English muffins eller på dansk engelske muffins er en let flad bolle, som især spises i engelsktalende lande. Man deler bollen på langs med en gaffel, rister den på begge sider og server den med smør. Det specielle ved disse boller er at de bliver bagt på panden, så du skal slet ikke have gang i ovnen. De skal deles med en gaffel for at sikre en ujævn overflade så bollen bliver mere sprød når du rister den. Bollerne spises til morgenmad eller om eftermiddagen.
English muffins
Justér antal14 stk.
Ingredienser
- 2,5 dl mælk
- 50 g smør
- 1 æg
- ½ tsk salt
- 2 tsk sukker
- 500 g (reklamelink)hvedemel
- 25 g gær eller 1, 5 tsk tørgær
- Lidt majsmel
Sådan gør du
- Lun mælk og smør i mikroovnen eller i en lille gryde.
- Udblød gæren i mælken. Hvis du bruger tørgær skal det blandes med melet og derefter skal de våde ingredienser i.
- Tilsæt æg, salt, sukker og hvedemel. Ælt det godt sammen. Gerne i en røremaskine.
- Stil dejen til hævning i cirka 1 time
- Rul dejen til en lang pølse og skær den i cirka 14 stk.
- Tryk bollerne let flade og drys med majsmel på begge sider af bollen
- Lad bollerne efterhæve i cirka 30 minutter.
- Bag bollerne på en pande ved middel varme i 5-7 minutter på hver side eller indtil de er gyldenbrune. Der skal ikke fedtstof på panden.
- Når bollerne skal flækkes bruges der en gaffel. Prik med gaflen hele vejen rundt om bollen og vrid den så fra hinanden. På den måde kommer der nogle små ujævnheder som er specielt gode når man rister bollen. Halver bollen, rist den på begge sider og server med smør.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stk. | Kalorier: 173 kcal | Kulhydrater: 29 g | Protein: 5 g | Fedt: 4 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Peter Kamp Nielsen skriver
Angående en mere grov udgave har jeg lige lavet dem med både fuldkornshvedemel og grove havregryn. De blev da fine
og mange tak for opskriften - som jeg nok har tilpasset mine tanker lidt
Peter
Louise Dam skriver
Tak for tippet :-)
Mia Lyhne skriver
Kan man fryse dem ned? Tror du man kan lave dem i en fuldkorns udgave?
Louise Dam skriver
Hej Mia
Ja, de kan sagtens fryse. Vi har dem altid i fryseren :-)
Jeg tror godt du ville kunne skrifte noget af hvedemelet ud med f.eks. grahamsmel eller fuldkornshvedemel.