Disse lækre gammeldags fastelavnsboller med creme er lavet på en gærdej med smør i. Indeni er der fyldt den skønneste hjemmelavede vaniljecreme i. Til sidst er der pyntet med kakaoglasur. Få den lækre opskrift på hjemmelavet fastelavnsboller her.
Gammeldags fastelavnsboller
Man kan sagtens variere pynten - især hvis det skal være sjovt for børnene at være med til at pynte. Med forskellige farver glasur og masser af fin krymmel skal der nok komme nogle fine gammeldags fastelavnsboller ud af det. Bare lad børnene gå amok i pynten, det er altid sjovt.
Det er ret nemt at lave disse gammeldags fastelavnsboller med creme. Det er blot vigtigt at få lukket dem godt sammen. Men da gærdejen er forholdsvis fed, har fyldet ikke så meget tendens til at løbe ud.
Læs også: Vandbakkelser med vaniljecreme og hindbærskum | Fastelavnsboller med remonce | Kanelstang
Hjemmelavede fastelavnsboller
De her fastelavnsboller med creme er helt klart nogle af mine yndlings fastelavnsboller. Det er vigtigt, at når du laver din creme, at den når at køle godt af, inden at du bruger den. Derudover så må du endelig ikke putte for meget mel i din dej, da den kan gå hen og blive lidt for tør. Det kan føre til, at dine gammeldags fastelavnsboller sprækker under bagning, så cremen ryger ud.
Husk at se videoen, hvor jeg viser hvordan du laver dine hjemmelavet fastelavnsboller. Videoen ligger lige under opskriften. Du kan få min opskrift på lækre gammeldags fastelavnsboller lige herunder, så du kan komme i gang med det samme!
Fastelavnsboller med creme
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Lille gryde
- (reklamelink)Piskeris
Ingredienser
Dejen
- 600 g (reklamelink)hvedemel
- 2 spsk sukker
- 2 tsk (reklamelink)stødt kardemomme
- 200 g koldt smør
- 2,5 dl mælk
- 50 g gær
- 2 æg
Vaniljecreme
- 4 æg
- 8 spsk sukker
- 4 spsk (reklamelink)majsstivelse
- 6 dl mælk
- 1-2 (reklamelink)vaniljestang
Glasur
- (reklamelink)flormelis
- (reklamelink)kakaopulver
- vand
Eller
Chokoladeganache
- 1,5 dl piskefløde
- 150 g (reklamelink)mørk chokolade
Sådan gør du
- Bland hvedemel, kardemomme og sukker sammen. Tilsæt smørret og ælt det med fingrene til en smuldret masse.
- Lun mælken til den er fingervarm og opløs gæren deri. Tilsæt æggene og pisk det sammen.
- Hæld gær-/æggeblandingen over de tørre ingredienser og rør det sammen. Ælt det på bordet og tilsæt eventuelt lidt mere mel. Lad det hæve i en skål i cirka 30 minutter.
- Imens dejen hæver laver du vaniljecremen: Kom alle ingredienserne i en gryde (også den tomme vaniljestang) og pisk det godt sammen. Varm det op ved middel varme og rør konstant i det til det koger op og bliver tykt. Tag det af varmen, hæld det i en skål og lad det køle af. (Og husk at tage vaniljestangen op! :-))
- Efter hævning rulles dejen ud i en firkant på cirka 3 mm i tykkelsen. Skær dernæst dejen ud i 24 stykker. Stykkerne skal gerne være så kvadratiske som muligt. Læg cirka 2 tsk vaniljecreme på hvert stykke.
- Fold hjørnerne ind mod midten og klem godt sammen i samlingerne (se gerne videoen for hvordan man lukker.) Læg dem på en bageplade med lukningen nedad. Sørg for at de lukker helt tæt! Ellers risikerer du fyldet løber ud.
- Lad fastelavnsbollerne hæve i 30 minutter.
- Pensl dem herefter med sammenpisket æg og bag dem ved 200 grader almindelig ovn i cirka 15 minutter.
- Lad dem køle af på en bagerist og pynt dem med glasur eller med chokoladeganacheDen laves ved at opvarme piskefløden og hælde den over hakket chokolade. Lad det stå i cirka 30 sekunder og rør det så rundt indtil du har en glat og blank chokoladeganache der kan komme på fastelavnsbollerne.
Video
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
21/1-22: Jeg har opdateret opskriften og har i den forbindelse skrevet opskriften på vaniljecremen lidt om, så der er 1,5 gang creme i forhold til den oprindelige opskrift.
Tip til opskriften!
- Jeg har valgt at lave en klassisk glasur med kakaopulver i, der gør, at de gammeldags fastelavnsboller med creme får en dejlig chokoladesmag. Du kan også undlade kakaopulver i glasuren, så får den en fin hvid farve i stedet.
- I opskriften har jeg også beskrevet hvordan du kan lave en lækker chokoladeganache og pynte dine hjemmelavet fastelavnsboller med. Top bagefter med farverig krymmel, så bliver de virkelig fine!
- Lad være med at tilsætte alt mel til at starte med. Det er en god ide at holde lidt tilbage, når du går i gang med at ælte den. Man kan altid tilsætte mere mel løbende, men det er svært at fjerne mel bagefter :-)
- Hvis du vil skære firkanterne i dejen helt perfekt ud, så skal du overveje at anskaffe dig (reklamelink)et sporejern (reklamelink).
- Du kan godt erstatte vaniljestangen med noget vaniljesukker i stedet.
- En anden opskrift der minder om denne er min opskrift på fastelavnsboller med creme og nødder.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Det er vigtigt, at du folder dine fastelavnsboller godt, så cremen ikke falder ud under bagning. Du kan se min video ovenfor, hvordan jeg folder mine gammeldags fastelavnsboller.
Det svinger meget fra år til år, hvornår man holder fastelavn. I år 2023 er det 19. februar 2023. Som hovedregel falder fastelavn altid på en søndag mellem 1. februar og 7. marts. Den falder på den søndag, der kommer syv uger før påskesøndag.
Det er oprindeligt en katolsk højtid, og i gamle dage var der en rigtig kat i tønden, når man slog katten af tønden. I dag er der nu bare slik og andre godter i.
Det mest normale at spise til fastelavn er de velkendte fastelavnsboller. Du kan finde min opskrift på lækre hjemmelavet fastelavnsboller med creme her.
Eva Langberg skriver
Den bedste opskrift på fastelavnsboller ever🙏❤️
Nem at gå til og dejen er så blød og nem at arbejde med.
Cremen ligeså..
Har tidligere haft problemer med at lave fastelavnsboller, der ikke havde gær smag og aldrig kunne lave så god en vanillecreme .
Anbefaler igen og igen din opskrift 👍
Louise Dam skriver
Hej Eva
Sikke da en skøn besked at få! Er så glad for at det er lykkedes for dig at lave lækre fastelavnsboller med min opskrift! ;-)
Hilsen Louise
Katrine skriver
Super nem opskrift, de smager dejligt, selv mine piger kunne være med uden at de var smurt ind i dej :-)
Helt sikkert en opskrift jeg fremad rettet vil bruge :-)
Louise Dam skriver
Hvor er det bare dejligt at høre :-)
Celina skriver
Woaw de var gode. Helt sikkert den bedste opskrift jeg har afprøvet!
Jeg erstattede majsstivelse med meljævning, hvilket gav et super resultat.
Louise Dam skriver
Ej hvor er det bare godt at høre! Jeg synes altså også de er ret gode, og fyldet bliver inde i dem!
Nanna skriver
Skal der to eller tre æg i dejen!?
I opskriften står der to, men i din YouTube video putter du tre i? 😊
Louise Dam skriver
Der skal kun 2 i. Jeg har lavet en større portion da jeg lavede videoen :-)
Helene Beckmann skriver
Bedste fastelavnsboller. Jeg vil dog anbefale at gange cremen med to, for at der er nok, og eventuelt skifte glasuren ud med smeltet chokolade på toppen. Resultatet er himmelsk.
Louise Dam skriver
Hej Helene
Hvor er det bare dejligt at høre! Jeg har faktisk selv lige bagt dem igen hvor jeg gangede cremen op og det passede faktisk meget fint. Og jeg kom også chokolade på toppen i år :-)
Hilsen Louise
Lene skriver
Hej hej. Kan det passe at dejen ikke hæver særlig meget (før der kommer creme i) - og ikke som en alm bolledej?
Louise Dam skriver
Beklager det sene svar.
Jo, det burde den gøre. Det kan man også se hvis man ser videoen af hvordan jeg laver dem.
Hilsen Louise
Mette skriver
Verdens bedste fastelavnsboller....
Har bagt dem flere år🤗
Louise Dam skriver
Hvor er det bare dejligt at høre! :-)
solvej skriver
Hej
Tak for en spændende opskrift
Vil jeg kunne bage dem dagen før og så lune dem dagen efter og vil de være lige så være lige så gode som da jeg bagte dem?
Louise Dam skriver
Hej Solvej
Det vil jeg mene du godt kan - så bliver de i hvert fald næsten ligeså gode som nybagte.
Maja skriver
Kan man bruge vanillesukler i stedet for en vanillestang?
Louise Dam skriver
Ja, det kan du godt :-)
Priscilla skriver
Ved ikke om det bare er mig, der ikke kan finde ud af at lave fastelavnsboller, men fyldet ville i hvert fald ikke blive indeni bollen. Hvad kunne jeg have gjort galt? Syntes også at fyldet/cremen synkede ind i bollen😂. Tror nu ikke det har noget med opskriften at gøre, men hvad havde jeg mon gjort galt?
Hilsen pigen-uden-fastelavnsbolleskills
Louise Dam skriver
Det kan godt være lidt svært :-) Man skal virkelig lukke dem godt til i bunden.
MosterG skriver
Tak for en super fin opskrift.. Min niece på 8 og jeg har lavet dem idag, med så fint et resultat og opskriften er så simpel, at hun har været med under hele processen.
Vi har eksperimenteret med fyld - og brugt alt kagecreme, marmelade rosiner og nutella - alt fungerer til denne gode fastelavnsdej :)
God fastelavn - smil MosterG
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Jette skriver
Bliver lidt forvirret. I opskriften til boller skriver du 2 æg men i filmen bruger du 3?
Louise Dam skriver
Jeg har bare lavet 1,5 opskrift den dag jeg optog filmen :-)
Jeanette skriver
Okay, men du glemmer at skrive i opskriften at der skal kardemomme i!
Louise Dam skriver
Jeg tror ikke jeg brugte kardemomme i min oprindelige opskrift. Det er først da jeg lavede videoen. Jeg har skrevet det ind.
nicki jensen skriver
Mit første forsøg med fastelavnsboller, de blev rigtig gode. Men jeg løb tør for vaniljecreme, så næste gang vil jeg nok lave en halv portion mere creme.
Tak for opskriften
Anja skriver
Hej... Kan de fryses?
Louise Dam skriver
Det tror jeg, men jeg har ikke prøvet så ved ikke helt hvordan cremen opfører sig.
sofie andersen skriver
Hej Louise
Mums, hvor ser de bare gode ud :)
Jeg har problemer med din blog efter du har fået "ny"/rykket blog.
Selvom jeg har gemt din nye blog adresse i min læsteliste, så er det newyorkerbyheart.com jeg havner på, når jeg trykker på nye indlæg. Yderligere hedder dit nyeste indlæg altid det sammes som newyorkerbyheart's. Jeg har kigget på andre af dine læseres lister, og jeg kan se at de også har Louisesmadblog.dk men med newy...'s overskrift, og link der fører til hendes blog.
Ved du hvorfor? Og hvad jeg kan gøre for at ændre det?
Med venlig hilsen Sofie
Louise Dam skriver
Hej Sofie
De var også virkelig lækre :-)
Jeg har hørt problemet før og jeg er gået videre til BlogHQ med det. Men fejlen ligger vist nok hos google. Ellers kan du lige tjekke om du følger det rigtige feed (http://feeds.feedburner.com/LouisesMadblog). Når jeg selv prøver at tilmelde min blog til min google reader så kan jeg ikke rigtig få øje på sammenblandingen. Men det er lidt mystisk..