Gammeldags rabarberkage er en super skøn dessert, som de fleste vil kunne lide. Det er en ret simpel dessert, hvilket også gør den nem og hurtig at lave. Det meste kan endda laves i god tid inden den skal serveres. Det er altid et hit hos mig! Det er nemlig super nemt hvis man skal servere den for gæster.
Gammeldags rabarberkage er måske lidt mindre kendt end en gammeldags æblekage. Den kender de fleste jo nok. Og det er faktisk også stor set samme opskrift. Man skal blot bytte æblegrøden uden med rabarbergrød/rabarberkompot. Begge dele er noget især min mormor serverer, og det er også der jeg har fået inspirationen til denne skønne gammeldags rabarberkage. Omend den er serveret på en lidt anden måde end hun ville gøre det :-)
Den klassiske måde at servere kagen på er i en stor skål, hvor man så tager en skefuld op på en tallerken. Det synes jeg er en helt perfekt måde at servere den på til eftermiddagskaffen f.eks. Men hvis man nu serverer den til dessert, så kan jeg godt lide det lige ser lidt finere ud, og her er det altså bare nemt lige at portionsanrette den gammeldags rabarberkage istedet for.
Gammeldags rabarberkage med makroner
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
Rabarberkompot
- 350 g rabarber
- 100 g sukker, hvis du bruger f.eks. jordbærrabarber skal du måske bruge mindre sukker.
- ½ (reklamelink)vaniljestang
- 1 spsk vand
Derudover
- 100 g makroner
- 2,5 dl piskefløde
Sådan gør du
Rabarberkompot
- Rens og skyl rabarberne og skær bladene fra.
- Skær i mindre stykker og læg dem i en gryde.
- Skrab kornene fra vaniljestangen ud og bland med lidt sukker. Se evt. her hvordan du gør det.
- Hæld sukker og sukker med vaniljekorn i gryden til rabarberne sammen med 1 spsk vand.
- Lad det småsimre indtil rabarberne er blevet helt møre. Det tager cirka 15-20 minutter.
- Lad rabarberkompotten køle helt af. Den kan med fordel stå i køleskabet til dagen efter.
- Pisk fløden til flødeskum - Den skal piskes så der lige begynder at blive dannet toppe. Men pas på ikke at overpiske den.
- Knus makronerne, men så der stadig er større stykke iblandt.
- Saml så desserten ved at fordele rabarberkompotten i 4 små serveringsglas eller i en stor skål.
- Ovenpå fordeles de knuste makroner og til sidst flødeskummet. Pynt med lidt knuste makroner på toppen.
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Netop fordi denne gammeldags rabarberkage er portionsanrettet i små dessertglas, og det nem at tage den med ud til gode venner. Man kunne f.eks. også tage et par stykker med ud i skoven på picnic. Det ville helt sikkert vække stor glæde!
Hvis man ikke er så vild med makroner, så kan man også bruge æblekagerasp istedet for, eller hakkede nødder der ristes i sukker. Se f.eks. denne opskrift.
Tina skriver
Er de 350 g rabarber renset vægt? 😊
Louise Dam skriver
Ja, det er det :-)
Lona Murphy skriver
Hejsa jeg bor i USA og jeg havde noget “grønt” rabarber kompot i køleskabet fra sidste høst. Jeg spekulerede på hvad jeg skulle lave med det. Jeg fandt din side og Voilà der var en nem og smagfuld dessert til mors dag. De fine portionsglas blev spist. :)
Jeg nyder at finde danske opskrifter. Takker
Louise Dam skriver
Hvor er det bare skønt at høre opskriften er kommet helt til USA. Jeg elsker også selv denne opskrift :-)