Da jeg var i USA købte jeg en pakke pastashells med hjem. Det er bare store stykker tørret pasta, som er formet som muslingeskaller. Dem kan man så fylde med alle mulige lækre ting, og herunder er et forslag.
Fyldte pastashells med oksekød
Justér antal4 personer
Ingredienser
- 300 g pastashells, købt i USA
- 500 g hakket oksekød
- 150 g spinat
- 120 g revet mozarella
- 60 g revet parmesan
- 1,5 dl. (reklamelink)rasp
- 1 æg
- 1 hvidløgsfed
- 5 dl. tomatsauce
- Salt & peber
Sådan gør du
- Bring en gryde med saltet vand i kog. Læg pasta skallerne i det kogende vand, et par ad gangen, under omrøring for at holde dem adskilt. Kog skallerne indtil de er næsten møre. Vær forsigtig med ikke at koge dem for meget, så bliver de svære at fylde. Hæld vandet fra og skyl under koldt vand.
- I en gryde brunes det hakkede oksekød og hvidløget presses ned i gryden. Tilsæt derefter den hakkede spinat og steg videre under omrøring. Fjern fra varmen og læg det i en skål. Lad kødblandingen afkøle lidt.
- Til kødblandingen tilsættes revet mozzarella, rasp, æg, 40 g af parmesanosten, salt og peber tilsættes. Bland godt.
- I et fad på ca. 22 x 33 cm ligges halvdelen af tomatsaucen. Tag hver enkelt pastaskal og fyld med kødfyldet. Arranger skallerne i rækker i fadet. Hæld den resterende tomatsauce over pastaen og bag i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.
Noter
Opskriften fundet her.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 953 kcal | Kulhydrater: 92 g | Protein: 53 g | Fedt: 41 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Jeanette skriver
Der ser bare rigtig godt ud! Kan man købe pastashells i Danmark? Jeg har lige søgt på google, men jeg kommer ikke rigtig frem til noget svar :-)
Louise Dam skriver
Hej Jeanette, jeg har faktisk ikke set dem nogle steder herhjemme. Men ellers ville mit bud være at kigge i Irma.
Marianne skriver
Hej Louise
De kan købes i rema 1000, tak for nogle lækre opskrifter ☺️
Louise Dam skriver
Tak for tippet! :-)
Sofiescloset skriver
Mh, det ser lækkert ud :-)
Louise Dam skriver
Tak, det var det også :-)