Indimellem har man jo lyst til lidt lækkert, men vil måske gerne undgå for meget sukker. Her er et super godt alternativ til en portion almindelig is. Hvis du ikke allerede har nogle frosne bananer i fryseren, så skynd dig at få lagt dem ned så du kan afprøve denne opskrift. Det er nemlig ikke mindre end en skøn bananis lavet udelukkende på frosne bananer! Konsistensen bliver bare så lækker og lidt sorbet agtig. Hvis man fryser isen ned bagefter får den rigtig is-konsistens og der kan laves fine kugler af den. En dejlig sund is, perfekt til varme sommerdage.
Bananis
Justér antal1 personer
Ingredienser
- 2 modne bananer
- Lidt chokolade til toppen
Sådan gør du
- Skær bananerne i skiver og frys den ned i en pose eller bøtte. De skal ligge i cirka 2 timer i fryseren, eller til de er helt frosne og hårde.
- Hæld dem i din foodprocessor eller blender og blend indtil bananen bliver til en skøn cremet is. Vær opmærksom på at inden banan bliver helt "smooth", så smuldrer den helt. Det er helt fint, du fortsætter bare indtil den har den ønskede konsistens.
- Server enten isen med det samme som en slags soft-ice eller fordel den i en bøtte og frys den ned i et par timer. Herefter kan du med en isske lave fine iskugler af bananisen.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 210 kcal | Kulhydrater: 54 g | Protein: 3 g | Fedt: 1 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Rebecca skriver
hej Louise, der står i opskriften at man skal bruge 2 bananer, men det ligner ellers du har brugt flere. Kommer der ligeså meget ud som på billedet hvis man bruger 2 bananer?
Louise Dam skriver
Ja, jeg har brugt flere. 2 bananer er til 1 person.
Lasse Ladegaard skriver
Sker der noget ved at man lader isen stå i fryseren, efter den er færdig?
Louise Dam skriver
Nej, det tror jeg ikke. Så skal den bare tø lidt op før den kan spises.