På vores ferie til Thailand fik vi friteret banan med vaniljeis på en restaurant, og det var ret lækkert. Der er ikke så mange forskellige thaidesserter, og slet ikke som er gode :-) Men dette smagte rigtig godt. Nu har jeg så lavet en lidt anderledes version, men lidt samme stil. Det er stykker af banan, der vendes i en klistret dej og dernæst i kokosmel. Når de små kokos-bananstykker så kommer i den varme olie bliver de lækre sprøde udenpå og med blød sød banan indeni. Sammen med en lækker vaniljeis og en god chokoladesauce er det bare super lækkert! Desserten er ret nem og hurtig at lave.
Friteret banan med kokos
Justér antal4 personer
Ingredienser
- 100 g (reklamelink)hvedemel
- 1 tsk (reklamelink)bagepulver
- 1 dl danskvand, evt. alm. vand
- 75 g (reklamelink)kokosmel
- 40 g (reklamelink)hvedemel
- 3 bananer
- (reklamelink)Smagsneutral olie, f.eks. rapsolie
- (reklamelink)Flormelis
Serveres med
- Vaniljeis
- Chokoladesauce
Sådan gør du
- Bland de 100 g hvedemel, bagepulver og danskvand (vand) sammen i en dyb tallerken eller skål.
- Hæld kokosmel i en tallerken.
- Hæld de 40 g hvedemel i en tallerken.
- Skær bananerne i stykker på 4-5 cm.
- Vend bananstykkerne i hvedemelet, dernæst i dejen og til sidst i kokosmelet.
- Opvarm olien til 180 grader i en gryde.
- Læg 3-4 stykker bananer i den varme olie ad gangen. Når de er blevet gyldne tager du dem op og ligger på en tallerken med køkkenrulle i bunden.
- Servér 3-4 stykker til hver person, sammen med en kugle vaniljeis og lidt hjemmelavet chokoladesauce.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 320 kcal | Kulhydrater: 62 g | Protein: 8 g | Fedt: 5 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Mathilde skriver
Hej Louise
Jeg kan ikke læse opskriften fordi der er en UNICEF reklame i vejen. Jeg kan ikke fjerne den sådan som jeg kan med de andre reklamer på siden.
vh. Mathilde
Louise Dam skriver
Hej Mathilde
Der er desværre gået noget galt med en ændring af mine reklamer her til eftermiddag. Jeg har fjernet reklamerne nu, og der er nogen på sagen ift. at rette det fremadrettet. Så nu skulle du gerne kunne se opskriften :-)
Hilsen Louise
Jette Sørensen skriver
hejsa
de friterede bananer skal de serveres kolde el. lune
Louise Dam skriver
De skal serveres lune :-)
Alexander skriver
Hello Louise,
Takk for denne recepten. Du har vist til oss trinn for steg som hvordan å gjøre.kudos til deg. Jeg vil dele det med andre. Oppslagsposting slik kind of work.
Maja Harder skriver
Hold da op, hvor lækkert. Jeg er også blevet helt i både is og dessert mood med det vejr her.
- https://www.bloglovin.com/blogs/maja-harder-18257183