Drømmekage er en super nem og lækker bradepande kage med en topping lavet af brun farin, smør og kokosmel.
Drømmekage fra Brovst. En rigtig nem og lækker klassiker. En blød og luftig kage med sprødt karamel/kokos topping. Drømmekagen har sin oprindelse fra Hjallerup, hvor Jytte Andersen (bosiddende i Brovst) besøgte sin mormor.
Jytte hjalp gerne sin mormor med at bage Drømmekagen og sammen deltog de i et husmoderarrangement i Brovst i 1960. Kagen vandt herefter en opskriftskonkurrence, afholdt af Amo.
Opskriften blev skrevet ned på opskriftsløsblade fra Amo under navnet "Drømmekage fra Brovst". Denne opskrift på drømmekage er sidenhen blevet kendt i hele landet, og er nok også en af de meste kendte og elskede kager i Danmark.
Prøv også disse opskrifter:
Kanelkage | Chokoladekage - super lækker, nem og svampet | Banankage med chokolade
Drømmekage er nem at bage, også sammen med børnene. Og så er det en helt perfekt "tag-med-kage". Det vil sige man bager den i en form/bradepande og her bliver kagen bare til den skal spises.
Det er især super smart at bage kagen i en (reklamelink)bageform med låg på. (reklamelink) På den måde er det endnu nemmere at tage den med på arbejde, i skole eller med til børnenes fritidsaktiviteter.
Min opskrift på drømmekage er helt klassisk og super nem at bage. Jeg håber du bliver glad for den.
Drømmekage
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Bageform 25x35 cm
Ingredienser
- 250 g (reklamelink)hvedemel
- 250 g sukker
- 50 g smør
- 3 æg
- 2 dl mælk
- 2 tsk (reklamelink)bagepulver
- 1 tsk (reklamelink)vaniljesukker
Topping
- 125 g smør
- ½ dl mælk
- 200 g brun farin
- 100 g (reklamelink)kokosmel
Sådan gør du
- Pisk æg og sukker til det er lyst og luftigt.
- Smelt smørret - i mikrovn eller gryde. Tilsæt mælken og rør rundt. Hæld det derefter i dejen.
- Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen i en skål. Rør det herefter i dejen.
- Beklæd en bageform (cirka 25*35 cm) med bagepapir og hæld dejen heri. Husk formen skal være høj nok til at der også kan komme fyld ovenpå når kagen er bagt.
- Bag kagen i ovnen i 20-25 minutter på nederste rille ved 200 grader.
- Når der er cirka 15 minutter tilbage af bagetiden laver du fyldet.
- Smelt smørret i en gryde og tilsæt dernæste mælk og brun farin. Lad det koge op.
- Tilsæt kokosmel og rør rundt.
- Når kagen har bagt i cirka 20-25 minutter tager du den ud og hælder kokosblandingen over den.
- Bag kagen videre i cirka 10 minutter og lad den køle af inden du serverer den.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tip til opskriften!
- Hvis du er helt vild med fyldet ovenpå - så kan du eventuelt lave dobbeltportion af det så toppen med fyld bliver lidt tykkere :-)
- Bag din drømmekage i en bradepande / (reklamelink)bageform med låg (reklamelink), så er den super nem at tage med.
- Man kan faktisk også lave denne kage i en chokolade udgave. Den kage hedder en den du ved nok kage.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Jeg opbevarer den i en lufttæt beholder på køkkenbordet.
Ved stuetemperatur er den god 1-2 dage. Eventuelle rester kan du fryse ned og bruge til romkugler.
Ja, du kan sagtens fryse kagen ned.
René skriver
Den smager lige nøjagtigt som den skal!
Anbefaling herfra er at lave dobbelt op på topping, som Louise også selv foreslår som en mulighed.
Så hellere tage et mindre stykke, da den her kilder alle de rigtige steder.
Luftig kage, kokos, smeltet brun farin og smør som giver den helt rigtige karameliserede smag. Drømmekage er ikke bare drømmekage. Den her sidder dog lige i skabet.
Louise Dam skriver
Godt at høre :-)
Henrik Peter Hoffmann Stenalt skriver
Hej Louise,
Jeg overvejer at lave kagen her, som en del af mit kagebord til min 40års fødselsdag i næste uge.
Hvor mange personer er der til i opskriften?
På forhånd tak fra Henrik. :)
Louise Dam skriver
Hej Henrik, jeg vil tror der i hvert fald kan skæres 12-15 stykker af kagen.
Thomas skriver
Har nu lavet kagen flere gange, og altid med dobbelt "drøm".
Den holdet ikke længe hér i huset.
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Arzu Kiraz skriver
Jeg har altid haft dårlige oplevelser når jeg skulle lave drømmekage, men din opskrift har reddet mine dårlige oplevelser! Det den bedste kage jeg har smagt 😃
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Brian skriver
kunne også være med margarine - skulle der stå,-)
Brian skriver
Lidt Nørd - den oprindelige opskrift var med margarine;-)
Louise Dam skriver
Den er købt på Ebay. Der er link til den i opskriften.
Anine skriver
Tak for opskriften Louise 👍 - Min søn på 9 år
Fik lyst til at bage en drømme kage.
Hurtig som han er, smed han det hele i på en gang,
Og piskede rundt!! Det var lidt sjovt at se ham,
Bage en kage for første gang.
Håber kagen nu alligevel bliver god he he 😂
Kh Anine
Louise Dam skriver
Ha ha, jamnen jeg håber da også kagen blev god - dejligt når børnene vil med i køkkenenet :-)
Susan Petersen skriver
Jeg prøvede lige din drømmekage i dag og jeg er nødt til at sige...den er super lækker. Jeg har aldrig smagt så lækker drømmekage før.
Så tak for opskriften.
Louise Dam skriver
Det var da så lidt Susan - dejligt du kunne bruge opskriften :-)
Line skriver
Hej Louise, jeg er igang med at bage kagen men der står ikke hvornår smøret skal i der står man bare skal komme mælken i smøret og bland. Jeg kom altså først smør i æggenemassen og så hvedemelet. Håber det er rigtig det jeg har gjort:)
Line skriver
Jeg har lige spist den og hold op hvor er den lækker!!!!
Louise Dam skriver
Godt du kunne lide den og fandt ud af det med smørret :-)
Louise Dam skriver
Hej Line,
Jeg har opdateret opskriften nu. Jeg tror ikke det gør den store forskel hvornår det kommer i.
Signe skriver
God kage! :) har lige lavet den. Synes dog den skulle have mere end 20-25 min.
Den fik 30 min også yderligere 25 min med toppingen. Hvor længe plejer du ca at bage kagen efter toppingen er kommet på? Synes nemlig min topping var for 'våd', så gav den lidt ekstra :)
Louise Dam skriver
Der kan godt være en del forskel på ovne. Jeg bagte min kage uden fyldet i cirka 30-35 min, men synes den havde fået en smule for meget. Derfor skrev jeg 20-25 minutter i opskriften. Jeg gav den de 10 minutter efter fyldet var kommet på, og det passede fint i min ovn. Er glad for at det lykkedes for dig alligevel! :-)
Stephanie skriver
Uhhhhhmmm jeg var lige sådan i kagehumør i dag og eeelsker drømmekage. Tak for en skøn opskrift, der smagte af 2 stykker + krummer :-)
Louise Dam skriver
Dejligt at høre opskriften kunne bruges :-)