(u)hyggelige halloween romkugler formet som edderkopper med sukkerøjne og lange lakridsben.
Halloween står for døren, og de her søde små (u)hyggeligt edderkoppe romkugler er super nemme at lave til lejligheden.
De fine halloween romkugler laves nemlig bare af hjemmelavede romkugler, mørk krymmel, sukkerøjne og lakridssnører. Hvis det skal være i den helt nemme ende, så kan du endda bare købe romkugler hos bageren eller i supermarkedet og pynte dem.
Pyntningen af romkuglerne er helt perfekt at have sine børn med til. De kan helt sikker hjælpe med flere ting på halloween romkuglerne.
Jeg laver mine romkugler af kagerester fra hjemmebagte kager. F.eks. kanten af en kage der er blevet lidt tør, eller kanterne fra en talkage. Det kan også være en kage der er ikke lige blev spist og nåede at blive kedelig. Alle rester komme jeg bare i fryseren, og så laver jeg enten romkugler/trøfler, studenterbrød eller træstammer.
Se også disse opskrifter:
Hjemmelavede sukkerøjne | Træstammer | Julebrownies som rensdyr
Du kan i øvrigt også sagtens købe en mazarinkage og en hindbærroulade og bruge dem i min opskrift på halloween romkugler. Så skal du bare kun bruge cirka halvdelen af hindbærmarmeladen.
Jeg fik brugt noget lakridskrymmel til de her halloween edderkopper, men det kan ikke anbefales. Så sørg for at købe noget helt almindeligt kakaokrymmel, som du ruller dem i.
Sukkerøjnene kan du enten købe eller du kan lave dem selv efter min nemme opskrift. Prøv også at lav mine halloween romkugler flagermus, der minder meget om den her opskrift. Det kan også være en god ide at servere noget mad til halloween, og der kan du prøve de her nemme halloween pizza.
Halloween romkugler
Ingredienser
- 400-500 g kagerester
- 3-4 spsk (reklamelink)hindbærmarmelade
- 3 spsk (reklamelink)rom aroma
- 2 spsk (reklamelink)kakaopulver
Pynt
- mørk krymmel
- 1 pakke lakridssnøre
- sukkerøjne, køb dem eller lav dem selv
Sådan gør du
- Placer kageresterne i en foodprocessor indtil de er smuldrede.
- Tilsæt marmelade, rom aroma og kakaopulver og bland det til det har en helt ensartet konsistens.
- Smag på romkuglemassen og se om du synes den mangler marmelade, rom aroma eller kakaopulver for at få den helt rigtige smag.
- Form massen til cirka 8 romkugler afhængig af hvor store du ønsker de skal være
- Tril romkuglerne i mørk krymmel.
- Sæt 2 sukkerøjne på din edderkop.
- Klip mindre stykker af lakridssnøren og brug dem som ben. Jeg gav dem 3 på hver side af kroppen, det synes jeg så pænest ud.
- Sæt dine halloween romkugler på køl til de skal spises.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Ja, hvis du bare gerne vil lave noget sjovt sammen med din børn og de synes det er skægt at pynte halloween edderkopper. Så kan du SAGTENS købe nogle romkugler som I så pynter som edderkopper.
Hvis du gerne vil lave romkuglerne selv, men ingen kagerester har. Så kan du købe en mazarinkage og en hindbærroulade og bruge i stedet for. Brug så lidt mindre hindbærmarmelade. Du kan helt sikkert også bruge andre købekager :-)
Ja, jeg har endnu ikke prøvet en kage der ikke kunne bruges til romkugler. Jeg bruger ofte noget chokoladekage og en anden type kage. F.eks. mazarinkage, banankage eller lignende.
Comments
No Comments