Farserede porrer. Det er da bare rigtig mormormad. Det er ret nemt at lave, og så smager det bare godt - og måske minder det dig også om din mormors madlavning? Farserede porrer er en lidt overset ret, som helt sikkert bør få en plads på spisebordet. Her har jeg serveret de farserede porrer sammen med nogle ovnbagte kartofler.
Farserede porrer med ovnstegte kartoffelbåde
Justér antal4 personer
Ingredienser
- 3-4 porrer
- 500 g hakket kalv/svin
- 1-2 revet/blendet løg
- 1 æg
- 1 dl havregryn/rasp eller 100 gram mel
- 1 tsk salt
- ¼ tsk peber
- ca. 1 dl mælk
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne undtagen porrerne sammen til en fars.
- Sæt farsen i køleskabet i cirka 1 time.
- Rens porrerne og skær dem i cirka 6 cm lange stykker.
- Kog dem møre i let saltet vand i cirka 5 minutter.
- Lad porrerne dryppe godt af i en si, de skal være tørre, ellers hænger farsen ikke ved.
- Drys et lag rasp på et stykke bagepapir. Bred en skefuld fars ud på papiret og læg porren ovenpå. Saml farsen om porren og vend rullen i rasp.
- Brun rullerne på en pande i fedtstof i cirka 2 minutter på hver side. Dæmp varmen og steg i cirka 5 minutter på hver side til de er gennemstegte.
Noter
Opskriften er en blanding af disse to: Grillguru og Vi Skal Spise
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 510 kcal | Kulhydrater: 29 g | Protein: 28 g | Fedt: 31 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Anders Nielsen skriver
Hej igen, fik lavet retten til svigerforældrene. (De overlevede! :-) Første gang jeg laver denne ret og ikke mindst sidste gang. Fik fin tilbagemelding. Det smagte rigtig godt. (Svigermor er ferm til at lave mad!) Tak for deling af din opskrift. Stor hilsen Anders
Louise Dam skriver
Dejligt at høre. Håber du kan finde andre opskrifter på bloggen som du kan imponere svigermor med :-)
Anders skriver
Lækkert indbydende ret! Har sat mig for, at den vil jeg lave næste gang. Har lige købt ind til tomatsuppe. Skal prøve den opskrift fundet her på sitet. Synes suppen er så lækker og enkelt ud!...Stor hilsen Anders
ps. Iler videre på din madblog :-)
Louise Dam skriver
Tak skal du have Anders. Håber det bliver godt ;-)