Her kan du finde min bedste opskrift på foccacia, der giver et lækkert og luftigt madbrød. Det gode ved dette brød er, at det kan bruges som tilbehør til en lang række forskellige retter. Det er også oplagt at servere det som en del af en buffet, da man får et stort brød og nemt kan lave flere. Brug også denne opskrift som en basis opskrift og brug den til at lave foccacia med tomat.
Foccacia er et super lækkert italiensk brød, som faktisk er i familie med pizzaen. Foccacia laves også med forskelligt fyld ovenpå, men i modsætning til pizzaen spiser man foccacia som tilbehør eller bruger det til sandwich. Dette foccacia brød er ret klassisk med hvidløg og rosmarin. En anden kendt variant er foccacia med oliven eller foccacia med tomat.
Prøv også disse opskrifter:
Flettede flutes med solsikkekerner | Suppehorn | Hjemmebagte bagels
Foccacia med tomat
Denne opskrift på foccacia kan du variere på en masse forskellige måder, alt efter hvad du er til. Jeg kan godt lide den enkle udgave, men jeg kan også godt lide at eksperimentere lidt.
Du kan som noget ekstra tilsætte små halve eller hele cherrytomater og lave foccacia med tomat. Det giver noget ekstra smag til brødet, og så ser det bare rigtig flot ud. Hvis du vil have tomater på, trykker du dem lidt ned i brødet lige inden, at det skal ind i ovnen.
Foccacia
Ingredienser
Dej til brødet
- 3 dl vand
- 25 g gær
- 1 tsk salt
- 1 tsk sukker
- 200 g (reklamelink)durummel
- 250 g (reklamelink)hvedemel
- 1 spsk (reklamelink)olivenolie
Fyld
- 4 spsk (reklamelink)olivenolie
- 2 tsk (reklamelink)havsalt
- 2 tsk rosmarin
- 2 fed hvidløg
Sådan gør du
- Opløs gæren i vandet og tilsæt resten af ingredienserne til dejen.
- Ælt dejen godt igennem.
- Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i cirka 30 minutter.
- Hak hvidløgsfedene fint og bland dem sammen med olivenolie, rosmarin og havsalt.
- Kom den hævede dej i en oliesmurt bradepande/form. Bred dejen ud med melede hænder. Lav små huller i dejen med fingrene og fordel krydderolien over dejen.
- Lad dejen efterhæve cirka 30 minutter i bradepanden.
- Bag midt i ovnen (alm. ovn) i cirka 15 minutter ved 225 grader.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tips til opskriften: Lav langtidshævet foccacia
- Denne her opskrift er på et hurtigt foccacia, hvor dejen først hæver i 30 minutter og så igen i yderligere 30 minutter, når dejen er i bradepanden. Til det bruger jeg 25 gram gær. Men hvis du gerne vil bage et langtidshævet foccacia, kan du bruge en mindre mængde gær (5-8 gram) og forlænge hævetiden på køkkenbordet eller på køl.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Foccacia er et stort brød, som man ofte bruger som et madbrød. Der er typisk en del olie i, så det er virkelig lækkert snasket.
Foccacia er italiensk inspireret og er i familie med pizzaen – bare her med en meget tykkere bund.
Pia skriver
Hej
Der ser lækkert ud det brød. Det kunne jeg godt tænke mig at bage. Hvor stor er den bradepande som du har brugt, og vil man kunne bage det i forvejen og så lige varme det når det skal bruges?
på forhånd tak.
Pia :)