Få min opskrift på lækre og cremede flødekartofler eller flødestuvede kartofler. Helt perfekt tilbehør til f.eks. en god steg.
Flødekartofler eller flødestuvede kartofler er noget af det bedste tilbehør man kan lave synes jeg. Samtidig er det noget af det nemmeste at lave. Det her er en hel simpel udgave, men du kan også godt lave flødekartofler med ost eller flødekartofler med bacon eksempelvis.
Der vil altid være mange bud på, hvordan man laver de helt perfekte flødekartofler, men det her er mit bud på det! Det er en af de kartoffelretter, der godt kan tage lidt ekstra tid, da kartoflerne skal skæres og skrælles. Det er dog det hele værd, da flødestuvede kartofler er noget af det bedste!
Gå til:
Tilbehør til flødekartofler
Flødekartofler er helt perfekte at servere som tilbehør til en steg. Man kan servere forskelligt tilbehør til flødekartofler, og ofte vil man servere kød til flødekartoflerne. De kan f.eks. serveres til en lækker oksemørbrad, culotte, glaseret skinke eller lignende.
Da flødekartofler er meget typisk dansk mad, vil det ofte være meget danske ting, der serveres til.
Prøv også disse opskrifter:
Knuste kartofler med hvidløg, rosmarin og parmesan | Bagekartofler | Kartoffel- og svampegratin
Jeg bruger piskefløde i min opskrift på flødekartofler. Det giver altså nogle lækre cremede kartofler. Men hvis du synes, kan du sagtens skifte noget af piskefløden ud med mælk eller man kan bruge madlavningsfløde i stedet for.
Få min opskrift på de (i mine øjne) perfekte flødekartofler herunder.
Flødekartofler
Ingredienser
- 1,2 kg kartofler
- 2 løg
- ½ liter piskefløde
- 1,5 tsk salt
- 1 tsk (reklamelink)muskatnød
- peber
Sådan gør du
- Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Brug eventuelt et mandolinjern.
- Hak løgene fint.
- Bland de hakkede løg og de skivede kartofler sammen i et ovnfast fad.
- Bland fløde, salt, peber og muskatnød sammen. Enten direkte i kartonen eller i en skål.
- Hæld fløden med krydderier over kartoflerne. Fordel det over det hele.
- Sæt fadet i ovnen ved 200 grader alm. ovn i cirka 1 time og 10 minutter. Du skal ikke røre i dem undervejs. Hvis de bliver for mørke på oversiden kan du dække dem med lidt sølvpapir.
Video
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Min opskrift på flødekartofler er meget klassisk med løg og muskatnød. Men prøv f.eks. en af disse variationer:
Flødekartofler med porrer
Du kan f.eks. udskifte løgene i dine flødekartofler med porrer. Porrerne giver en skøn smag til og det smager super godt!
Flødekartofler med ost
Du kan også drysse dine flødekartofler med ost. Kom osten på når der er cirka 15-20 minutter tilbage af tiden i ovnen.
Flødekartofler med hvidløg
Du kan også tilsætte 2-4 fed hvidløg til dine kartofler. Det giver også en dejlig smag.
Flødekartofler med mornay sauce
Du kan også udskifte piskefløden i dine flødekartofler med mornay sauce, som er en ostesauce. Til denne mængde ville jeg bruge ½ liter mornay sauce og så også 1-2 dl piskefløde. Du kan også bruge halv piskefløde og halv mornay sauce.
Flødekartofler med bacon
Prøv også at stege cirka 150 g bacon i tern sprøde på en pande. Bland dem så sammen med kartoflerne i fadet og hæld fløden over.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Du kan dække fadet med sølvpapir den sidste tid for at undgå dette.
Ja, du kan sagtens lave flødekartoflerne dagen før eller et par dage før og så varme dem op på dagen. Du skal eventuelt spæde lidt ekstra fløde til ved opvarmningen.
Kartoflerne skæres i tynde skiver, blandes med løg, salt, peber og muskatnød og så hældes der fløde over dem. Ind i ovnen i 1 times tid og så får man de lækreste creme flødestuvede kartofler med et lidt sprødt lag foroven. Mums altså!
Det kan variere meget alt efter, hvad ovn man har. Oftest er mine i ovnen i over en times tid. Du kan holde øje med dem løbende, men hvis du ved, at du har en hurtig ovn, skal du nok holde øje lidt før.
Man spiser oftest kød til kartoflerne, da det er meget typisk dansk mad. Det er altid en god ide med en god oksemørbrad, noget kylling eller andet kød til. Hertil er det lækkert med en lidt frisk salat.
Ja, det kan man heldigvis godt. Derfor skal du endelig ikke smide dine rester ud, hvis du har dem.
Hvis du beregner cirka 300 g flødekartofler pr. person, så skulle der gerne være nok.
Nancy Hansen skriver
Når jeg laver flødekartofler kommer jeg porrer skåret i tern i, istedet for løg.
John Johansen skriver
For mig, er muskat et must i flødekartofler.
Men, det er jo en smagssag. ;-)
Louise Dam skriver
Det smager nu også godt :-)
Allan Vebel skriver
Jeg skal lave flødekartofler til gæster på lørdag - her bruger jeg en enkelt stor rødbede i små tern, det ser så flot ud når saften bobler op gennem fløden og osten, og det smager pragtfuldt.
Louise Dam skriver
Sikke et godt tip Allan!
jan skriver
tak for opskriften. helt perfekt og rigtig gode billeder :-)
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)