Fastelavnsboller må næsten være én af mine yndlingskager, og fastelavnsboller med remonce er bare super lækkert! Min søde kollega har flere gange fortalt om de mest fantastiske fastelavnsboller med fyld af remonce - altså marcipan, sukker og smør. Det lød altså bare for godt til ikke at få afprøvet. Så årets fastelavnsboller blev samme opskrift som de sidste par år, men blot fyldt med remonce.
Jeg fylder ret meget fyld i mine fastelavnsboller - det er jo altså det der adskiller dem fra almindelige boller. Hvis du ikke synes der skal så meget fyld i kan du bare skære lidt ned på det. Men mængden passede for mig. Du kan også prøve opskriften på mine fastelavnsboller fyldt med vaniljecreme.
Fastelavnsboller med remonce
Justér antal24 stk.
Ingredienser
Dejen
- 600 g (reklamelink)hvedemel
- 2 spsk sukker
- 2 tsk kardemomme
- 200 g koldt smør
- 2,5 dl mælk
- 50 g gær
- 2 æg
Remonce
- 150 g sukker
- 150 g smør
- 150 g (reklamelink)marcipan
- 1 æg, til pensling
Glasur
- (reklamelink)flormelis
- (reklamelink)kakaopulver
- vand
- se hvordan du laver glasur her
Sådan gør du
- Bland hvedemel, sukker og kardemomme sammen. Tilsæt smørret og ælt det med fingrene til en smuldret masse.
- Lun mælken til den er fingervarm og opløs gæren deri. Tilsæt æggene og pisk det sammen.
- Hæld gær-/æggeblandingen over de tørre ingredienser og rør det sammen. Ælt dejen godt og tilsæt eventuelt mere mel. Lad dejen hæve i en skål i cirka 30 minutter.
- Imens dejen hæver laver du remoncen. Til remoncen blander du sukker, smør og marcipan i en skål. Ælt det igennem med fingrene til det bliver en ensartet masse.
- Efter hævning deles dejen i 24 stykker. Rul eller tryk stykkerne flade og fordel remoncen på stykkerne.
- Fold stykkerne godt sammen og læg dem på en bageplade med lukningen nedad (sørg for at de lukker helt tæt!). Pensl dem derefter med æg, og lad dem hæve en halv time.
- Bag fastelavnsbollerne ved 200 grader i cirka 10-15 min.
- Lad dem køle af på en bagerist og pynt dem med glasur og eventuelt frysetørret hindbær, hakkede nødder eller lignende.
Video
Noter
Videoen viser fremgangsmåden for fastelavnsboller med creme. Men det er præcis samme fremgangsmåde for disse - bortset fra fyldet.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Kalorier: 270 kcal | Kulhydrater: 31 g | Protein: 5 g | Fedt: 15 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Jørgen Mogensen skriver
Jeg elsker denne opskrift, det bliver til nogle fantastiske fastelavnsboller.
Louise Dam skriver
Dejligt du kunne bruge opskriften :-)
Dorte Marie skriver
De ser gode ud, de fastelavnsboller.... Men mon man kan fryse den ned - uden glasur altså?!?
Louise Dam skriver
Jeg har ikke prøvet, men det tror jeg godt man kan.