Frugtsalat med råcreme eller abemad er en super lækker og nem dessert!
Frugtsalat med råcreme er nok én af mine yndlingsdesserter. Den er nem at lave, smager super godt! Derudober har jeg endnu ikke mødt nogen der ikke kan lide det.
Frugtsalat med råcreme bliver faktisk også kaldt for abemad. Hvor ordet abemad stammer fra er jeg ikke helt klar over. Måske er det bare fordi aber også godt kan lide en masse blandet frugt?
Det er også nemt at forberede sin frugtsalat i god tid, hvis man f.eks. skal servere den for gæster. Der er blot nogle frugter man skal vente med at skære ud til lige før servering. Bananer bliver f.eks. brune hvis de bliver skåret i god tid.
Se også disse opskrifter:
Panna Cotta med hindbærcoulis | Mini pavlova med jordbær og blåbær | Vandbakkelser med vaniljecreme og hindbærskum
Råcreme passer perfekt til en hjemmelavet frugtsalat. Råcreme er nemt at lave og laves af æggeblommer, sukker og fløde. Det er en virkelig lækker, let og luftig creme som man kan servere sammen med frugtsalaten.
Udover at bruge råcremen til frugtsalat kan den også snildt bruges til en lækker trifli eller som fyld i lækre vandbakkelser.
Her får du i hvert fald min opskrift på en lækker og nem frugtsalat eller abemad serveret med en skøn råcreme og chokolade.
Frugtsalat med råcreme
Ingredienser
Frugtsalat
- 2 appelsiner
- 500 g vindruer, gerne et mix af røde og grønne
- 2 kiwi
- 2 pærer
- 1 æble
- 3 bananer
- 150 g (reklamelink)mørk chokolade
Råcreme
- 6 æggeblommer
- 6 spsk sukker
- 5 dl piskefløde
- 1 (reklamelink)vaniljestang
Sådan gør du
Frugtsalat
- Klargør alle frugterne og skær dem i mundrette stykker. Du bestemmer selv om du vil have skrællet æbler og pærer. Jeg plejer ikke at gøre det.
- Hak den mørke chokolade groft.
Råcreme
- Halvér vaniljestangen og skrab kornene ud af den og bland sammen med lidt sukker. Se evt. min guide til det her.
- Pisk æggeblommer, sukker og kornene fra vaniljestangen til en lys creme eller æggesnaps i en skål.
- I en anden skål pisker du fløden til en let skum. Vend forsigtigt flødeskummet i æggemassen og bland det hele godt sammen.
Servering
- Servér frugtsalaten i skåle eller små tallerkner med en klat råcreme og hakket chokolade på toppen.
Video
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tips til servering
Man kan bruge alle typer af frugter og bær til at lave sin frugtsalat med råcreme. Brug det du lige har i frugtkurven, det der er i sæson og det du selv allerbedst kan lide. Du kan enten servere frugtsalaten portionsanrettet med en klat råcreme og hakket chokolade på toppen.
Eller du kan lave et stort fad med alt den udskårne frugt der ligger pænt opdelt hver for sig. Så kan fadet gå rundt og man kan selv mixe sin frugtsalat.
Jeg ved, at der også er nogen der synes, at man skal blande sin råcreme sammen med sin frugtsalat inden servering. Så det kan man selvfølgelig også gøre. På den måde når frugten heller ikke at se misfarvet ud inden servering.
Spørgsmål og svar til opskriften
Jamen det nemme svar er jo faktisk at alt slags frugt kan bruges til frugtsalat. Jeg synes der altid skal være bananer i min frugtsalat. Her har jeg jo brugt banan, appelsin, æble, pære, kiwi og vindruer.
Andre frugter og bær kunne være: Jordbær, blåbær, hindbær, nektarin, ferskner, blommer, mango, ananas og granatæble.
Nej, det er desværre ikke så godt. Råcremen skal gerne laves lige inden servering. Den vil nemlig skille når den står, og selvom man godt kan røre den sammen igen så mister den sin luftighed og bliver slet ikke ligeså lækker.
Lav derfor helst ikke din råcreme længere end 1-2 timer før den skal bruges og opbevar den så på køl i den korte tid den skal stå.
Ja, jeg ved at der er masser der godt kan lide at spise mælkechokolade i deres frugtsalat, så hvis du bedre kan lide det så bruger du bare mælkechokolade i stedet for mørk chokolade.
Jeg bruger ikke pasteuriserede æggeblommer i min råcreme. Siden 2013 har der stort set ingen salmonellarisiko været forbundet med danske æg købt i super markedet.
Pernille Mejer skriver
Hvor har du købt de fine små serveringsglas henne? :-)
Louise Dam skriver
Hej Pernille
Det her glas er faktisk blot et drikkeglas, er dog ikke helt sikker på hvor jeg har fået det fra :-)
A+K skriver
Lækkert - forårsstemning når det er bedst!
- Anne
Louise Dam skriver
Nemlig! Man bliver helt glad af alle farverne :-)