Her kan du få en nem og enkel opskrift på græskarpuré. Det er egentlig bare kogt græskar, som man blender til en cremet puré. Du kan godt købe græskarpuré på dåse, men en hjemmelavet græskarpuré er super nemt at lave. Brug din græskarpuré til kage eller andet madlavning.
Hjemmelavet græskarpuré
Du kan bruge lige den græskar, som du har lyst til. Hvis du vælger en butternut squash, så bliver den lidt sødere i smagen, end hvis du bruger et hokkaido græskar. Du kan også sagtens bruge en blanding alt efter, hvad du har.
Se også disse opskrifter:
Pasta med græskar | Butternutsquash suppe | Græskarsalat med feta
Gå til:
Græskarpuré til kage
Noget af det jeg ofte bruger det til er, når jeg laver en græskarkage eller græskarmuffins. Der skal nemlig en dåse græskarpuré i, og hvis jeg har tid og lyst, så laver jeg gerne puréen selv. Det gode er, at du kan lave dobbelt eller tredobbelt portion, nu hvor du er i gang. Så har du til en anden gang, når du skal bruge det til kage eller madlavning.
Græskarpuré
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Gryde
- (reklamelink)stavblender
Ingredienser
- 1 græskar, jeg bruger hokkaido eller butternut squash
- vand
Sådan gør du
- Skræl græskaret og skær det i tern.
- Kom græskarternene i en gryde og dæk dem med vand.
- Kog græskarternene til de er møre. Det tager cirka 15 minutter.
- Hæld vandet fra og blend græskarret til det er en fint puré. Jeg bruger en stavblender til formålet.
- Brug med det samme i varme retter, afkøl til brug i kage, gem til senere eller frys ned,
Tip til opskriften!
- Hvis du vil bruge den som puré som tilbehør til aftensmaden, så kan du tilføje nogle ekstra krydderier såsom chili, hvidløg og paprika. Det kan også være en idé at tilsætte en klat smør til puréen.
- Hvis der i en opskrift står du skal bruge 1 dåse græskarpuré, så svarer det til cirka 425 g af denne.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Ja, du kan fryse den færdige græskarpuré ned i mindre portioner lige til at tage op og bruge i din madlavning.
Græskarpuré laves ved at koge græskar helt og så moser man det helt lindt. Du kan med fordel bruge en stavblender til det eller gøre det i hånden.
Græskarpuré på dåse kan f.eks. købes i Bilka.
Ja, du kan sagtens fryse græskar. Du skal dog være opmærksom på, at det godt kan blive en smule mere fast, når det har været frosset ned.
Hvad kan græskarpuré bruges til?
Græskarpuré kan bruges til mange forskellige opskrifter i både det søde og salte køkken. I USA er det en meget brugt ingrediens og bruges bl.a. i den populære pumpkin pie, som er en sød tærte der serveres til Thanksgiving. Det kan bruges i min opskrift på græskarkage og i denne lækre pastaret med græskar. Derudover kan du også bruge græskarpuré til græskarsuppe.
Comments
No Comments