Cookies med chokolade (chocolate chip cookies) er noget af det bedste jeg ved. Denne opskrift på cookies har jeg brugt SÅ mange gange. Det er helt sikkert min go-to opskrift. Chokolade cookies er bare vildt lækre, og så er det slet ikke så svært at lave gode småkager med chokolade.
Disse chokolade cookies er sprøde udenpå og dejlig bløde og chewy indeni. Præcis som jeg synes de skal være. Opskriften på småkager med chokolade er nem at gå til og kræver ikke så mange forskellige ingredienser. Det er med andre ord en nem cookies opskrift.
Chokoladecookies er perfekte at servere til eftermiddagskaffen. De er samtidig super hurtige og nemme at lave, hvis du pludselig får gæster. Dejen har godt af lige at stå et par timer eller natten over. Dog kan du sagtens, hvis du har travlt bage dine cookies med chokolade lige så snart, at du har rørt dejen sammen!
Prøv også disse opskrifter:
Double chocolate chip cookies | Cookies med chokolade og nødder | Vaniljeis med cookie dough
Derudover kan du fryse dejen, og så har du altid lynhurtige chokoladecookies når der kommer gæster. Faktisk har jeg (næsten) altid en portion liggende i min fryser til uventede gæster. Det er altså så lækkert lige at kunne hive sådan en omgang chokolade cookies frem.
Det kan være en god ide at veje dine cookieskugler af, så du sikrer dig, at de får nogenlunde samme størrelse. Hvis ikke de har samme størrelse, så kan det være svært at få dem alle sammen bagt lige meget. Jeg plejer at lave kugler a 60 g, hvis de skal have en almindelig størrelse.
Her får du min bedste chokolade cookies opskrift!
Cookies med chokolade (chocolate chip cookies)
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)isske
Ingredienser
- 350 g (reklamelink)hvedemel, eller kagehvedemel
- 1,5 tsk (reklamelink)bagepulver
- 1,5 tsk salt
- 1,5 tsk (reklamelink)vaniljepulver, kan erstattes af vaniljesukker eller vaniljeessens
- 250 g brun farin
- 250 g sukker
- 300 g smør
- 2 æg
- 200 g chokoladeknapper ca. 55 - 60 %, eller hakket mørk chokolade. Eller mix mørk chokolade, lys chokolade og karamel chokolade.
Sådan gør du
- Bland hvedemel, bagepulver, salt og vanilje i en skål og sæt den til side.
- Pisk brun farin, sukker og smør med en elpisker.
- Tilsæt æggene et af gangen. Pisk massen let luftig og lys.
- Tilsæt de tørre ingredienser og bland sammen ved lav hastighed.
- Tilsæt chokoladen og bland i dejen med en ske.
- Pres husholdningsfilm helt ned over dejen i skålen. Du kan have dejen stående i 3-4 dage i køleskab eller du kan fryse den ned i små portioner og tage op når du får gæster.Lad gerne dejen stå nogle timer, og meget gerne til næste dag. Det giver mulighed for at smagen rigtig kan blive udviklet i dem. Du kan dog sagtens bage dem med det samme, hvis du har travlt.
- Når du er klar til at bage dem tager du dejen ud af køleskabet og lader den stå i 10 min for lige at blødgøre dejen lidt.
- Brug en isske eller en spiseske til at lægge dejen i kugler på bagepapir på en bageplade
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i cirka 11-12 minutter.
- Tag dem ud af ovnen og læg dem på en rist til afkøling.
Video
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tips til opskriften
- Kan man fryse cookies, tænker du nok? Det gode ved cookies er, at du sagtens kan fryse dine chocolate chips cookies ned. Du kan fryse dine bagte cookiedejs kugler ned, inden at du bager dem. Det du gør er, at du kommer kuglerne i en frysepose eller i en bøtte, og så kommer du dem i fryseren. De kan godt fryse lidt sammen, men ellers læg lidt bagepapir imellem dem. Du bager dem herefter som normalt.
- Jeg bruger ikke et bestemt mærke af smør. Det skal dog være en rigtig smør, som kommer i en blok. Det skal altså ikke være smørbart som f.eks. Kærgaarden.
- Du kan også tilsætte lidt hakkede nødder, hvis du godt kan lidt det. Her kan jeg anbefale hasselnødder, mandler eller valnødder.
Ofte stillede spørgsmål til opskriften
Hvis du fryser din cookie dej ned kan den holde sig i 2-3 måneder. Den bliver ikke sådan lige for gammel derefter, men smagen kan godt blive forringet af alt for lang tid i fryseren.
I køleskab kan dejen holde sig omkring 3 dage, og de færdige kager bør også spises inden cirka 3 dage.
Ja, du kan godt gemme cookiedej. Du kan enten fryse dem ned eller opbevare den på køl. Læs mere ovenfor.
I de cookies som du kan se her på billedet, har jeg brugt bagefaste chokoladeknapper. Det er nok dem, som man ofte vil forbinde med amerikanske chocolate chip cookies. Man kan her se, at chokoladen ikke flyder ud, når den bliver bagt.
Hvis du bruger helt almindelig chokolade, som du hakker groft, så vil chokoladen flyde mere ud i din chokolade cookie. Det resultat bliver også virkelig lækkert!
Det er en smagssag hvad man er til, og jeg laver det ofte bare med den chokolade jeg lige har i skabet.
Trine skriver
Hejsa hvor har du dine små chokolade chips fra??😊💝🍫🍪 på forhånd tak
Louise Dam skriver
Jeg tror faktisk det var nogle jeg havde med hjem fra USA. Det er fra mærket Nestlé. Der er muligvis også større supermarkeder i Danmark der forhandler dem.
Christina skriver
Bruger du alm ovn eller varmluft? :-)
Louise Dam skriver
alm. ovn :-)
Sille skriver
Hej Louise :)
De ser virkelig gode! Jeg tænkte på, om man kan skifte vaniljeessensen ud med vaniljesukker eller vaniljekorn?
Hilsen Sille
Louise Dam skriver
Hej Sille
Det kan du sagtens gøre :-)
Tina skriver
Hej Louise
Hvilken slags smør bruger du? 😊
Og hvor længe kan de holde sig når de er bagt?
Louise Dam skriver
Ikke noget bestemt smør :-) Men ikke smørbart. De kan holde sig en uges tid vil jeg tro.
Frederikke skriver
Nøj, hvor ser de lækre ud! De skal helt sikkert prøves:)
http://www.vivalavanilla.blogspot.dk - Kig forbi!
Knus Frederikke