Knorr har netop lanceret Knorr 'verdensretter for 2'. Det er fire forskellige måltids-kits, der skal gøre det nemt og hurtigt at tilberede et lækkert måltid mad. Det er et meget simpelt koncept, du tilsætter blot få ingredienser som f.eks. kød og grøntsager og så følger alle smagsgivere ellers med i måltidskittet, så du ikke skal tænke så meget over hvordan du får retten til at smage af noget. Hvert måltid tager mellem 30 og 40 minutter at lave, og jeg har testet et af måltidskittene, og det vil jeg fortælle meget mere om.
Jeg har også en hjemmelavet version af chicken tikka masala.
Er det at snyde?
Nogle mener at det er snyd at bruge produkter som Knorr når man laver mad. Godt nok er det normalt ikke noget jeg selv bruger så ofte, da jeg jo har en madblog der skal laves opskrifter til :-) Men det betyder bestemt ikke at jeg ikke synes det er helt okay, at man tager en nemmere udvej en gang imellem. Det er bare ikke altid overskuddet lige er der til at finde nye opskrifter og købe en helt masse ind til det der nu skal laves. Og her synes jeg det er helt fint, hvis man får lyst til at hive en pakke Knorr Verdensretter ned af hylden - for de kan faktisk godt anbefales. Så ingen dømmende blikke herfra :-)
De nye Knorr retter kommer i en ret fin indpakning, hvor der er en transparent forside, så man tydeligt kan se krydderiblandingerne, som ligger inde i pakken. Det kan jeg rigtig godt lide. Så er man ikke i tvivl om hvad det egentlig er man køber. Derudover er alle retterne helt uden kunstige farvestoffer og smagsforstærkere.
Chicken Tikka Masala - på den nemme måde
Ingredienser
- 1 pakke Indisk Tikka Masala fra Knorr
- 300 g kyllingebryst
- 1 løg
- 2 spsk madlavningsfløde
- 4,5 dl vand
- 1 spsk olie
Sådan gør du
- Jeg startede med at åbne pakken med ris for at sætte dem til at koge. Sammen med risen var der blandet spidskommen og gurkemeje og det havde en skøn duft. Normalt når jeg koger ris tilsætter jeg kun salt, men det er faktisk en fin idé også at tilsætte nogle krydderier der passer til den ret risene skal serveres til.
- Herefter gik jeg videre til næste step, som var at skære kyllingefileterne i tern og hakke løget. Det var hurtigt overstået og jeg gik i gang med at stege begge dele i olien i et par minutter. Så skulle tikkapastaen tilføjes og det hele skulle lige simre et minutstid.
- Derefter tilsatte jeg vand og tikkakrydderiblandingen og lod retten stå i 6-7 minutter inden madlavningsfløden kom i til at samle retten.
Noter
//Indlægget er sponsoreret men ord og holdninger er mine egne//
Nicoline skriver
Hvor kan de købes? Har været flere steder og kan ikk finde dem :/
Louise Dam skriver
Hej Nicoline, det er et par år siden jeg har skrevet om denne. Så jeg kan desværre ikke helt sige hvor de sælges henne. Mit bud ville dog være Føtex, Kvickly, Bilka el.lign. Men ellers kan du prøve at henvende dig til Knorr og spørge.
Lullumut skriver
Jeg har også prøvet retterne og er ret begejstret :-) Startede med Tikka Masala. Den er god.
Louise Dam skriver
Ja, jeg synes også den var ret god :-)