Disse lækre og sprøde dybstegte rejer laver vi altid når vi laver hjemmelavet sushi. De kommer indeni vores makiruller sammen med en lækker chilimayonnaise. Det er de bedste makiruller man kan lave synes jeg. Men udover at de kommer indeni sushien så er de også fantastiske bare at snacke lidt ved siden af. Her kan de igen med fordel dyppes i lidt chilimayonnaise eller måske en sød chilisauce.
Du kan også se min opskrift på avocado med rejer og crispy og spicy rejer.
Dybstegte rejer
Justér antal1 portion
Ingredienser
- 200 g store rejer - de kan enten være kogte eller ukogte
- Pankorasp
- (reklamelink)Hvedemel
- 1 æg
- Salt og peber
- Ca. ½ liter smagsneutral olie f.eks. solsikkeolie
Sådan gør du
- Find 3 dybe tallerkner frem.
- I den ene hældes lidt pankorasp blandet med lidt salt og peber, i den anden hvedemel og i den tredje 1 sammenpisket æg.
- Rengør rejerne grundigt og fjern halen.
- Vend nu først rejerne i melet, så ægget og tilsidst i pankoraspen.
- Opvarm olien i en gryde. Den skal op på cirka 180 grader. Prøv med enden af en tændstik, hvis olien syder omkring den burde olien være klar. Eller du kan måle med et sukkertermometer.
- Når olien er klar ligger du et par rejer i olien og lader dem ligge der til de er fine og gyldne.
- Tag rejerne op af den varme olie og læg dem på en tallerken med lidt køkkenrulle på der kan suge overskydende fedtstof.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 portion | Kalorier: 233 kcal | Kulhydrater: 1 g | Protein: 46 g | Fedt: 5 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Hannah skriver
Gør det nogen forskel i smag eller konsistens om rejerne er kogte eller ej? :)
Louise Dam skriver
Det tror jeg ikke umiddelbart.
Monika skriver
De kogte tåler mindre varme og kortere tid, mens de rå tåler lidt mere uden at de bliver tørre.
Louise Dam skriver
Tak! :-)