De her havregrynskager smager altså ualmindelig godt! I ved sådan nogle der er ret farlige og have stående på bordet fordi man bare ikke kan stoppe med at spise dem. De er utrolig nemme at lave, og så minder de rigtig meget om de kager der hedder Chokoflager fra Karen Volf -Så hvis du er vild med dem, vil du elske disse :-)
De bliver helt sprøde og lækre og når man så ligger dem sammen med smeltet chokolade så får de sådan en blanding af at være sprøde og chewy på samme tid.
Havregrynskager med chokolade
Justér antal15 personer
Ingredienser
- 100 g (reklamelink)havregryn
- 100 g smør
- 100 g sukker
- 1 æg
- 1 tsk (reklamelink)bagepulver
- 3 spsk (reklamelink)hvedemel
- 100-150 g (reklamelink)mørk chokolade
Sådan gør du
- Smelt smørret - enten i mikroovnen eller i en gryde.
- Bland havregryn sammen med smeltet smør.
- Pisk æg og sukker lyst og luftigt og bland sammen med havregryn/smør.
- Tilsæt bagepulver og mel.
- Sæt 30 små klatter af dej (cirka 1 tsk i størrelse) fordelt på 2 bageplader med bagepapir (med god plads imellem, da de flyder ud)
- Bag 1 plade i ovnen ad gangen ved 190 grader (alm ovn) i 8 minutter eller indtil de bliver gyldne i kanten.
- Lad kagerne afkøle på en rist.
- Når kagerne er helt kolde smeltes chokoladen og cirka 1 tsk. smøres på en bunden af en kage og en anden lægges ovenpå (bund mod bund).
- Tip: Man kan også blande skallen af en økologisk appelsin i dejen - så bliver de med orangesmag og minder mere om orangeflager fra Karen Volf.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 144 kcal | Kulhydrater: 16 g | Protein: 2 g | Fedt: 9 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Inge Dyrhave skriver
Kan de fryses?
Louise Dam skriver
Det har jeg ikke prøvet. Men mit umiddelbare bud vil være nej.
Annemette skriver
Har lavet dem efter din opskrift flere gange og de bliver super. Har i dag lavet dem laktosefri og glutenfri og de bliver stadig gode. Har erstattet mel med alm. glutenfri mel fra Schär.
Annemette skriver
Og med glutenfri havregryn selvfølgelig :)
Louise Dam skriver
Ej hvor dejligt det også kan lade sig gøre. Tak for tippet :-)
Lisbeth Jensen skriver
Kan sagtens lave glutenfri udgave af disse. Netop bagt til veninde, som har cøliaki.
Brugte glutenfri økologiske havregryn og mandelmel i stedet for hvedemel.
Louise Dam skriver
Mange tak for tippet Lisbeth!
Pernille skriver
Hej Louise.
Bruger du fin- eller grovvalsede havregryn? Eller kan begge bruges? 🙂
Mvh Pernille
Louise Dam skriver
Jeg bruger finvalsede havregryn. Det vil jeg tro er bedst til dem.
R.T skriver
Fantastiske kager. Da jeg ikke havde hvedemel i huset da jeg bagte dem igen, erstattede jeg det med mandelmel, det blev de endnu bedre af :-)
Louise Dam skriver
Det lyder nu heller ikke dårligt :-)
Line skriver
Hej. Du skriver foroven at der bliver 30 stk i alt, men under fremgangsmåden skriver du, at man skal sætte 30 små klatter på 2 bageplader. Og da man skal bruge 2 stk. til at lave 1 er jeg lidt i tvivl om der kommer 15 eller 30 stk i alt ud af denne opskrift? ☺️😅
Louise Dam skriver
Undskyld. Der bliver selvfølgelig kun 15 stk :-)
Gitte skriver
Hvor lang tid skal de have når man bruger varmluftovn?
Og hvor længe kan de holde sig i en beholder, hvis man nu laver en stor portion?
Louise Dam skriver
Jeg vil tro du bare skal sætte graderne lidt ned - men jeg bruger sjældent varmluft. Vil tro de kan holde sig ret længe. Minimum 2 uger vil jeg tro.
Amanda skriver
Hvor længe kan de holde sig sprøde? Og hvilken indpakning fungerer bedst dertil? :-)
Louise Dam skriver
Mine nåede ikke at bløde. Jeg opbevarede dem i en kagedåse med lidt bagepapir i bunden.
Benedicte skriver
Uhmmmm.... ser lækre ud. Har ikke prøve at lave dem med chokolade. Det må jeg prøves :o)
Louise Dam skriver
Ja gør endelig det, det er så lækkert!