Jeg elsker cookies, det kan jeg bare aldrig blive træt af. Disse chokoladecookies med nødder eller double chocolate chip cookies har både chokoladestykker i dejen, men i selve dejen er der også kakaopulver så de er fulde af chokoladesmag. Der er også hakkede nødder i dejen. Det gør dem dejlig crunchy at spise.
Double chocolate chip cookies
Justér antal24 stk.
Ingredienser
- 115 g smør
- 170 g sukker, evt. halv sukker og halv brun farin
- ¼ tsk salt
- 1 tsk vaniljesukker eller ½ tsk vaniljepulver
- 40 g (reklamelink)kakaopulver
- 1 æg
- 110 g (reklamelink)hvedemel
- ½ tsk natron
- 170 g chocolate chips eller hakket mørk chokolade, ca. 50-55 %
- 100 g grofthakkede nødder, bland det du har
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 180 grader.
- Bland smør, sukker, salt, vaniljesukker, kakao pulver og æg sammen i en skål.
- Tilsæt mel, natron, chocolate chips/hakket chokolade og nødder og bland det godt.
- Sæt små klatter af dej på en bageplade med bagepapir og tryk dem lidt ud. Der skal være god plads imellem hver cookie fordi de flyder ud på papiret.
- Bag dem i 10-11 minutter og tag dem ud af ovnen.
- Lad dem ligge på bagepladen i mindst 5 minutter før du rører ved dem.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stk. | Kalorier: 151 kcal | Kulhydrater: 16 g | Protein: 3 g | Fedt: 9 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Susan skriver
Hej..
Jeg elsker din opskrift og jeg har brug den et par gange nu.. mit eneste spørgsmål er bare hvordan de holder sig bedst?
Jeg kommer den i kagedåser.. men holder de sig bedst ved stuetempratur eller i køleskab ?
Louise Dam skriver
Jeg opbevarer altid cookies/småkager ved stuetemperatur når de er bagt. Så du gør det på præcis samme måde som jeg ville gøre :-)
Dejligt du kan bruge opskriften!
Heidi Pedersen skriver
De ser lækre ud 😊 Jeg har dog lige et par spørgsmål til det første billede af ingredienserne... I skålen på billedet er der både sukker og brunfarin, men i opskriften står der kun sukker, er det billedet der er misvisende eller er der en fejl i opskriften?? Derudover er der ligger der et eller andet mørkt, evt. krydderi, på sukkeret på billedet, hvilken ingrediens er det??
Louise Dam skriver
Hej Heidi
Det mørke er vaniljepulver - jeg brugte det istedet for vaniljesukker. Det er rigtigt med brun farin - jeg brugte halvt alm. sukker og halv brun farin da jeg tog bilederne. Jeg har skrevet det ind i opskriften nu.
Anna skriver
Jeg fandt denne opskrift, herefter mange andre på nettet med chocolate chip's - eller semi-sweet morsels, som de faktisk reelt hedder. (samme pose som på billedet ovenfor i opskriften)
Utroligt, at man ikke kan købe dem her i Danmark. Bedste sted jeg har fundet er en webside/online salg i Frankrig som sælger de chocolate chips/semi-sweet morsels til en ganske fair pris, forsendelsen til DK er også ganske rimelig:) De har ovenikøbet også disse i hvid chokolade og Butterscotch udgave.... Dog kræver de, at du handler for mindst 15 Euro, men ganske spændende varer de fører, så mon ikke man kan klare det alligevel.
Deres webside hedder: http://www.myamericanmarket.com
signe skriver
de ser rigtig lækre ud. Men hvor køber du chocolate chip henne? :)
Louise Dam skriver
De er taget med hjem fra USA, ved ikke hvor man kan købe dem i Danmark, jeg har ikke kunne finde dem desværre.