Halloween er virkelig kommet til Danmark for at blive. Jeg elsker både at pynte op udenfor, men også at lave kager og mad der passer ind i halloween temaet.
Jeg er nok mest til halloween kager, der mere er til den lidt søde og ikke helt så uhyggeligge side. Og her er disse små halloween flagermus kager helt perfekte. Kagerne er meget nemme at lave. Du kan både bage kagen selv eller du kan købe en færdig kage eller muffins og pynte som som små (u)hyggelige flagermus.
Halloween flagermus kager
Ingredienser
- 12 sukkerøjne
- 3 Oreos
- 6 stykker kage eller muffins
- smeltet chokolade eller glasur
Sådan gør du
- Bag eller køb kage eller muffins. Helst chokoladekage. Her har jeg brugt min opskrift på den du ved nok kage.
- Twist dine Oreos så du har to halve for hver kiks. Skrab cremen af den ene side. Knæk dem på midten så du har fire flagermus vinger for hver hele Oreo.
- Sæt flagermusvingerne fast ved blot at stikke den ene spidse ende ned i kagen.
- Sæt sukkerøjnene fast enten med lidt glasur eller smeltet chokolade.
Jeg har brugt min opskrift på den du ved nok kage og så blot skåret i kvadratiske stykker og pyntet med sukkerøjne og Oreos som vinger på flagermusen.
Du kan også sagtens købe en færdig chokoladekage, bruge en bageblanding og du kan også lave dem som muffins. Brug gerne en chokoladekage for det rette udtryk på kagen.
Comments
No Comments