Tapas er et skønt fænomen, her får du en masse små retter man kan sidde og hapse af hele aftenen. Tapas kan både være kolde og varmen anretninger. Dette er en af de varme slags. Jeg har lavet grillet aubergine med tomat og mozarella. Det er forholdsvis nemt at lave, og man kan godt gøre dem klar i forvejen så fadet bare skal i ovnen inden man skal spise. På den måde skal man ikke stresse over for mange retter lige til sidst. Jeg bruger faktisk ikke så tit aubergine i min madlavning, og det er faktisk en skam - for de smager ganske godt. Jeg har også tidligere lavet aubergineruller med ricotta og grillet aubergine med smeltet ost og tomatsalsa - de var også rigtig lækre.
Grillet aubergine med tomat og mozarella
Justér antal7 stk.
Ingredienser
- 1 aubergine
- 3 tomater
- 150 g mozzarella eller feta
- (reklamelink)Olivenolie
Sådan gør du
- Skær auberginen i runde skiver på cirka 1 cm i tykkelsen.
- Drys skiverne med salt og lad dem ligge i 15-30 minutter indtil noget af væden er trukket ud af auberginen.
- Dryp med lidt olivenolie på skiverne.
- Grill dem på en varm grill eller grillpande i 2-3 minutter på hver side.
- Skær tomaten i skiver på cirka 1 cm i tykkelsen.
- I et fad ligger du 1 skive aubergine så en skive tomat og til sidst lidt mozarella plukket i små stykker. Så ligger du igen en skiver aubergine, tomat og afslutter med mozzarella. Gør det med alle skiverne.
- Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stk. | Kalorier: 90 kcal | Kulhydrater: 6 g | Protein: 6 g | Fedt: 5 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Comments
No Comments