Her får du min bedste opskrift på glaseret skinke eller hamburgerryg i ovn. Om du vælger en skinke eller en hamburgerryg har ikke den store betydning for tilberedningen. Så denne opskrift kan du bruge til begge udskæringer. Læs med nederst for at se hvilket tilbehør til glaseret skinke, der er oplagt at servere.
Gå til:
Glaseret skinke eller hamburgerryg i ovn
Det er faktisk ret nemt at lave glaseret skinke, og det meste af tiden skal den bare koge i en gryde. Det er ægte "mormor-mad", og det smager for mig af gode minder.
Se også disse opskrifter:
Kartoffelmos | Millionbøf med kartoffelmos | Wienerschnitzel
For at lave en glaseret skinke skal du købe en ukogt røget skinke eller hamburgerryg, der typisk har et net rundt om sig. Når skinken er kogt færdig fjernes nettet, og så glaseres skinken i en blanding af brun farin og sennep, og så kommer den en tur i ovnen.
Når man laver glaseret skinke i ovn, kan det være, at man undervejs skal pensle skinken med den sukkerblanding, der er gledet ned af skinken.
Glaseret skinke eller hamburgerryg
Ingredienser
- 1 kg fersk røget skinke eller hamburgerryg
- 100 g brun farin
- 50 g (reklamelink)dijonsennep
Sådan gør du
- Kog din skinke eller hamburgerryg med nettet på i en stor gryde i cirka 35 minutter og lad så stegen ligge og trække i vandet i 30 minutter.
- Fjern nettet fra stegen og kom den i et ovnfast fad.
- Bland brun farin og dijonsennep sammen i en skål og fordel det så ovenpå skinken.
- Kom fadet i en forvarmet ovn på 200 grader varmluft og giv den cirka 15 minutter eller indtil glaseringen er lækker gylden, men ikke for mørk. Glaseringen glider gerne lidt af undervejs, så du kan med fordel lige tage det op med en ske i løbet af tiden den er i ovnen.
- Tag skinken eller hamburgerryggen ud af ovnen og lad den lige hvile i 5-10 minutter før den serveres.
Tip til opskriften!
- Du kan sagtens bruge rester af skinken som pålæg. Kom den hurtigt på køl og skær den så i tynde skiver til pålæg.
- Du kan også bruge rester af din glaseret skinke til at lave en hjemmelavet skinkesalat.
- Normalt køber man en ukogt skinke eller hamburgerryg, der er røget. Hvis du ikke ønsker en røget steg, skal du muligvis til en slagter og købe det.
Glaseret skinke eller hamburgerryg med flødekartofler
Der er meget tilbehør til glaseret skinke, der smager godt, men noget af det bedste er nok at spise glaseret skinke med flødekartofler til! Jeg har en opskrift på virkelig lækre flødekartofler, som du kan lave hertil. Der er også mange, der serverer helt almindelige kogte ærter til, hvilket jo også er meget nemt at lave.
Tilbehør til glaseret skinke eller hamburgerryg
Man kan i princippet helt selv vælge hvad man ønsker af tilbehør til sin glaserede skinke eller hamburgerryg. Men grønlangkål eller flødekartofler er ægte klassiskere.
Prøv også at servere:
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Ja, det er to forskellige udskæringer. Hamburgerryggen kommer fra det midterste af grisens ryg, og skinken kommer fra grisens baglår. Men i denne opskrift kan du altså bruge begge udskæringer.
I denne her opskrift bruger jeg udelukkende brun farin. Men du kan udskifte noget af den brune farin med honning og dermed lave honning glaseret hamburgerryg eller skinke.
Det er en skinke skåret af skinkeyderlår. Den bliver tilsat forskellige krydderier og en god saltlage.
Du kan både drikke rødvin og hvidvin til glaseret skinke faktisk. Hvis du skal have en hvidvin, skal den gerne være lidt frugtagtig og med noget sødme. Er det en rødvin, kan det være en frugtfuld vin.
Du kan efterhånden købe en skinke eller hamburgerryg i de fleste supermarkeder. Du kan nok oftest finde dem i de store supermarkeder, men prøv du bare din lokale først.
Comments
No Comments