Jeg kan slet ikke forstå jeg ikke har lavet chokolade fudge før. Det smager jo himmelsk! Chokolade fudge er en slags sød amerikansk konfekt, som mest af alt smager som en blanding mellem chokolade og karamel. De smager af chokolade, men har en virkelig lækker blød konsistens. Jeg valgte at tilføje lidt hakkede nødder til mine chokolade fudge, men de kan eventuelt udelades.
Det allerbedste ved denne opskrift er at du skal arbejde i under 5 minutter for at få lavet disse små lækkerier. Chokolade, kondenseret mælk og smør blandes nemlig i en skål som stilles i mikroovnen i 1 minut - ja i kun 1 minut! Så rører du det godt sammen, tilsætter hakkede nødder og stiller det på køl til det er til at skære ud. Nemmere bliver det da ikke!
Hvis du ikke har en mikroovn kan du også smelte det hele i en gryde istedet for, det er bare lige lidt nemmere i mikroovnen. Opskriften herunder er til en rimelig stor portion. Jeg lavede kun cirka ⅓ portion og så brugte jeg resten af den kondenserede mælk til noget andet. Jeg har valgt at skalere opskriften op til jer da det så passer med en hel dåse kondenseret mælk. Hvis du ikke ønsker så stor en portion skalere du bare mængderne ned og så kan du finde en anden opskrift med kondenseret mælk her. Prøv også at lav min andre fudge med vanilje og havsalt.
Chokolade fudge med nødder i mikroovn
Ingredienser
- 400 g chokolade, cirka 50-55 %
- 1 dåse kondenseret mælk, 397 g
- 50 g smør
- 200 g nødder, jeg brugte halvt mandler og halvt hasselnødder
Sådan gør du
- Hak nødderne groft og bræk chokoladen i mindre stykker.
- Bland chokolade, smør og kondenseret mælk i en skål, der kan gå i mikroovnen.
- Sæt skålen i mikroovnen i 1 minut.
- Rør nu godt rundt i indholdet indtil det bliver en glat og ensartet konsistens. Hvis det ikke bliver helt glat kan du lige sætte den ind i 30 sekunder til.
- Når massen er helt ensartet blander du de hakkede nødder ned i skålen.
- Hæld det hele i en form på cirka 20x20 cm, som er beklædt med bagepapir.
- Lad det stå koldt i 1-2 timer og skær derefter fudgen i mindre stykker. Opbevar fudgen i køleskabet.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Birthe skriver
Pssst, jeg har lige testet denne opskrift.. For piiib de smager godt!!
Jeg valgte lige at riste hasselnødderne lidt i ovnen og "gnubbe" skallen af. Desuden tilføjede jeg lidt dadlsirup til massen, jeg syntes det giver sådan lige lidt mere dybde i smagen :-)
Uh! Og til jer som har udfordringer med konsistensen, så kan man lave en lille prøve med en teske ud på en kold tallerken. Man kan hurtigt se om det bliver til den konsistens man ønsker :-)
Tak for en piv nem og lækker opskrift!
Louise Dam skriver
Dejligt at høre du blev glad for resultatet, og det lyder lækkert med de ristede hasselnødder.
Dorthe skriver
Kan der evt bruges valnødder? Det er den eneste slags jeg lige har hjemme 😊
Louise Dam skriver
Ja, mon ikke det også bliver fint nok :-)
Pia Christiansen skriver
Hi mange tak for nogle super gode opskrifter især på fudge lige denne tid men også mange andre som jeg vil kigge på senere :-)
Louise Dam skriver
Det var så lidt - dejligt du kan bruge mine opskrifter.
Irene Dyfort skriver
Mmmm, det ser lækkert ud.
Og jeg fik lige den tanke at jeg vil prøve at bruge fudgen i en rigtig gammeldags kiksekage.
Lyder til at den godt kunne fungere der 😊
Jeg har lige lavet dine karameller. En med lakrids og en med hakkede nødder.
Tak for en super god blog, og masser af dejlige opskrifter
God jul
Hilsen Irene
Louise Dam skriver
Hej Irene
Det tror jeg sagtens man kan - det lyder lækkert! Dejligt du også kunne lide karamellerne :-)
Conni Møller Hansen skriver
Hej Irene, Du kan sagtens bruge det til kiksekage. Femina har en opskrift på deres hjemmeside, hvor der netop er brugt kondenseret mælk- Den er rigtig god - har selv prøvet den - se nedenstående link
http://www.femina.dk/mad/desserter/kiksekage-i-luksusudgave
Mia Kloster skriver
Hej Louise.
Uhh hvor ser det virkelig lækkert ud og må helt sikkert prøves :)
Men lige et bette spørgsmål, da jeg ikke ved noget som helst om fudge.
Kan man evt. putte et par stykker i en lille cellofanpose uden de klistre sammen?
Eller ville det bedst kunne fungere med dine hjemmelavede karameller?
Louise Dam skriver
Hej Mia
Det tror jeg sagtens du kan. De skal bare opbevares i køleskabet så de ikke bliver helt bløde.
Maria skriver
Kan man lave dem med lakrids i?
Louise Dam skriver
Hej Maria
Jeg har ikke prøvet, men det vil jeg da tro man kan. Prøv dig lidt frem :-)
Anna skriver
Wow en lækker opskrift - det må være et must at få afprøvet den i weekenden :D kan man fryse dem når der nu er så mange i en portion?
Louise Dam skriver
Hej Anna
Jeg har læst mig frem til at fudge godt kan fryses, jeg har dog ikke selv prøvet. Det skulle derudover kunne holde sig et par uger i køleskabet, hvis det er pakket i en lufttæt beholder.