Retten kommer oprindeligt fra Thailand, og er en ret simpel ret, som kan varieres rigtig meget. Du kan derfor bruge oksekød, svinekød eller rejer til retten - eller du kan lave den vegetarisk. Så dropper du bare baconen :o) Derudover kan de fleste grøntsager bruges.
Hvis du ønsker en lidt stærkere ret, så kan du sagtens tilsætte enten lidt frisk chili, eller lidt chiliulver/chiliflager til retten.
Fried rice
Justér antal2 personer
Ingredienser
- 300 g kogte ris, eller kog cirka 125 g rå ris (brug gerne en rest kogte ris)
- 150 g bacon, i tern
- 2 æg
- 1 løg
- 1 gulerod
- 1 peberfrugt
- 100 g frosne ærter
- 1 lille dåse majs
- 2-3 spsk (reklamelink)soyasauce
- olie, til stegning
Sådan gør du
- Skræl gulerødderne og skær dem i tern, skær også løg og peberfrugt i tern.
- Steg baconen sprød i en wok – tag baconen af og stil til side til senere.
- Pisk æggene sammen i en skål med lidt salt og peber og hæld æggemassen i wokken. Rør rundt i det så det bliver til små stykker af stegt æg. Tag æggene af wokken og stil til side.
- Hæld lidt olie i wokken og tilføj så hakkede løg og risene og steg dem et minuts tid.
- Tilsæt nu gulerødderne og steg dem med et par minutter.
- Tilsæt de frosne ærter, peberfrugt, majs og soya.
- Tilsæt den stegte bacon og de stegte æg.
Noter
Brug gerne de grøntsager du lige har i køleskabet. Hvis du gerne vil have retten lidt spicy kan du hakke en chili og tilsætte sammen med løget.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 1028 kcal | Kulhydrater: 141 g | Protein: 32 g | Fedt: 35 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Johanne skriver
Hej !
Jeg er ikke særlig glad for ris, så tror du opskriften ville kunne fungere med blomkålsris istedet for almindelig ris ? Og tror du at jeg skal ændre på soya mængden hvis jeg bruger samme mængde blomkål (300 g) som ris ? :-)
Louise Dam skriver
Det kan du helt sikkert godt! Det kan være du lige må prøve dig lidt frem med smagen af soya - du kan jo altid tilsætte mere, hvis den mangler :o)
Silke skriver
Kan man godt putte lidt kylling i?
Louise Dam skriver
Ja, det kan du sagtens :-)
Kathrine Emilie skriver
Du skriver at man også skal bruge 1 løg men du beskriver ikke hvornår det skal i retten
Louise Dam skriver
Tak, det er gået lidt stærkt. Det er skrevet ind i opskriften nu.
Nanna skriver
Men skal risene slet ikke koge?
Louise Dam skriver
Jo, jeg kan godt se det kan misforståes i ingredienslisten. Det retter jeg lige. Du skal bruge kogte ris til retten :-)
Mia skriver
Jeg må indrømme jeg havde min skepsis, da jeg først besluttede mig for at lave denne ret. Det skulle hurtigt komme til skamme. Det er da en ret med noget af et spark. Tak for at udvide min horisont.
Louise Dam skriver
Skønt at høre Mia :-)
Nanna Jørgensen skriver
Endnu en ret jeg bare må lave, jeg elsker ris, og endnu mere jeg elsker mad der nærmest laver sig selv.
Så at det tager 20 min er jo helt fantastisk. HMM tak for dine lækre opskrifter.
Louise Dam skriver
:-)