Her får du min bedste opskrift på gammeldags æblekage med makroner. Jeg har portionsanrettet min æblekage, men du kan også godt lave én stor æblekage med flødeskum.
Opskrift på gammeldags æblekage med makroner
Det er super lækkert og meget nemt at lave! Det er en rigtig efterårsdessert, da det er her æblesæsonen rigtig er i gang. Det er en ret simpel dessert, og den består blot af en æblegrød med vanilje, knuste makroner og flødeskum.
Den er derfor også super nem at gøre klar i god tid, inden man får gæster. Du kan nemlig koge din æblegrød mange dage, før den skal bruges til kagen. Så er det bare lige at ligge kagen sammen på dagen – så nemt! Ja faktisk kan du koge en masse æblegrød og komme i fryseren og så har du altid lige til en lækker omgang æblekage.
Gammeldags æblekage med makroner
Ingredienser
- 500 g æbler, (renset vægt) - gerne madæbler, jeg har brugt Pederstrup æbler
- 50 g (reklamelink)rørsukker, eller alm. sukker
- ½ (reklamelink)vaniljestang
- ½ dl vand
- 150 g makroner
- 2,5 dl piskefløde
Sådan gør du
- Skræl æblerne eller lad skrællen blive på. Skær dem i mindre stykker. Fordel æblestykkerne i en gryde.
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland med lidt af rørsukkeret. Se evt. min guide her.
- Tilsæt vand, rørsukker, kornene fra vaniljestangen og den tomme vaniljestang til æblerne i gryden.
- Lad det koge ved middel varme indtil æblerne er kogt ud. Det tog 10 minutter for mig og så var der stadig en lille smule bid i nogle af æblestykkerne. Husk, det kommer an på hvilke æbler du bruger.
- Sæt æblegrøden på køl og lad den køle helt ned.
- Når din æblegrød er kold knuser du makronerne og pisker piskefløden til flødeskum.
- I et portionsglas lægger du nu knuste makroner, æblegrød, knuste makroner og til sidst toppes æblekagen med flødeskum og pyntes med lidt knust makroner. Du kan også lave det i én stor skål i stedet for at portionsanrette.
- Stil desserten i køleskabet indtil den skal serveres. Den kan sagtens stå et par timer.
Video
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tip til opskriften
- For at spare tid kan du undlade at skrælle æblerne, og blot skære dem i små stykker. Hvis du bruger røde æbler bliver din æblekompot virkelig fin rød og skrællen giver også ekstra smag til desserten.
Æblekage med flødeskum
Normalt serveres en gammeldags æblekage egentlig i én stor skål, men jeg synes det er så fint når den bliver portionsanrettet. Det står dig dog frit for, hvad du vil gøre.
Tidligere kunne jeg faktisk ikke lide makroner - så det kan du godt støde på i nogle af mine tidligere opskrifter. Men da jeg for nyligt lavede gammeldags rabarberkage blev det med makroner, og så fandt jeg ud af jeg pludselig godt kunne lide dem. Især når de stadig er godt sprøde i det.
Hvis du nu ikke bryder dig om makroner, eller bare vil prøve en anden version af den klassiske æblekage, så kan du også prøve en æblekage med hasselnøddekrokant i stedet for makroner.
Tips til opskrift på gammeldags æblekage
- Forholdet imellem makroner, æblegrød og flødeskum i en gammeldags æblekage er der sikkert mange holdninger til. Sådan her kan jeg godt lide æblekagen. Men man kan jo nemt justere med flere/færre makroner eller mere/mindre flødeskum.
- Du kan med fordel lave æblegrøden et par dage eller timer før. Så er desserten ekstra hurtig at ligge sammen og servere.
- På en HELT klassisk gammeldags æblekage hører der sig faktisk en klat ribsgelé på toppen.
- Kagen kan også laves med æblekagerasp i stedet for med makroner.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Hvis du har brug for en hurtig æblekage, så er denne her opskrift på gammeldags æblekage et rigtig godt bud. Du laver en hurtig æblegrød, knuser makroner og pisker flødeskum. De tre ting ligger du i lag.
Ja, det er det. Det er en æblekage med flødeskum, som du ikke skal komme i ovnen. Du kan derfor lave den rigtig hurtig.
Du kan i teorien bruge lige de æbler, som du har liggende til en god æblegrød. Der er rigtig mange, der bruger Gårsten, Discovery, Elstar og Ingrid Marie i æblegrød.
Lis H. Christensen skriver
Kan jeg fryseæblekagen med makroner?
Louise Dam skriver
Nej, det kan du ikke. Men du kan lave æblemosen og fryse ned, og så er det nemt at tage den op af fryseren og tø op og så blot samle kagen med makroner og flødeskum.
Jesper skriver
Hejsa Louise. Tak for opskriften. Super nem.
Lavede den imorges med ungerne. En portion til 4.. såå da det var spist da den var kold. Måtte jeg igang med en portion mere. :-) denne gang lavede jeg til 12 personer :-) så mig og ungerne har nok til os 3 :-D
Louise Dam skriver
Dejligt i var så tilfredse med opskriften! :-)
Cecilia skriver
Hvad mener du med at man skal fordele æblestykkerne i en gryde? Skal man ikke bare komme dem i en gryde?
Louise Dam skriver
Jo, de skal bare ned i gryden :-)
Stine Bilstrup skriver
Fantastisk god og nem opskrift.
Louise Dam skriver
Skønt at høre! :-)
Dennis skriver
Kan det fryses, hvis nu man har rigtig mange æbler 🤔
Louise Dam skriver
Altså du kan sagtens fryse æblemosen. Men hverken flødeskum eller makroner kan du komme i fryseren.
Lena jensen skriver
Jeg prøvet den opskrift idag & den blev rigtigt god. Vil helst sikker prøve den igen
Louise Dam skriver
Hej Lena
Hvor er det bare dejligt at høre - det er altså også bare en skøn dessert :-)
Hilsen Louise