Gateau Marcel er den ultimative chokoladekage! Den er fyldt med smag og så er den imponerende nem at lave.
Hvis man skal lave den ultimative chokoladedessert må det være denne skønne kage, som hedder Gateau Marcel. Kagen blev udviklet af den fransk kok Michel Michaud i 1985. Da han i 1986 fik arbejde i Danmark tog han kagen med hertil, og det var vel nok heldigt for os!
Kagen er super lækker, den er nem at lave, og så skal den helst laves dagen før. Så ingen stress omkring desserten den dag der kommer gæster.
Prøv også disse opskrifter:
Brombærbomber i hvid chokoladeskal | Chokolademousse | Svampede chokolademuffins
Gateau Marcel er en meget simpel chokoladekage. Den består nemlig blot at en bagt chokolademousse og en ubagt chokolademousse. Moussen laves med æggehvider, så der skal ikke bruges husblas i opskriften.
Gateau Marcel chokoladekage
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Springform 20 cm
Ingredienser
- 175 g (reklamelink)mørk chokolade 70 %
- 175 g smør
- 175 g sukker
- 3½ bæger pasteuriserede æggeblommer, 7 blommer
- 3 bæger pasteuriserede æggehvider, 4,5 æggehvide
Pynt
- (reklamelink)kakaopulver, sigtet over kagen
Sådan gør du
- Chokolade og smør smeltes i en skål over vandbad.
- Bland ⅔ del af sukkeret (115 g) med æggeblommerne og pisk det hvidt.
- Pisk hviderne stive i en anden skål sammen med den sidste tredjedel (60 g) af sukkeret.
- Vend forsigtigt chokoladeblandingen op i skålen med de piskede æggeblommer.
- Fold derefter de piskede hvider sammen med chokolade- og æggeblandingen ganske forsigtigt og lidt ad gangen.
- Smør en springform på cirka 20 cm i diameter med blødt smør på indersiden, drys med sukker og bank det overskydende sukker af. Det gør det nemmere at løsne bunden, når kagen er bagt.
- Hæld halvdelen af moussen op i formen og bag den ved 175 grader i cirka 30 minutter.
- Stil resten af moussen til at hvile i køleskabet.
- Tag formen med bunden ud af ovnen, selvom den ikke ser helt færdig ud. Den vil falde sammen, og det er meningen.
- Lad den køle af i køleskabet. Når bunden er blevet kold fordeles resten af chokolademoussen oven på bunden. Glat chokolademoussen ud så overfladen bliver pæn. Stil kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig nogle timer eller gerne natten over.
- Befri kagen fra springformen, pynt den f.eks. ved at sigte kakao over den og server den gerne sammen med nogle friske bær eller en hindbærcoulis.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Ja, Gateau Marcel er meget fryseegnet. Du kan bare fryse hele kagen ned i formen og blot tage den op cirka 2 timer før servering. Du kan med fordel sker den i de stykker den skal serveres når den er frossen. Så er det nemmere at få et flot skarpt snit. De udskårne stykker kan også opbevares i frysen.
Kagen kan holde sig omkring 1-2 måneder
Ja! Da kagen helst skal stå på køl i mindst 4 timer, er den helt perfekt at lave færdig dagen før den skal serveres.
Tina skriver
Hej Louise
Vil man kunne komme mousse i små silikoneforme og smide den i køleskabet natten over eller i fryseren nogle timer, og så dem ud af formene? Eller ville mousse ligegyldig hvad, altid være for blød?
Louise Dam skriver
Hej Tina
Man kan godt lave mousse i f.eks. halvkugler og sætte på frys. Det har jeg f.eks. lavet her bare med brombær.
Men jeg er ret sikker på man er nødt til at have husblas i sin mousse for at man kan få den ud af formen uden den går i stykker.
Er det til at pynte ovenpå kagen? Så kan du måske bruge opskriften fra denne side på chokolademousse bomber.
Hilsen Louise
Paw Møller skriver
Skal lave den iaften og glæder mig :-)
Hvor meget er et "bæger"? Samme som en amerikansk "cup"?
Louise Dam skriver
Hej Paw
Det er lidt sent når du skulle lave kagen samme aften. Pasteuriserede æg kommer oftest fra Danæg i små bægre. Men ellers står der også hvor mange æggeblommer og æggehvider det svarer til :-)
Håber kagen blev vellykket!
Hilsen Louise
Paw Møller skriver
Det blev vidunderlig, så thumps up. Den fik også lidt øko revet citronskal ovenpå og det blev den bestemt ikke ringere af :-)
Louise Dam skriver
Hvor er det bare skønt at høre Paw! :-)
Ivana skriver
Hej, jeg vil prøve at bage denne kage i dag og bruge den i morgen så den får liv st sætte sig.Når du skriver alm ovn hvilket tegn er det på ovnen. Jeg ved hvad varmluft er, men ikke alm ovn??
Louise Dam skriver
Det er nok et lidt sent svar, men det er en streg øverst og en streg nederst :-)
Ninna skriver
Er det muligt at fryse kagen?
Louise Dam skriver
Hej Ninna, jeg har ikke prøvet. Men tror ikke umiddelbart den vil være så god at fryse.
Jeanette skriver
Den kan godt fryses.
Zane skriver
Hej Louise
Jeg har tænkt mig at prøve og lave denne kage :-)
Er det usødet kakaopulver du har drysset på eller noget som Nesquik :-)
Louise Dam skriver
Det er usødet kakaopulver :-)
Dzenana skriver
Lavede gateau marcel kagen i går, og min "mousse" var rigtig luftig og fin, men da jeg kom den i køleskabet blev den ultra hård, Er det fordi jeg "fudgede" det op eller fordi der er så meget smør i den?
Louise Dam skriver
Det kan godt være du har fået presset luften ud af moussen på den måde du har gjort det.
Malene skriver
Super lækker kage
Den var en kæmpe hit herhjemme især bladt børnene. Kan varmt anbefales især med vanilje is til. Rigtig god opskrift der er nemt at forstå.
Louise Dam skriver
Dejligt at høre Malene :-)
Anni skriver
Er det kakaopulver du har drysset på kagen?
Louise Dam skriver
Ja det er det :-)
Christina Hansen skriver
Hej.
Den ser lækker ud.
Tror du godt, at man kan lave den et par dage før brug?
Vh Christina
Louise Dam skriver
Ja, det burde ikke være noget problem.
Tenna skriver
den ser virkelig lækker ud :)
er det alm. ovn eller varmluft?
Louise Dam skriver
Det er alm. ovn.
Christina skriver
Kan man både købe pasteuriserede æggehvider og blommer i et hvilket som helst supermarked? :)
Louise Dam skriver
Hej Christina
Ja, det burde kunne fås både i de store og små supermarkeder :-)
Hilsen Louise
Mette skriver
Hvor stor en springform brugte du??
Louise Dam skriver
Hej Mette
Jeg skal lige hjem og måle den, så skriver jeg målene til dig :-)
Louise Dam skriver
Hej igen, formen på billedet måler cirka 25 cm i diameter. Men du kan sagtens bruge en der er lidt mindre. Men nok ikke så meget større, så bliver den nok lidt flad.