Her finder du min bedste opskrift på gammeldags hjemmelavede æbleskiver. Det er en virkelig nem opskrift, der giver dig lækre og luftige æbleskiver. Jeg laver mine æbleskiver med kærnemælk, da kærnemælken er med til at gøre dem ekstra svampede og lækre.
Æbleskiver opskrift
Denne opskrift på hjemmelavede æbleskiver er ret simpel og kræver ikke så mange forskellige ingredienser. For at kunne bage dem skal du selvfølgelig også have en (reklamelink)æbleskivepande, som er en speciel pande med 7-8 runde huller. Det er her dejen bliver bagt så du får runde æbleskiver. I stedet for en klassisk æbleskivepande, kan man faktisk også få en (reklamelink)elektrisk æbleskivemaskine.
Jeg har med vilje ikke tilsat så meget sukker til min dej. Grunden til det er, at man jo ofte dypper sine æbleskiver i flormelis, sukker eller marmelade. Den dyppelse er sød i forvejen, så det kan godt blive for sødt, hvis man har for meget sukker i sine æbleskiver. Du kan dog godt tilsætte ekstra sukker, hvis du har en rigtig sød tand.
Gammeldags æbleskiver
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)æbleskivepande
Ingredienser
- 250 gram (reklamelink)hvedemel
- ¼ tsk salt
- ½ tsk natron
- 1 spsk (reklamelink)vaniljesukker
- 4 dl kærnemælk
- 100 g smeltet smør eller margarine
- 3 æg
- 1 spsk sukker
Sådan gør du
- Skil æggehvider og blommer i hver sin skål.
- Pisk sukker og æggehvider luftige og stive.
- Bland æggeblommer, mel, salt, natron og vaniljesukker sammen.
- Pisk med en elpisker og hæld gradvist kærnemælken i indtil dejen er ensartet.
- Hæld nu det smeltede smør i dejen.
- Vend tilsidst de stivpiskede æggehvider forsigtigt i dejen.
- Brug lidt smør i hullerne i æbleskivepanden.
- Fyld hullerne i æbleskivepanden ¾ op med dej og bag æbleskiverne ved middel varme.
- Når kanterne begynder at blive faste, og du kan vende dem uden at de går i stykker, så vend dem rundt på siden (med en træpind eller lignende) og lad den flydende dej flyde ud i panden.
- Fyld nu hullet op med dej og vend dem hele vejen rundt så de bliver lukket.
- Når hele æbleskiven har fast overflade, så vend dem jævnligt så de bliver gyldne og sprøde over det hele.
Video
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Luftige æbleskiver med kærnemælk
Jeg laver altid mine hjemmelavede æbleskiver med kærnemælk, fordi at det er den der er med til at gøre dem luftige og lækre. Hvis du ender med at have kærnemælk til overs, kan du lave de her lækre kerneboller, hvor der også er kærnemælk i. Hvis du vil erstatte kærnemælken med almindelig mælk er det også vigtigt at erstatter natron med bagepulver.
For at de bliver rigtig luftige skal du være forsigtig, når du vender de piskede æggehvider sammen med de andre ingredienser. Det gøres bedst ved hjælp af en dejskraber, da du så kan folde dejen stille og roligt. Du skal nemlig undgå at slå luften ud af æggehviderne.
Lav runde æbleskiver
Hvis du vil have helt runde æbleskiver, så kræver det en særlig teknik. Oppe under opskriften finder du en video, hvor jeg viser, hvordan jeg får dem runde. Det kræver lidt træning, men jeg er sikker på, at du nok skal få et flot resultat.
Du får runde æbleskiver ved at bruge følgende metode:
- Varm din æbleskivepande op til medium varme.
- Fordel lidt fedtstof i hver af hullerne.
- Fyld hvert enkelt hul næsten op til kanten med æbleskivedej.
- Ta' nu et grillspyd eller en kødnål og drej æbleskiven således, at den færdige æbleskive dej ligger lodret i panden.
- Fyld nu lidt mere æbleskivedej ind i hver enkelt kugle og drej den igen. Her kan det være en fordel at bruge (reklamelink)en dressingflaske og fylde ekstra dej i.
- Forsæt med at dreje æbleskiven rundt, så den rå dej bliver bagt hele vejen rundt.
Giver den her guide ikke mening? Så se min video guide der ligger lidt længere oppe sammen med opskriften.
Tips til opskriften
- Du kan servere dine æbleskiver med alt lige fra sukker til flormelis og syltetøj.
- Det kan godt tage noget tid at stå af lave dem alle, så de første kan godt nå at blive kolde. Du kan med fordel sætte ovnen på 100 grader og holde dem lune derinde, imens du laver resten. Så er det en god idé også lige at sætte et fad med vand ind imens. Dampen fra vandet gør dem bløde og lækre.
- Tilsæt eventuelt revet citronskal til dejen.
- Ønsker du at lave laktosefri æbleskiver så kan du sagtens bruge denne opskrift og blot udskift den almindelige kærnemælk med en laktosefri kærnemælk. Det samme skal du gøre med smørret, der også kan købes laktosefrit.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Før i tiden var der rent faktisk skiver af æble indeni æbleskiverne. Deraf navnet æbleskiver.
Mette skriver
Er det en fordel at lave dejen nogle timer i forvejen og lade den stå og trække?
Louise Dam skriver
Nej, ikke umiddelbart. Så skal du i hvert fald nok vente med at komme stivpiskede æggehvider i til inden de skal bages da de giver luftigheden til æbleskiverne.
Bodil skriver
Det er en rigtig god opskrift! Mine børn elsker den, og det er rart at kunne få æbleskiver selvom man bor i udlandet ☺️
Jeg ved ikke om jeg gør noget forkert, men jeg lavede 1,5 portion, så jeg skulle få omk 24 stk., men jeg har tabt overblikket over hvor mange det er blevet til - men oppe omk 70 måske!
Louise Dam skriver
Dejligt du kunne bruge opskriften. Kan slet ikke forstå det med mængden. Kan se jeg skriver der bliver 15 stk. ud af en normal portion, og det kan da godt være det måske skulle være 20 i stedet for. Du lavede af 375 g hvedemel, ikke?
Lea Witzell skriver
Vi fik også 34 ud sf 1 portion
Louise Dam skriver
Hej Lea
Jeg har været inde og rette antallet til i opskriften nu så der står der bliver 30 ud af portionen. Det må simpelthen være en fejl jeg i sin tid har skrevet 15 stk. Tak for at gøre mig opmærksom på fejlen.
Hilsen Louise
Alex Balakrishnan skriver
Superb opskrift, Louise! Meget nem at lave og var en stor hit med hele gruppen... mange tak.
Hilsen fra Los Angeles,
Alex
Louise Dam skriver
Fantastisk at høre :-)
Glenno skriver
Blev fuldstændig tovlig i hovedet over nogle lækre æbleskiver. Tak for opskriften, bette Gerda.
Louise Dam skriver
Ha ha, jamen skønt at du kunne bruge opskriften :-)
Helena Munkholm skriver
Kære Louise
Nu har jeg med fryd brugt flere af dine opskrifter - og de er nemme at følge... Jeg nyder så meget at få inspiration fra dig... Jeg tænker - har du overvejet at få lavet en kogebog man kan have liggende??
Louise Dam skriver
Hej Helena
Hvor er det bare dejligt du nyder at følge med :-) Jeg har overvejet det, så det kan sagtens være det sker på et tidspunkt.
Hilsen Louise
Rikke skriver
Jeg kom til at blande æggehvide i fra start og pisket det hele sammen. Har det noget at sige el skal jeg starte forfra
Louise Dam skriver
Hej Rikke
Æggehviden er med til at gøre dejen luftig, og det er derfor den forsigtigt skal vendes i til sidst. Hvordan blev dine æbleskiver?
Hilsen Louise
Nina skriver
Lavede dem for første gang i sidste uge, og de var et hit! Men da jeg lavede dem for anden gang i dag, smagte de faktisk af æg. Jeg kan simpelthen ikke huske, om jeg gjorde noget anderledes. Hvis nogen ved, hvad det kan skyldes, må de endelig give lyd!
Maria Olsen skriver
Hej jeg ville lige høre, om der ikke er appelsin i æbleskiver? Eller er det bare mig der har misforstået noget
Louise Dam skriver
Nej, det tror jeg ikke er almindeligt. I nogle opskrifter er der en æbleskive inden i dejen. Deraf navnet æbleskiver.
Anette Karijord skriver
Hej :) Jeg står lige og skal flytte og fandt en gammel æbleskivepande jeg egentlig har haft i mange år og aldrig brugt, men den skal komme i brug til jul :) Den har egentlig bare vært til pynt. Den er lavet af støbejern.
Jeg bor i Norge og fandt en lignende pande fra min tidligere mand (norsk), som på norsk kaldes et “Munkejern”. Denne er også lavet af støbejern. Den er næsten helt lige som en æbleskivepande. Jeg tror det er noget det samme som æbleskiver, men at nordmændene kalder det “munke”. Ved du noget om det?
Har du nogen råd om hvordan jeg kan få disse pander rene nok til at bruges? Der er lidt rust på dem.
Louise Dam skriver
Hej Anette, nej et munkejern har jeg aldrig hørt om, det lyder sjovt :-) Jeg tror jeg ville prøve at google både munkejern og hvordan man rengør støbejern, er sikker på der er nogle gode artikler omkring det.
Dorte Helme skriver
Bedste aebleskiver ever! Kom 1/2 tsk kardemomme i og brugte 1/3 ymer + 2/3 maelk eftersom jeg ikke havde kaernemaelk.
Tak for opskriften og godt nytaar!
Louise Dam skriver
Det var så lidt Dorte, godt nytår! :-)
Emilie Bagge skriver
Hej Louise
Bagte dine æbleskiver i går og synes de var rigtigt vellykkede og nemme at få helt æbleskive runde. Tilsatte en lille smugle kardemomme til dejen, hvilket var skyndt sammen med den dejlige vanilje smag. Synes heller ikke de smager af æg, men de mætter meget pga. æggene😊
Mvh Emilie
Marie skriver
Kære Louise
Det er den bedste opskrift, jeg har prøvet. Lækker tyk dej og velsmagende, sprøde æbleskiver. Jeg krydrede med citronskal i stedet for vanilie. Og så lavede jeg tredobbelt portion i går og varmede dem i ovnen med et fad vand under i dag. De blev spist alle sammen!
Tak for opskriften - den ryger i kogebogen.
Louise Dam skriver
Skønt at høre Marie :-)
Åse johansen skriver
Har lige serveret disse æbleskiver for børn og børnebørn. De blev super gode, jeg kom lidt revet citronskal i.
Jeg havde lavet to forskellige hold dej, fordi jeg bagte også vafler,. Jeg kom til at tage fejl første , denne dej Kimi vaffelpanden, det blev så godt, min egen opskrift på vafler gav gummi vafler, denne dej blevalletiderstil vafler
Louise Dam skriver
Dejligt at høre Åse :-)
Sussanne skriver
Hej Kirstine :)
Kan man bruge mælk istedet?? det det jeg har og skal lave til på søndag så de kan varmes fordi jeg har frokost og vil ikke stå med det hele på en´gang
Louise Dam skriver
Jeg hedder nu Louise :-) Jeg har kun prøvet med kærnemælk, så det ved jeg faktisk ikke.
Jette skriver
Hejsa
Jeg bruger mælk og lidt citronsyre
Maxime skriver
Hei. Pga natron må du ha noe syrlig i deigen for at den skal heve :) derfor må man bruke kjærnemelk. Ellers må man bruke bakepulver som har syre i seg, hvis man bare skal bruke melk. Hilsen fra Norge.
Louise Dam skriver
Tak Maxime - det har du jo selvfølgelig helt ret i :-)
Kirstine skriver
Hej Louise
Kan de bages om formiddagen og så Lunes om eftermiddagen?
Louise Dam skriver
Jeg synes de er bedst når de er frisklavede - men man kan godt gøre det.
Sofie Pietraszek skriver
Bruger du ikke noget smørelse til panden?
Louise Dam skriver
Hej Sofie
Jo det gør jeg faktisk - jeg bruger bare noget smør. Det skriver jeg lige ind i opskriften.
søs muncj skriver
Hej 😊
Var ved at lave æbelskiver efter denne opskrift ..
Er det bare mig eller smager de meget af æg ?
Hilsen søs
Louise Dam skriver
Det synes jeg bestemt ikke de gør :-)
Sofie skriver
Hej Louise.
Jeg bagte dine gammeldags æbleskiver i weekenden - og de var så lækre! Men da jeg tog dem fra panden og lagde dem i en skål, faldt de sammen og den lækre, sprøde overflade forsvandt.
Har du et tip til, hvordan man holder æbleskiverne varme, helt runde og dejlig sprøde?
Louise Dam skriver
Hej Sofie
Æbleskiver skal helst spises lige med det samme. Så jeg har desværre ikke lige et rigtig godt tip til det.