også helt ret! Jeg har været i mine gamle noter nu, og der stod rigtig nok 50 g sukker. Så jeg har rettet opskriften nu. Det må simpelthen være totalt ammehjerne at jeg har svaret det andet.. Men husk lige den gode tone en andre gang ☺️
anne skriver
hmmm, under mig også lidt over at der ikke er sukker i opskriften/beskrivelsen. det ligner grangiveligt sukker på billedet af fremstillingsprocessen....
kh
Louise Dam skriver
Du har da også helt ret! Jeg har været i mine gamle noter nu, og der stod rigtig nok 50 g sukker. Så jeg har rettet opskriften nu. Det må simpelthen være totalt ammehjerne at jeg har svaret det andet..