Friterede hyldeblomster i pandekagedej kan godt lyde som noget mærkeligt noget, men jeg lover dig, at det smager virkelig godt! Det er derudover en nem sommerdessert, som man kan spise med lidt flormelis drysset ud over.
Når hyldeblomsten er i sæson fra juni til juli måned, er der rigtig mange, der bruger dem til at lave hyldeblomstsaft. Og det er også super lækkert, men de kan også laves til de her friterede hyldeblomster i pandekagedej.
Det er faktisk meget nemt at lave sådan en nem sommerdessert, og du kan røre din pandekagedej sammen hurtigt. Når du har gjort det, skal du dyppe dine hyldeblomster i dejen og så komme dem ned i den varme olie. Så gælder det om at holde øje med dem, og tage dem op, når de bliver gyldne.
Se også disse opskrifter:
Hyldeblomstsaft | Rabarbercrumble | Bananoffee pie i glas
Når de er færdige, skal de helst spises med det samme, hvor de er lune og aller sprødest. Du skal kun spise den del, hvor den friterede dej sidder på. Du skal altså ikke spise stængerne, hvor der ikke er dejen på.
Friterede hyldeblomster
Ingredienser
- 8 store hyldeblomstskærme
Pandekagedej
- 2 æg
- 3 spsk sukker
- 100 g (reklamelink)hvedemel
- 2,5 dl mælk, udskift evt, halvdelen med øl
- olie
Serveres med:
- (reklamelink)flormelis
Sådan gør du
- Sørg for at plukke gode store hyldeblomster og behold et stykke af stilken på. Det er nemmere at have noget at holde i når de skal steges. Ryst hyldeblomsterne grundigt så smådyr falder ud. De skal helst ikke skylles, da du skyller smagen af blomsterne.
- Pisk æg, sukker, hvedemel og mælk sammen i en skål. Tilsæt eventuelt mælken lidt af gangen for at undgå klumper.
- Stil skålen med pandekagedej i køleskabet i 15-30 minutter.
- Opvarm en pande med godt med olie - der skal være nok i så du kan friturestege hyldeblomsterne. Olien skal være så varm at den syder omkring et træspyd eller cirka 170-180 grader.
- Hold så i stilken på hyldeblomsten og dyp den i pandekagedejen. Kom blomsten direkte i den varm olie og giv den et par minutter eller til den er gylden.
- Tag hyldeblomsten op af olien og læg den på en tallerken med et stykke køkkenrulle på, der kan suge overskydende olie. Fortsæt til alle hyldeblomster er færdige.
- Servér med det samme med lidt flormelis.
Tip til opskriften!
- Man ved, at olien er varm nok, når man kan tage en lille træpind eller et træspyd og kommer i olien og det syder lidt rundt omkring den. Hvis det gør det, så er det varmt nok, og du kan nu fritere dine hyldeblomster.
- Det er bedst lige at lade dine friterede hyldeblomster dryppe lidt af på et stykke køkkenrulle inden servering. Så bliver overskydende olie suget op af papiret, og de bliver ikke så hurtigt bløde.
- Du kan udskifte noget af mælken med øl, det giver også en skøn smag!
- Du kan nemt lave pandekagedejen i god tid før den skal bruges, og så blot stege hyldeblomsterne lige inden de skal spises.
- Sørg for at plukke dine hyldeblomster et sted der ligger langt fra store veje pga. forurening, og pluk heller ikke de blomster der sidder for lavt og der er risiko for hunde der har tisset på dem.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
De her friterede hyldeblomster skal du spise med det samme. De bliver hurtig bløde, så lav dem kun når du kan spise dem lige efter. Pas dog på med at de ikke er ALT for varme, efter de er kommet op af olien.
Nej, de skal ikke skylles. Grunden til det er, at der sidder rigtig meget smag i blomsterne, som man kan komme til at skylle væk. I stedet kan du ryste dem lidt, så eventuelle smådyr ikke sidder tilbage i blomsten.
Comments
No Comments