Chokolademousse er efter min mening en fantastisk dessert til at afslutte en god middag. Hvis man selv står med alt maden og får gæster er det især en fordel at en chokolademousse kan forberedes i god tid, så man ikke får travlt når gæsterne kommer. Denne chokolademousse er lavet helt uden husblas og så er den meget lækker og luftig. Den har en helt fantastisk dyb chokoladesmag uden at blive for stærk.
Chokolademousse
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Lille gryde
- (reklamelink)Elpisker
- (reklamelink)Glas
- (reklamelink)Skåle
Ingredienser
- 200 g (reklamelink)mørk chokolade, cirka 55-60 %
- 4 æggeblommer
- 3 æggehvider
- 45 g sukker, eller rørsukker
- 3 dl piskefløde
Sådan gør du
- Tag gerne æggene ud af køleskabet i god tid så de kan nå at temperere lidt inden du går i gang.
- Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen. Lad det stå og køle lidt af imens du laver resten klar.
- Pisk æggeblommer og sukker lyst og luftigt med en elpisker eller i røremaskine med piskeris.
- I en anden skål pisker du æggehviderne stive med elpisker eller røremaskine med piskeris.
- I en tredje skål pisker du piskefløden til en let flødeskum – den skal være fast men ikke for kompakt. Pas på ikke at overpiske den. Hellere for lidt end for meget pisket :-)
- Hæld den smeltede chokolade stille og roligt i skålen med de piskede æggeblommer og sukker imens du rører rundt i massen.
- Bland så de stivpiskede æggehvider i blandingen. Du behøves ikke at være alt for forsigtig når du blander dem i, men prøv også at holde lidt på luften i dem.
- Vend så til sidst flødeskummet forsigtigt i blandingen.
- Fordel nu chokolademoussen i 6-7 portionsglas.
- Sæt chokolademoussen i køleskabet i minimum 2 timer. Gerne længere.
- Pynt eventuelt med flødeskum, bær eller andet på toppen.
Video
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tips til opskriften
Chokolademoussen kan laves i god tid inden den skal serveres, og også nemt dagen før. Faktisk skal den helst laves mindst et par timer før servering. Når den skal serveres skal du så blot tage den ud af køleskabet og pynte den lidt.
I min opskrift på chokolademousse bruger jeg friske hele æg, som jeg deler i æggehvide og æggeblomme. Hvis du ikke synes om at bruge hele æg når de ikke tilberedes kan du bruge pasteuriserede æggeblommer og æggehvider i stedet for.
Opskrift på chokolademousse
Chokolademousse er en nem dessert. Du skal kun bruge 4 ingredienser; chokolade, æg, sukker og piskefløde.
Min opskrift på den bedste chokolademousse er uden husblas, men med god chokolade og fløde. Her er det kun de piskede æggehvider og den piskede fløde der giver en luftig chokolademousse. Når man vender flødeskummet forsigtigt i moussen sikrer man at luften ikke bliver slået ud af flødeskummet, men i stedet bliver i moussen.
Det er virkelig en af mine yndlings dessertopskrifter, og jeg har serveret den mange gange til gæster.
Pynt til chokolademousse
En chokolademousse kan være en virkelig festlig dessert alt efter hvordan den bliver pyntet. Her kommer et par tips til forskellige ting du kan pynte din dessert med.
- Flødeskum
- Hakkede pistacienødder
- Karamelliserede nødder
- Friske bær
- Små marengsdutter, der bliver brændt med en lille (reklamelink)gasbrænder.
- Karamelpopcorn
- Karamelkugler
- Spiselige blomster
- Mynte
- Skovsyre
- Chokoladesnirkler
- Hakket eller høvlet chokolade
Oftest stillede spørgsmål til opskriften
Ja, du kan sagtens fryse denne chokolademousse. På den måde kan du lave en dessert klar i rigtig god tid, hvis du nu skal have mange gæster. Sørg for at tage den ud af fryseren i god tid inden servering så den kan nå at tø op.
Holdbarheden i fryseren er cirka 2 måneder. Den kan sagtens spises derefter, men du risikerer at smagen er forringet.
Til denne opskrift på chokolademousse plejer jeg at bruge en chokolade på omkring 55-60 %. Det synes jeg passer godt til den. Så smager den godt at chokolade, men uden at blive alt for stærk i smagen.
Jeg bruger ofte bare friske hele æg til chokolademousse. Danske æg bliver tjekket meget grundigt, og der skulle være en meget lille sandsynlighed for salmonella, hvis du køber æg i en dansk butik.
Hvis du er mere sikker ved at bruge pasteuriserede æg, så køber du blot æggehvider og æggeblommer, der er opdelt og pasteuriserede. Resultatet bliver det samme.
En chokolademousse er nem at lave, men den kan altså også godt drille lidt nogle gange. F.eks. kan en chokolademousse godt skille. Det gør den typisk hvis ingredienserne ikke har nogenlunde samme temperatur. Derfor er det en god idé at tage æggene ud af køleskabet i god tid før du skal bruge dem.
Du skal også lade den smeltede chokolade stå og afkøle lidt inden du blander det med æggeblommerne. Hæld den så forsigtigt
Og sidst men ikke mindst så skal du også passe på ikke at overpiske din flødeskum.
For at piske æggehvider stive er det vigtigt den skål og det piskeris du bruger er HELT rent! Hvis der sidder en smule fedtstof eller lignede i skålen så kan du ikke piske din æggehvider stive. Det samme gælder hvis du har fået en lille smule æggeblomme med over i dine æggehvider. Så kan de ikke piskes stive.
Derudover synes jeg det er nemmere at piske æggehvider stive i en skål lavet af stål end af plastik.
Ruth skriver
Denne chokolademousse er enkel og bliver altid vellykket
Louise Dam skriver
Åh, hvor er det dejligt at høre Ruth :-)
Skumfidus skriver
Hej.
Jeg har en skoleprojekt, hvor jeg skal lave en "chokolademousse kage"
Jeg ville spørge om man kan bruge denne mousse til kager?
(En lag kage, en lag mousse, og en lag kage igen)
Håber at få svar hurgtigst muligt😊
Mvh
PS: Jeg skal dække den med fondant, ville bare sige det for at vide om det påvirker🙂
Louise Dam skriver
Hvis du skal bruge en chokolademousse til en kage vil jeg anbefale dig at finde en opskrift på en mousse med husblas i. Det tror jeg fungerer bedre.
Hilsen Louise
Pernille skriver
Det her er den bedste opskrift jeg på chokolademousse jeg har prøvet og det er den vi her hos os, vender tilbage til, hver gang der skal en ekstra god dessert på bordet. Enkel opskrift, som også er nem at følge med dine billeder. Lige som du anbefaler, tager jeg altid æggene ud af køleskabet i god tid, så de kan "få varmen", men det gælder også piskefløden. Selvfølgelig skal den ikke blive sur, men bare lige lidt varmere end køleskabstemperatur, så chokoladen ikke stivner.
De bedste hilsner fra Pernille
Louise Dam skriver
Hej Pernille
Mange tak for din dejlige kommentar. Det er så skønt at du er glad for opskriften :-)
Hilsen Louise
Maria skriver
Hej ☺️
Hvornår kan man pynte med fløde?
Louise Dam skriver
Det ville jeg vente med at gøre til lige inden servering.
Heidi Trasborg Aureld skriver
Hej
Jeg har prøvet at lave denne dejlige chokolademousse een gang, og dén blev ret vellykket, og både min far, datter og min mand var godt tilfreds, og synes den var god. Jeg serverede så flødeskum og chokoladestykker til ved siden af.
Hvad er det i denne opskrift, der bliver drysset på til sidst?
Louise Dam skriver
Dejligt du er glad for opskriften. Den er også en sikker vinder her. Jeg har pyntet med hakkede pistacienødder på billederne og i videoen :-)
Lis Y skriver
Tak for en nem opskrift med udførlig guide og video 👍 Resultatet bagte begejstring hjemme hos os 😊
Louise Dam skriver
Hvor er det bare dejligt at høre 🥰
Yvonne skriver
Hej Louise
Super lækker og cremet mouss har brugt 70%
Sjokolade , dejligt man vender flødeskum i det gør den cremet uden at være for sød og kvalm
Kan varmt anbefales, smager godt med en klat flødeskum på toppen.
Godt nytår .
Louise Dam skriver
Hej Yvonne
Hvor dejligt du kunne bruge opskriften! Også rigtig godt nytår til dig :-)
Hilsen Louise
Johanna Enok skriver
Jeg har brugt opskriften siden 2016, og min søn får den med til vennemiddagen til Nytår, hvert år.
Den er let, og perfekt 💕
Louise Dam skriver
Hvor er det bare skønt at høre Johanna :-)
Nicky jensen skriver
Kære Louise.
Opskriften på denne mousse er meget utroligt sød og fed... man skal virkeligt have en sød tand for at spise den... jeg vil opfordre andre til at halvere opskriften... ellers så får man alt for hurtigt nok pga. Sødmen j fedmen. God jul 2020 & happy newyear! 😎
Louise Dam skriver
Hvis man ønsker en mindre sød mousse kan man evt. bruge en chokolade med en højere kakaoprocent. Og man kan selvfølgelig også tilsætte mindre sukker :-)
Rigtig god jul! :-)
Kristian skriver
Jeg har nu brugt din opskrift et par gange og jeg er HELT pjattet med den!
Tusind tak :-)
Louise Dam skriver
Ej, hvor er det bare skønt at høre!
Marianne skriver
Kan jeg godt lave den dagen før?
Louise Dam skriver
Ja, det kan du sagtens :-)
Susse skriver
Hej, kan den fryses?
Louise Dam skriver
Ja, det kan den godt.
Thomas Olesen skriver
Hejsa
Kan man eks bruge toblerone til den her opskrift?🤩
Louise Dam skriver
Det har jeg ikke prøvet, men det vil jeg tro du godt kan.
Rosa skriver
Jeg har lige lavet denne mousse (den er i køleskabet nu)!
Min mor og jeg valgte at udfordre os selv ved at lave den i 3 forskellige smage: mørk, mellem og hvid chokolade! Vi valgte så at bruge en halv gang mere af opskriften, så i alt 6 æg (2 æg til hver portion chokolademousse) Glæder mig til at smage den i aften!! Psst. hvis du/I gør det samme, vil jeg råde jer til at vente med den hvide chokolade, til at mælkechokoladen har sat sig!
Ved ikke om det er forvirrende... Men god opskrift!
Louise Dam skriver
Uhm, det lyder godt nok lækkert! Håber den smager helt fantastisk! Brugte I blot samme mål til mælkechokolademoussen og den hvide chokolademousse?
Melanie Madsen skriver
Hej, er udregningen af kalorier for hele portionen eller pr. 100 g?
Louise Dam skriver
Det er pr. person. Jeg har skrevet det ind i opskriften nu.
Jakob skriver
Jeg elsker denne opskrift og er særligt egnet med hvid chokolademousse oven i til nytår. Hilsen Jakob 10 år
Louise Dam skriver
Det lyder også lækkert - dejligt du kunne bruge opskriften :o)
Cinia skriver
Tilføjelse:
Jeg kan se at min chocolade er på 85%! Er det mon derfor den er blevet så kompakt?
Tak for svar:)
Louise Dam skriver
Hej Cinia
Det kunne det muligvis godt - jeg har ikke prøvet at lave den med så høj en kakaoprocent. Derfor er jeg ikke helt sikker på hvad det gør ved konsistensen. Men den skal blive luftig - det er både de piskede æggehvider og flødeskum der skal sørge for dette.
Hilsen Louise
Linda skriver
Jeg tænker at bruge 70% chokolade.
Er det ok at bruge alm. økologiske æg? Altså ikke pasteuriserede blommer og hvider?
Louise Dam skriver
Ja, vi har ikke længere salmonella i danske æg. Så det kan du sagtens. Det gør jeg selv :-)
Cinia skriver
Efter den har stået på køl, bliver den meget kompakt, og slet ikke luftig, som jeg tænker den bør være. Hvad kan være gået galt? Ku være lækkert hvis videoen indeholder sån en “jeg spiser af moussen med en ske, efter de 2 timer så man lan se konsistensen i glas og på ske”
Kan man bruge mere æggehvide eller tilsætte sukker, eller piske dem ENDNU mere, for at få den rigtig luftig? Kan ik greje hvad der er sket når jeg har fulgt opskriften.
Anita skriver
Jeg er vild med denne opskrift og det er min familie heldigvis også!
Derfor vil jeg lave den til nytår og mit spørgsmål er så;
Kan jeg lade det stå i en stor skål og hvile, for efterfølgende at fylde det i frosne udhulede appelsinskaller? Eller ødelægges konsistensen mon?
Louise Dam skriver
Det tror jeg ikke rigtig fungerer. Måske du kan støbe det direkte i skallerne?
Majken skriver
Uhhh, den smager godt....min nevø vil hellere have chokolademousse end risalamande...jan bliver vild med denne.
Jeg har tidligere bare lavet moussen med æggeblomme, men den er mere luftig med æggevider også...min nye favorit 🤤
Charlotte skriver
Hej
Kan opskriften lavet med mælkechokolade i stedet?
Louise Dam skriver
Ja, det burde du sagtens kunne.
Flemming Andersen skriver
Super god og nem opskrift tak for den . 😊
Louise Dam skriver
Dejligt den kunne bruges :o)
Vibeke skriver
Hvor længe kan chokolademoussen holde sig i køleskabet?
Skal prøve opskriften for første gang og kan allerede se at der bliver for meget til 3 personer, og halvere opskriften bliver svært med 3 æggehvider...
Louise Dam skriver
Den kan sagtens holde sig nogle dage i køleskabet. Ellers burde du også sagtens kunne fryse den ned :-)
Kathrine skriver
Tror du man kan ligge moussen i lag med flødeskum dagen før den skal serveres?
Louise Dam skriver
Beklager det sene svar. Jeg er på barsel pt. så min tid bliver stjålet af en baby :o) Det har jeg ikke selv prøvet, men umiddelbart tror jeg godt man kan gøre det.
Kristian skriver
Spændende opskrift. Kan man lave det sådan at det køler af i en sprøjtepose og sprøjte "dutter" der holder formen (ca 0,5-1 dl) Skal stå frit på en flad tallerken.
Eller er det ikke Mousse jeg skal søge efter når det er det jeg gerne vil?
MVH
Kristian
Louise Dam skriver
Det tror jeg godt man kan. Men vil lige sige det ikke er noget jeg har prøvet.
Julie skriver
Super lækker mousse, kan klart anbefales med noget hindbær sirup og noget knas til <3
Michael skriver
Super god opskrift og nem at lave.
Jeg tror jeg hældte den smeltede chokolade i for hurtig, kom det hele i på en gang og så blev chokoladen helt hård igen. Den var lige ved at blive grynet men det gik da jeg kom æggehviderne i. Tror måske man skal hælde chokoladen i lidt efter lidt mens man rører rundt for at undgå det.
Louise Dam skriver
Hej Michael, det har jeg ikke haft problemer med - men det har du nok ret i kan være en måde at undgå det på.
Merry Emmersbæk skriver
Kan den fryses
Louise Dam skriver
Det har jeg ikke prøvet. Men umiddelbart tror jeg det ikke.
Cecilie skriver
Det kan den - har lige prøvet med stor succes 🤩
Louise Dam skriver
Perfekt! Mange tak for tilbagemeldingen.
Thomas Ditlev Sørensen skriver
Så nemt og så lækkert og lidt (meget) syndig! :-)
Mange tak - genial dessert der kan laves i god tid i forvejen. Lavede den om formiddagen i går, og den havde sat sig rigtig godt og luftigt til brug i aftes.
Louise Dam skriver
Hvor er det bare skønt at høre. Det er også en af de desserter jeg selv laver igen og igen når der kommer gæster. Det er bare så nemt lige at tage dem ud fra køl og servere.
Camilla O skriver
Vildt god opskrift - og simpel :-D Virker hver gang. Og fedt du lægger billeder op af hvordan tingene ser ud - fx æggeblommerne efter de er pisket med sukker. På den måde ved man bedre hvordan det hele skal se ud . Mvh
Louise Dam skriver
Ihh hvor er det bare dejligt at høre :-)
Claus Jørgensen skriver
Hej Louise,
Med eller uden æggehvider - hvad er/bliver forskellen?
Louise Dam skriver
Hej Claus, æggehviderne tilføjer luft til moussen. Uden dem vil den blive mere kompakt og ikke luftig.
Henrik skriver
Det var en af de lækreste chokolademousse jeg har spist :-). ALLE mine gæster var imponeret.. Næste gang vil jeg prøve at tilsætte appelsinsaft i den... Stykker af chokolade er også dejligt
Louise Dam skriver
Hej Henrik, hvor er det bare dejligt at høre! Og tak for dine gode tips, dem må jeg afprøve.
Peter Skov Jøergensen skriver
Ohøj Louise - kan man fryse denne mouse ned ...?
Louise Dam skriver
Ja, det kan man sagtens. Bare husk at tø den op i god tid inden servering.
Lise Mitchell skriver
Opskriften ser fin ud - så jeg ville lige printe den til senere brug - MEN helt ærligt - den "printervenlige version" er 8 sider!!! Det kunne stå på 1 - ØV - synd at fælde regnskov bare for det!
Louise Dam skriver
Hej Lise, du kan blot klikke på billederne og så forsvinder de og så kan den stå på en side sikkert.
Regitze skriver
Hej! Hvor kan jeg finde disse glas?? På forhånd tak! :)
Louise Dam skriver
De kan købes i IKEA: https://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/10278356/
Jytte Olsen skriver
Jeg har lige lavet din chokolademousse. Jeg har kun slikket skålen, men hold da op hvor den smager. Glæder mig til at servere den for mine gæster i aften.
Venlig hilsen Jytte
Louise Dam skriver
Hej Jytte
Hvor lyder det bare dejligt :-)
Helle skriver
Kan man lave chokolade moussen som en stor portion, istedet for at anvende dessert glas? Skal den i givet fald stå i længere tid?
Louise Dam skriver
Hej Helle
Det har jeg desværre ikke selv prøvet. Men det vil jeg tro man godt kan - og så skal den i så fald nok stå i længere tid.
Line skriver
Jeg lavede dobbeltportion i en stor skål til en tøseaften i går. Jeg lavede den om formiddagen og serverede den kl. 22. Det var et rent hit hos alle sammen. Og der blev noget tilovers, som vi har spist i dag. Stadig lige lækkert og luftigt.
Louise Dam skriver
Hej Line, hvor lyder det bare dejligt! :-)
Øjvind skriver
En lækker dessert som gjorde stor lykke :)
Rikke skriver
Har lavet denne idag :-)
Har lavet den som laktosefri med 86% chokolade - MUMS siger jeg bare..
Har også lavet den med mærk chokolade med salt karamel - brugte kun halvdelen cholokade - igen MUMS siger jeg bare ....
Kan klar anbefales 😁
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Camilla skriver
hejsa jeg ville hører om man kan bruge pasteuriserede æggeblommer og hvider istedet for at dele ægget op?:-)
Louise Dam skriver
Ja, det kan du sagtens :-)
Holly Daar skriver
Hej
Jeg vil høre om man sagtens kunne lave chokolade mousen en dag i forvejen? vil den stadig være god eller vil det ødelægge den ? :D
Louise Dam skriver
Du kan sagtens lave den dagen før den skal bruges :-)
Mille skriver
Lækker smag synes jeg. Men den blev lidt sej i konsistensen, og ikke let og fløjlsblød som jeg havde håbet. Nogen ide om hvad jeg kan have gjort galt?
Louise Dam skriver
Måske har du fået mast luften ud af æggehviderne, for den burde blive luftig i konsistensen.
Dorthe skriver
Kan den mon laves to dage før?
Louise Dam skriver
Det kan godt være det bliver lige lidt for lang tid før. Er i tvivl om den bevarer luftigheden.
Signe skriver
Kan den laves dagen før? :-)
Louise Dam skriver
Ja, det kan den sagtens Signe. :-)
Amanda skriver
åh-åh, ehm... jeg har et problem;
Jeg har lige prøvet at lave denne mousse, men da jeg puttede chokoladen i ægge-massen, blev det super grynet.. fik blandet tingene ok sammen, men jeg må konstatere, at der er små klumper af chokolade rundt om i moussen...hvad har jeg gjort forkert? T^T
Louise Dam skriver
Øv hvor ærgerligt. Det har jeg ikke prøvet. Jeg ved ikke om det kan have en betydning, hvis æggeblommerne er meget kolde når den varme smeltede chokolade kommer i. Håber den stadig kan spises.
Paula skriver
Hej, opskriften lyder rigtig god. Jeg tænker bare, om det kunne laves med hvid chokolade også?
Mvh Paula :)
Louise Dam skriver
Det kan man nok godt, men jeg har ikke afprøvet det endnu.
Helle skriver
Hvis man vil lave en nem hvid chokolademousse, kan man så bruge denne opskrift og erstatte mørk chokolade med hvid?
Louise Dam skriver
Hej Helle, det vil jeg umiddelbart godt tro man kan - men er ikke helt sikker da jeg ikke har prøvet.
Louise skriver
Det kan man har prøvet, man skal dog som altid passe på med smeltningen af den hvide chokolade😊
Lene pederen skriver
Piskende æggehvider har jeg altid lært,for ikke knuse dem blev de vendt i kager og desserter tilsidst.... ellers god dessert
Louise Dam skriver
Sådan er det også for det meste. Men ikke lige i denne dessert :-)
Baiba skriver
Kan man bruge den til en lagkage?
Louise Dam skriver
Jeg har desværre ikke prøvet.
Michelle skriver
Kan man komme husblas i hvis den skal bruges som et lag i en lagkage? :) og hvis man kan hvornår skal det så tilsættes?
Louise Dam skriver
Det har jeg desværre ikke forsøgt mig med - så det er jeg ikke klar over.
Amanda Thylkjær skriver
God og simpel opskrift! Og flotte billeder!
Jeg brugte mørk marabou, og resultatet blev fantastisk :)
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Mette skriver
Hvor lang tid skal den stå i køleskabet før den er klar? ☺
Louise Dam skriver
Det tilføjer jeg lige til opskriften - men et par timer :-)
Karen Bagger skriver
Du har nogle fantastisk præcise opskrifter. De virker bare hver gang. -og det gør absolut ikke noget, at du gerne vedhæfter et par tips. 👍👍
Louise Dam skriver
Hej Karen,
Mange tak skal du have, det er så dejligt når man får ros for det man laver :-)
line skriver
Kan man bruge mørk chokolade på 70
Louise Dam skriver
Hej Line
Det kan du godt. Så bliver chokolademoussen bare mere stærk i smagen.
Marian skriver
uhmnnnn…. lækker dessert!
Louise Dam skriver
Ja, chokolademousse går man bare aldrig fejl af.