Første gang jeg hørte om dadler med bacon synes jeg det lød ret mærkeligt. Men faktisk så passe den salte bacon og de søde dadler overraskende godt sammen. De er den helt perfekte lille snack og de er især helt perfekte på tapasbordet. Dadler med bacon er meget nemme at lave og de kræver kun 2 ingredienser - nemlig bacon og dadler. Baconen vikles så bare omkring dadlerne og så skal de en tur i ovnen. Man kan både spise dem kolde og lune.
Dadler med bacon
Justér antal25 stk
Ingredienser
- 2 pakker bacon i skiver
- 25 (reklamelink)dadler
Sådan gør du
- Udsten alle dadlerne.
- Halver baconskiverne og rul en halv baconskive rundt om hver dadel. Afslut med en tandstik.
- Sæt dadlerne i et ovnfast fad og stil det i ovnen ved 200 grader til baconen er blevet gylden/sprød. Det tager cirka 25 minutter.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 portion | Kalorier: 3456 kcal | Kulhydrater: 450 g | Protein: 11 g | Fedt: 200 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Tips til opskriften
Forbered dadlerne i god tid ved at vikle baconen omkring dadlerne og kom dem i køleskabet. Lige inden de skal serveres skal de så blot i ovnen.
Dorthe skriver
Hej. Hvor længe holder de sig gode? Bliver baconen kedelig hvis de laves en eller to dage før serveringen?
Louise Dam skriver
Jeg ville nok bare gøre dem klar og så sætte dem i ovnen op til at de skal spises.
Susan skriver
Mmh det er virkelig lækkert! Dadler med bacon er altid et fast inventar, når vi får tapas :)
Louise Dam skriver
Jeg er også helt vild med dem! :-)