Efteråret er over os og det betyder at hokkaido græskar er i sæson. I år har jeg for første gang dyrket hokkaido græskar i min køkkenhave. Det betyder også jeg skal lave en masse skønne retter med hokkaido.
Det første græskar jeg høstede blev brugt til denne super lækre græskargryde med kylling og spinat. Den smagte helt vidunderligt! Det er udbenet kylling i en cremet sauce og så er der frisk spinat, bagt hokkaido græskar, soltørrede tomater og friske tomater i.
I min græskargryde med kylling har jeg brugt kokosmælk for at lave en lækker cremet og smagfuld sovs.
Græskargryde med kylling og spinat
Justér antal6 personer
Ingredienser
- 6-800 g. udbenet kyllingelår
- salt og peber
- 2 spsk paprika
- 1 spsk timian
- 1 løg
- 200 g. frisk spinat
- ½-1 hokkaido græskar, du kan også bruge mere og så lidt mindre kylling
- 100 g soltørrede tomater, dem i olie
- 200 g. friske cherrytomater
- 1 dåse kokosmælk
- 150 g friske grønne bønner, haricots verts - kan udelades eller udskiftes med andet
- 1 terning hønsebouillon
- 5 dl vand
Serveres med
- kogte ris, og sikkert også godt med pasta
Sådan gør du
- Fjern kernerne fra græskarret og skær i tern, men skræl på. Kom på en bageplade med lidt olie og salt og bag i ovnen ved 200 grader alm. ovn i 25-30 minutter.
- Kom salt og peber på kyllingen.
- Opvarm olie på en dyb pande, kom halvdelen af krydderierne på panden og svits dem af. Kom kyllingen på og giv dem omkring 10 minutter i alt. De skal gerne være gennemstegt eller næsten gennemstegt.
- Tag kyllingen af panden og kom evt. lidt mere olie på panden sammen med resten af krydderierne.
- Kom hakket løg og hakkede soltørrede tomater på panden
- Kom kokosmælk, hønsebouillon og vand i og lad det koge op.
- Kom så cherrytomater i halve og grønne bønne skåret i mindre stykker.
- Kom græskarstykkerne, kyllingestykker og spinat i retten.
- Lad retten simre i 10 minutter og smag til med salt/peber, timian og paprika.
Noter
Du kan også komme lidt chili i, eller servere chiliflager eller chilisovs til retten. Vi serverede det bare til, for at gøre den børnevenlig.
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Græskar er en virkelig skøn grøntsag, og kan bruges til så meget lækkert. Få mine bedste opskrifter med græskar og læs meget mere om græskar her.
Tips til opskriften
- Kom eventuelt lidt chiliflager i retten, eller servér den sammen med en god chilisovs eller chiliolie. Det smager virkelig godt!
- Du kan nemt udskifte noget af kyllingen med mere græskar, hvis du ønsker at skære ned på mængden af kød.
Signe skriver
desværre skriver du ikke hvor mange grader ovenen skal være ? når nu der står at græskarret skal bage i ovnen i 25-30 min ? 😔🫤
Louise Dam skriver
Jeg har opdateret opskriften efterfølgende. Beklager!
Pia skriver
Hej
Jeg syntes der står at græskarene skal i ovnen, men ingen temp.??? Og skal spinaten bare vendes i til sidst? Der står ikke noget.
Mvh. Pia
Louise Dam skriver
Jeg har opdateret opskriften efterfølgende. Beklager!
Louise Foersom skriver
Super lækker ret og nem at lave.
Louise Dam skriver
Hvor dejligt at høre :-)
Vibeke skriver
Hej
Jeg kan ikke lige få øje på, hvor varm ovnen skal være??
Mvh. Vibeke.
Louise Dam skriver
Jeg har tilføjet det i opskriften :-)