Fastelavnsbollesæsonen er i gang, og i denne omgang får du en virkelig lækker opskrift på fastelavnsboller med skildpadde. Jeg er selv vild med skildpadder med rom og karamelcreme, så selvfølgelig skulle jeg prøve at komme dem i en fastelavnsbolle. De her skildpadde fastelavnsboller er nemme at lave, da du køber wienerbrødsbollerne på frost, og fyldet er nemt at røre sammen.
Skildpadde fastelavnsboller
Hvis du er vild med Toms skildpadder® ligesom jeg, så skal du prøve at lave de her fastelavnsboller med skildpadde. De er ret nemme at lave, og så smager de bare godt. De består af frosne wienerboller med creme, som bliver bagt. De fyldes så med flødeskum vendt med knuste skildpadder. Udover det så er der selvfølgelig også rigeligt med karamel, der smager af rom - helt ligesom skildpaddefyld.
I min opskrift bruger jeg 10 mini skildpadder til 4 skildpadde fastelavnsboller. Du vil sagtens kunne erstatte det med 3-4 af de store skildpadder. Hvis du gerne vil have ekstra meget smag af skildpadde, så kan du også godt komme et par ekstra i flødeskummet. Jeg synes dog jeg har ramt en god balance i smagen.
Se også disse opskrifter:
Fastelavnsboller af wienerdej | Fastelavnsboller med karamel og hindbær | Fastelavnsboller med creme
Fastelavnsboller med karamel
Det jeg synes, der gør de her fastelavnsboller med skildpadde ekstra lækre er den karamel, der er i. Jeg har blot købt en dåse dulce de leche, som jeg har rørt op med lidt (reklamelink)rom aroma og lidt (reklamelink)karamel aroma. Det sidste kan dog godt undlades. Grunden til at jeg har tilsat karamelaroma er fordi, at dulce de leche er ret sød, og den får en mere intens karamelsmag ved at tilsætte karamelaroma. Det er nogle lækre fastelavnsboller med karamel, og ved at tilsætte rom i, så får den den helt rigtige smag af skildpadde.
Fastelavnsboller med skildpadde®
Ingredienser
- 4 frosne fastelavnsboller, f.eks. fra Hatting
- 1 æg, til pensling (kan undlades)
Skildpaddefyld
- 4 dl piskefløde
- 10 mini skildpadder
- dulce de leche
- (reklamelink)rom aroma
- (reklamelink)havsalt
- karamel aroma, (valgfrit)
Pynt
- 25 g (reklamelink)mørk chokolade, smeltet
- 4 tsk dulce de leche
- 4 mini skildpadder, (valgfrit)
Sådan gør du
- Tag de frosne fastelavnsboller ud af posen og læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Pensl bollerne med æg. Dette kan også undlades, jeg synes bare de bliver flottere af det.
- Kom bagepladen i ovnen ved 190 grader varmluft i 18 minutter.
- Lad bollerne køle af inden de fyldes.
Skildpaddefyld
- Åbn dåsen med dulce de leche og kom indholdet i en skål. Pisk det godt sammen. Evt. med en elpisker for at undgå klumper.
- Bland cirka 4-6 spsk af karamellen med lidt rom aroma og havsalt. (du kan også tilsætte lidt karamelaroma hvis du har det)
- Hak skildpadderne og kom dem i en skål sammen med piskefløden og pisk til en flødeskum med en elpisker. Pas på ikke at overpiske. Flødeskummen 'sætter' sig når den lige står lidt. Især hvis du ligger den på køl.
- Kom flødeskummen i en sprøjtepose uden tyl (ellers sætter chokoladen sig fast)
- Halvér fastelavnsbollerne
- Fyld fastelavnsbollerne med et par tsk karamel (dulce de leche) og dernæst flødeskummen med skildpadder.
Pynt
- Pynt med lidt smeltet mørk chokolade, en klat karamel og evt. en ekstra skildpadde. Du kan også gemme noget af skummen og pynte med i stedet for at smelte chokolade.
Video
”SKILDPADDE® er et registreret varemærke tilhørende Toms Gruppen, som ikke sponsorerer, autoriserer eller godkender denne hjemmeside”
Tip til opskriften!
- Det er bedst, hvis wienerbrødet får lov til at køle helt af, inden at du fylder skildpadde flødeskum i dem. Hvis den ikke er helt kold, så kan fløden ende med at smelte en smule. Det gjorde de lidt for mig på billederne, fordi jeg havde travlt med at nå at tage billeder inden solen forsvandt :-)
- Du kan godt forberede flødeskummen et par timer før, at du skal servere dem. Så er det dejlig nemt lige at samle disse fastelavnsboller med skildpadde, når tiden er til det. Kom så bare skummen i en sprøjtepose og læg den i køleskabet.
- Jeg bruger romaroma i opskriften, men du kan også godt bruge almindelig rom.
Hvis du er vild med skildpadder, så skal du måske også lige tjekke min opskrift skildpadde islagkage eller hjemmelavet skildpadde is.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Det er en ret gammel tradition, at man spiser boller til fastelavn. Fastelavn er den dag inden, at fasten gik i gang. Derfor måtte man inden fastens begyndelse spise de ting, man ikke havde lov til at nyde under fasten. Én af de ting var brød og det blev med tiden til fastelavnsboller, der blev nydt, inden at fasten gik i gang.
Fastelavn falder altid en søndag, og faktisk lyder den gamle tradition, at fastelavnsbollerne først skal spises 2 dage efter om tirsdagen. I Danmark er fastelavnsbollesæsonen dog meget længere, og de fleste bagerier starter allerede med at sælge fastelavnsboller i januar.
Comments
No Comments