Jeg elsker ost! Både ost i maden, men også blot en god ost på en skive brød. Tit hænger fedtindholdet i osten og smagen desværre ret godt sammen. Men Cheasy har lavet en 13 % mellemlageret ost, som altså kun indeholder 13 % fedt. Den er derfor et godt alternativ til de ellers fede oste jeg tit spiser. Cheasy 13 % mellemlagret er nøglehulsmærket, og den smager altså meget bedre end jeg lige troede :-) Osten er helt perfekt til morgenmad på f.eks. ristet rugbrød, eller som en snack om eftermiddagen på et stykke lækkert knækbrød.
Jeg har så lavet en lækker og sund opskrift, hvor jeg har brugt Cheasy 13 % mellemlageret - og du kan godt glæde dig. Det er en lækker og meget sund chiavaffel, som er toppet med smeltet ost, ruccola, parmaskinke og pesto. Det er ret nemt at lave en chiavaffel, og så smager det rigtig lækkert. Chiafrø er fyldt med antioxydanter, kalk, kostfibre og omega-3 fedtsyrer og så kan de absorbere og holde 12 gange sin egen vægt i væske. Derfor skal der næsten heller ingen mel i disse sunde chiavafler.
Hvis du vil prøve en anden sund madvaffel med chiafrø, kan jeg anbefale mine broccolivafler.
Chiavaffel med ost, ruccola og parmaskinke
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Vaffeljern
Ingredienser
Chiavafler
Topping
- 9-10 skiver Cheasy mellemlageret 13 % ost
- 3 skiver parmaskinke
- 1 stor håndfuld ruccola
- 10 tsk (reklamelink)pesto, efter eget valg
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne til chiavaflerne sammen i en skål, undtagen den revne gulerod.
- Lad dejen stå og samle sig i 10 minutter - det er vigtigt da chiafrøene får dejen til at tykne.
- Tilsæt så de revne gulerødder og rør rundt i dejen.
- Hæld dejen i dit vaffeljern - jeg bruger mit Tefal Snack Collection, og her bliver der 3 vafler. Jeg bruger ikke fedtstof i mit jern.
- Når alle dine vafler er færdige ligger du dem på en rist og fordeler skiver af Cheasy osten ovenpå.
- Sæt vaflerne i ovnen ved cirka 200 grader i et par minutter indtil osten er smeltet.
- Tag vaflerne ud af ovnen og top dem med ruccola, parmaskinke og et par klatter pesto.
Camilla skriver
Vi har kun et belgisk vaffel jern, har du nogen erfaring med om man kan lave dem i et andet jern og evt. tilsætte bagepulver? 😃
Louise Dam skriver
Det kan du helt sikkert godt. Og du kan sagtens tilsætte lidt bagepulver til dejen for at få den en smule mere luftig når nu vaflen bliver lidt tykkere i det belgiske vaffeljern.