Forårsruller i airfryer er virkelig lækkert, og så er det ret nemt at lave. Du kan lave dine helt egne hjemmelavede forårsruller i airfryer, så du får lækre og sprøde forårsruller. Du kan også godt varme dine købte frosne forårsruller i en airfryer, men i denne her opskrift er de hjemmelavede.
Hjemmelavede forårsruller i airfryer
De her hjemmelavede forårsruller i (reklamelink)airfryer, er vi blevet svært glade for herhjemme! De består af hakket kylling (eller svinekød), der bliver stegt sammen med løg, hvidløg, chili og en masse andre krydderier.
Det bliver blandet sammen med risnudler og grøntsager, der så bliver fyldt i en god forårsrulledej. Den dej jeg bruger til forårsruller er den der hedder TYJ spring roll pastry og kan fås i asiatiske supermarkeder. Jeg bruger den grønne som er størrelse 215 x 215 mm. Denne dej til forårsruller er frossen, og så tøer jeg den op, inden at jeg fylder hver enkelt stykke med kød og grøntsager. Prøv også min anden opskrift på sprøde forårsruller med kylling, som du også kan lave i en airfryer.
Se også disse opskrifter:
Cookies i airfryer | Crispy kyllingeburger | Saltmandler i airfryer
Frosne forårsruller i airfryer
Som nævnt er de her forårsruller i airfryer ikke frosne, da jeg laver fyldet og ruller dem med det samme, inden at de kommer i airfryer. Du kan dog sagtens fryse dine forårsruller ned, når du har lavet dem. Du skal dog helst fryse dem ned, INDEN at de bliver tilberedt. Så kan du opvarme dem igen i din airfryer, når maden en dag skal gå hurtigt. Jeg har beskrevet i opskriften hvordan du skal gøre hvis du ønsker at fryse dem ned.
Jeg bruger kun ganske lidt olie, da jeg pensler forårsrullerne med en smule olie, inden de kommer i airfryeren.
Sprøde forårsruller med kylling i airfryer
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)airfryer
Ingredienser
- frossen forårsrulledej 215x215 mm, optøet
- 450 g hakket kylling, svinekød kan også bruges
- 200 g spidskål, eller hvidkål
- 2 gulerødder
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- 50 g risnudler
- 1 rød chili
- 1 spsk sukker
- 3 spsk fiskesauce
- 1 spsk (reklamelink)soyasauce
- 1 spsk østerssauce
- 1 æg, til at samle lukningerne med
- olie, til pensling
Serveres med
- (reklamelink)sød chilisauce
Sådan gør du
- Klargør alle grøntsagerne: Skær spidskålen i fine strimler, riv gulerødderne groft, hak løg og hvidløg fint og hak chilien fint.
- Hæld kogende vand over risnudlerne i en skål og lad dem stå til de er blevet bløde - cirka 3-5 minutter.
- Opvarm lidt olie i en wok eller en gryde og svits løg, hvidløg og chili.
- Tilsæt det hakkede kyllingekød og brun det godt af.
- Tilsæt spidskål og gulerødder og rør godt rundt.
- Tilsæt risnudlerne.
- Tilsæt sukker, fiskesauce, soya og østerssauce.
- Lad det småsimre i 5-10 minutter.
- Pisk et æg sammen i en skål, som du kan pensle og lukke enderne af forårsrullen med.
- Læg den optøede forårsrulledej med en spids mod dig selv. Læg fyldet cirka ⅓ del inde og rul så mens du holder fast på fyldet. Sørg for at stramme lidt til. Cirka ⅔ dele inde tager du siderne ind og smører med lidt æg på enden inden du ruller færdigt. Fortsæt til alt fyldet er opbrugt.Se gerne videoen der hører til opskriften.
- Pensl forårsrullerne med lidt olie og giv dem 10 minutter ved 180 grader i din airfryer.
- Tag dem ud af airfryeren og lad dem ligge og køle lidt af inden de serveres lune sammen med en sød chilisauce
Video
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tip til opskriften!
- Du kan med fordel servere dem sammen med soya eller en lækker sød chilisauce til.
- Det er kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til, hvad du kan komme i dine forårsruller. Prøv også min opskrift på forårsruller med kylling, spinat og feta.
- Prøv også min opskrift på rosenkål i airfryer, der bliver lækre og sprøde.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Ja, det kan du sagtens. En god ide er at fryse dem ned, hvor de ligger med lidt mellemrum på et skærebræt med bagepapir på. Så kan du flytte dem i en mindre bøtte eller pose, når de er helt frosne. Det er bedst, hvis du fryser dem ned, inden at de har været i airfryeren.
Til nogle opskrifter kan det være en fordel. Jeg bruger det f.eks. til når jeg bager cookies. Du skal ikke bruge bagepapir til denne her opskrift.
Den bedste måde er at varme dem i en airfryer, hvor du gør dem ekstra sprøde. Du kan dog også godt stege dem på panden i olie eller varme dem i ovnen.
Ja, det kan du! Det er simpelthen så smart, hvis du eksempelvis har frosne forårsruller eller et par frosne boller, der skal tilberedes og lunes.
Hvis du vælger at komme dine utilberedte forårsruller på frost, kan de godt holde sig et par måneder. Når du vil have dem, tager du dem op af fryseren og kommer dem direkte i din airfryer.
Comments
No Comments